<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0">
<channel><generator>iloblog 1.0</generator><title>Fra kulturkamp til kulturdrømme Feed</title><link>http://mikaidt.dcai.dk/</link><description>| &lt;a href=&quot;http://mikaidt.dcai.dk/#category4&quot; target=&quot;_blank&quot;&gt;Introduktion&lt;/a&gt;  |  &lt;a href=&quot;http://avisen.dk/aabent-brev-til-danskerne-giv-os-en-droem_6737.aspx&quot; target=&quot;_blank&quot;&gt;Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten&lt;/a&gt;  |  Print de første &lt;a href=&quot;http://dcai.dk/2011/kulturdroemme-blog_samlet.pdf&quot; target=&quot;_blank&quot;&gt;35 sider&lt;/a&gt; |</description><item><title>Nordiske veje til vækst?</title><link>http://iloapp.dcai.dk/blog/mikaidt?Home&amp;post=26</link><description><![CDATA[  "De nordiske lande har nogle
helt særlige styrkepositioner inden for den kreative industri, som vi bør værne
om og udvikle. Foruden arbejdspladser og eksport til resten af verden
markedsfører de kreative erhverv Norden som en kreativ og innovativ region at
drive forretning i ”.  
 
Det fortæller kulturminister Uffe Elbæk om ‘Vækst,
kreativitet og innovation i Norden’ – som er en ny casesamling med 18 business-cases
fra de nordiske lande, der alle demonstrerer, hvordan nordiske kreative
virksomheder – trods krise – viser imponerende vækstrater og samtidig smitter
det øvrige erhvervsliv med kreativitet og innovation.   Jeg tænker: Er der noget om snakken? Eller er det varm luft og ballonoppustning? Har de nordiske lande nogle helt særlige styrkepositioner, sådan som kulturministeren siger det? – og kunne de i så fald blive til en del af den nye Danske Drøm og det nye 'manifest', vi skribler på?   Casesamlingen er
produceret af CKO for Nordisk Ministeråds initiativ KreaNord og kan    downloades
her   . Det er vidt forskellige virksomheder, der portrætteres: Nogle kommer fra 
produktions- og fremstillingsindustrien, andre fra de kreative erhverv - eksempelvis design, musik og computerspiludviklere. Fra globale mastodonter som 
modevirksomheden H&amp;M eller fødevareproducenten Danish Crown til 
kulturvirksomheden Åmot Operagård eller animationsstudiet CAOZ. Fælles 
for dem alle er ifølge CKO, at kombinationen af kulturelle, kreative og 
forretningsmæssige kompetencer har været frugtbar: den har skabt vækst og 
udvikling.    
 ]]></description><pubDate>Sat, 12 May 2012 16:47:33 +0200</pubDate><category>Logbogsnoter</category></item><item><title>13 værdier bag den danske velfærdsstat</title><link>http://iloapp.dcai.dk/blog/mikaidt?Home&amp;post=25</link><description><![CDATA[ For fire år siden udkom bogen ‘13 værdier bag den danske
velfærdsstat’, som identificerer en række grundværdier bag den danske
velfærdsstat. Udgiverne nævner blandt andre disse værdier: 



 Tillid,  

 lighed,  

 næstekærlighed,  

 retfærdighed,  

 nationen,  

 demokratiet,  

 fællesskab, 

 solidaritet, 

 tolerance,  

 ligestilling,  

 arbejde og 

 frihed. 



 -   Her er et uddrag fra bogens indledning: 

 “Nogle begreber synes at være i evig kamp med hinanden. Det
gælder for eksempel 'frihed', 'lighed' og 'retfærdighed'.  

 Andre er i stadig dialog som for eksempel 'nation', 'fællesskab' og
'tolerance'.  



 Det er tydeligt, at værdierne kan tolkes meget forskelligt.
Det gælder ikke mindst frihed, lighed og ligestilling. Hvad den ene ser som en
betingelse for frihed, vil den anden se som et lighedstyranni, der skaber
ufrihed. Det er ikke let at diskutere værdier.  



 Men hvorfor er diskussionen så vigtig? Hvorfor er værdierne
så vigtige? Svaret er enkelt. Det er mere end noget andet værdierne, som (på
godt og ondt) holder vores samfundsmodel sammen. De er velfærdssamfundets lim
eller kit. Værdierne knytter sig til sociale institutioner og regler. De
henviser til kollektive forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert, godt
og ondt.”   



 Bogen fik en rigtig god modtagelse i pressen. Eksempelvis i Politiken, hvor Jes Fabricius Møller skrev:   

 “Det er førsteklasses forskningsformidling, der giver nogle
væsentlige redskaber i en aktuel og meget principiel debat om velfærdsstatens
fremtid.”   Bogen omtales sådan på FagBogInfo:

 “Politikere og eksperter taler mere og mere om værdier. Der
bliver talt om værdikamp, om danske værdier osv. Men hvad er det egentlig for
værdier, som er vigtige for det danske samfund? Hvordan har de det? Og er det
ikke bare noget, man snakker om, mens teknokraterne med deres småreguleringer
har overtaget styringen af velfærdsstaten? 



 Denne bog tager 'værdier' alvorligt. 10 forskere tager
livtag med en række af de værdier og institutioner, som normalt bruges til at
karakterisere den danske velfærdssstat: Tillid, lighed, næstekærlighed,
retfærdighed, nationen, demokratiet, fællesskab og solidaritet, ligestilling,
arbejde og frihed - alle står helt centralt som dele af velfærdsstatens
værdigrundlag.”  



  ‘13 værdier bag den danske velfærdsstat’. Redigeret af Jørn
Henrik Petersen, Klaus Petersen, Lis Holm Petersen. 239 sider. Udgivet i 2007
af Syddansk Universitetsforlag.  

  http://www.universitypress.dk/shop/13-vaerdier-bag-1451p.html  





       Fire andre bøger i serien  

 Bogen er den femte og sidste i rækken af formidlende bøger
fra redaktørerne og Syddansk Universitetsforlag om velfærdsstatens historie og
dens nutidige udfordringer. De første fire bøger i udgivelsesrækken behandler
centrale temaer som velfærdsstatens historiske baggrund, reformer i
velfærdsstatens historie, udfordringerne til velfærdsstaten i dag samt
løsninger på disse. 



 Tidligere er udsendt:  







 13 historier om den danske velfærdsstat (2003) 13 udfordringer til den danske velfærdsstat (2004) 13 reformer af den danske velfærdsstat (2005) 13 løsninger for den danske velfærdsstat (2006) 





       Relaterede artikler  





 Dagbladet Information - den 7. december 2011:  Kirken er de store tankers sidste frirum  

 Debatten om det gode liv ender ofte i salatopskrifter og
karriereplanlægning. Selv vores værdidebatter mangler dybde. Men vi har behov
for at kunne søge meningen med livet — her kommer folkekirken selv det mest
moderne menneske til hjælp 

  http://www.information.dk/287212  





 -   Dagbladet Information - den 25. juli 2007:  Værdierne som blev væk  

 En politisk velfærdsdebat, der alene handler om efterløn,
skattestop, dagpenge- og SU-ændringer, er en fattig debat. Velfærdsstaten
hviler på og bliver båret oppe af værdier 

 Af: Lis Holm Petersen, Klaus Petersen, Jørn Henrik Petersen 

  http://www.information.dk/138779  





 -   Berlingske - den 14. april 2007:  Kampen om guldkalven  

 Er den allerede historie - eller udgør velfærdsstaten vores
fælles fremtid? Stemmer i ny antologi er uenige. Fire bidragydere til »13
værdier bag den danske velfærdsstat« er dog enige om én ting: Der skal andre
boller på suppen end i dag, men hvad skal ingredienserne bestå af? Af Mikael
Jalving 

  http://www.b.dk/kultur/kampen-om-guldkalven  





 -   Politiken - den 14. april 2007:  Velfærdsstatens stamceller  

 Denne bog er et svar til statsministeren og en førsteklasses
formidling af velfærdsstatens værdier. 

  http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE284448/velfaerdsstatens-stamceller/       
 ]]></description><pubDate>Sat, 12 May 2012 16:36:31 +0200</pubDate><category>Klip fra presse og net</category></item><item><title>Den Danske Drøm om Dannelse – En humlebi på tæerne</title><link>http://iloapp.dcai.dk/blog/mikaidt?Home&amp;post=24</link><description><![CDATA[ Den 4. maj 2012 skrev Betina Stroem – blogger på damefrokosten.com, forretningskvinde og selvstændig med en uddannelse som cand.mag – en artikel om Den Danske Drøm og dansk værdidebat under titlen  “Den Danske Drøm om Dannelse – En humlebi på tæerne” :  “Den amerikanske drøm, det ved vi alle hvad er. Amerikanerne ved det i særdeleshed. Kina er riget i midten. Kineserne er så stærkt historiebevidste, at de henleder den periode i historien, hvor de ikke var verdens førende nation, som en parentes. De er nu på vej igen, og for dem er det ikke en overraskelse, men en naturlighed tilstand. Det er der, lige præcis der, de hører til – I midten af magten. En af mine gode venners kollega Ali, kan fremvise hele sit stamtræ tilbage til profeten, og de bevægelser hans slægt har været igennem. Amerikanere, Kinesere og stærkt religiøse nationer har en drøm, de har en tro på noget. Hvad med os, har vi en tro på noget i Danmark? Hvad tror vi på? Hvem er vi? Hvad er værd at kæmpe for?”    Læs mere...    
 ]]></description><pubDate>Sat, 12 May 2012 16:22:37 +0200</pubDate><category>Klip fra presse og net</category></item><item><title>Den amerikanske drøm kørt af sporet</title><link>http://iloapp.dcai.dk/blog/mikaidt?Home&amp;post=23</link><description><![CDATA[ Så-for-dén!
Den Amerikanske Drøm har det svært for tiden. 

    

 Stadig
oftere stiller amerikansk presse spørgsmålet, om den amerikanske drøm, der som
et mantra gentages i enhver politisk peptalk, er forbi for almindelige mennesker,
rapporterer Jørgen Ullerup, Jyllands-Postens USA-korrespondent, fra Boston. 

   

 “For
mange er den amerikanske drøm blevet et mareridt,” skriver han: “Troen på, at
børnene vil klare sig bedre end forældrene, er hastigt ved at forsvinde.” 

   

 Eftersom
Den Amerikanske Drøm var anstødet og inspirationen til såvel Lars Løkke
Rasmussens som denne blog-skribents jagt på Den Danske Drøm, er spørgsmålet nu,
hvilken konklusion vi drømmejægere nu må drage af Den Amerikanske Drøms
tilsyneladende forlis? 

   

 Kan vi
affeje det med, at amerikanernes fortælling bare var en ‘forkert’ eller
uholdbar vision, og fastholde troen på, at Den Danske Drøm, vi arbejder os frem
mod, naturligvis vil blive både bedre og mere langtidsholdbar? Blandt fordi den
indeholder idealer og værdier, der nærmest er stik modsat de amerikanske. 

   

 Eller
viser udviklingen i USA os, at hele dette scenarium med at holde en drøm op
foran sig og påstå, at takket være dén kan vi ændre både os selv og verden,
altid vil ende med at blive afsløret som blålys og luftkasteller? 

   

       Uligheden
større end nogensinde  

 I USA har
globaliseringen fjernet millioner af traditionelle job, så unge i dag slet ikke
kan forestille sig den fulde beskæftigelse, som var en selvfølge for deres
middelklasseforældre. Samtidig fortæller den ene rapport efter den anden, at
det amerikanske uddannelsessystem halter bagefter konkurrenter i Asien og
Europa. 

   

 En ny
OECD-rapport, ‘ Divided We Stand: Why Inequality
Keeps Rising ’ fra 5. december 2011 fortæller den amerikanske regering, at den skal fokusere
på et større element af lighed, blandt andet ved at øge uddannelsesniveauet. 

  

  Jørgen
Ullerup skriver: 

 “Ugemagasinet
Time mindede for nylig om, at amerikanerne altid har defineret deres land som
et sted, hvor enhver kan komme frem, hvis hun eller han arbejder hårdt nok. Så
længe der stadig er en chance for at komme højere op på den sociale rangstige,
er amerikanere parate til at acceptere en høj grad af social ulighed. 

 Men nu
synes den amerikanske drøm at være kørt af sporet sammen med resten af
økonomien. De rige er blevet meget rigere, mens resten kæmper for at få enderne
til at nå sammen. USA er et af verdens mest ulige lande, og uligheden er nu
større end nogensinde siden krakket i 1929. 

 En
rapport fra budgetkontoret i den amerikanske kongres fastslog i slutningen af
oktober, at medlemmerne af USAs højestlønnede 1 pct. af befolkningen mere end
fordoblede deres del af hele nationens velstand i de sidste tre årtier. Et
lille forgyldt mindretal på 1 pct. sidder på 21 pct. af de samlede indtægter og
på 35 pct. af USA’s rigdom. 

 Navnlig
på grund af en høj arbejdsløshed er indtægterne for resten af befolkningen
stagneret. 

 I
1970erne tjente en topchef i en stor koncern 40 gange mere end den dårligst
lønnede i virksomheden. I dag tjener topchefen 400 gange mere. 

 Time
fortæller om en undersøgelse foretaget af det ansete Pew-forskningscenter, der
viser, at USA heller ikke længere er drømmelandet, når det handler om at komme
frem i verden. Den blinde tro på, at alt er muligt i USA, passer ikke mere
sammen med kendsgerningerne.” 

   

       Modløshed
og vrede  

 Krisen er
i færd med at fratage amerikanerne den optimisme og den dynamik, de altid har
været så berømte for. 

   

 Den
indisk-amerikanske tv-vært, journalist og forfatter Fareed Zakaria fortæller,
at når han i disse dage rejser fra USA til Indien, sådan som han gjorde for
nylig, er det som om verden er blevet vendt på hovedet:  

   

 “Inderne
er fyldt med håb og tro på fremtiden,” fortæller han: “Efter århundreders
stagnation er deres økonomi sat i bevægelse, og det giver næring til høje håb
og ambitioner. I mellemtiden er stemningen i USA blevet sur og trist.
Amerikanerne er modløse og vrede. (...) ‘Vi-kan’-landet er blevet overbevist
om, at det ikke kan.” 

   

 Den
amerikanske drøm er et kulturelt løfte om succes til alle, der er villige til
at arbejde hårdt for at nå deres individuelle mål. Den udspringer af et ideal
om politisk lighed og lige rettigheder for alle og er gennem amerikansk
historie vokset til en magtfuld kulturel fortælling, skriver Casper Holst Mayo
Nielsen, der har arbejdet i USA: 

   

 “Amerikanernes
selvopfattelse og -forståelse er i høj grad bundet op på den struktur, der er
indlejret i fortællingen om den amerikanske drøm, hvor du vinder din succes
over nogen eller noget ved selv at kæmpe dig fra lidt til meget. I krisetider,
hvor løftet om en rimelig chance ikke længere er legitimt, fordi der ikke er
ressourcer og muligheder nok til, at alle i en eller anden størrelsesorden kan
opnå succes, bliver bevægelser som Occupy Wall Street og Tea Party gensidigt
afhængige af hinanden for at kunne opretholde troen på løftet om succes. 

 Hvis
amerikanerne skal møde de samfundsmæssige udfordringer, finanskrisen har
afledt, både økonomisk og socialt, er de nødsaget til at vågne af den
tornerosesøvn, der tillader dem at drømme den amerikanske drøm.” 

   

       Om Den
Amerikanske Drøms oprindelse  

 Udtrykket
Den Amerikanske Drøm, fortæller Fareed Zakaria, blev opfundet under
Depressionen i USA. Historikeren James Truslow Adams udgav “The Epic of
America” i 1931 i en atmosfære af endnu større fortvivlelse end nutidens. Han
ønskede at kalde sin bog ‘The American Dream’, men det gjorde hans forlag
indsigelse mod. “Ingen vil betale 3,50 dollars for en bog om en ‘drøm’,” sagde
de. Alligevel brugte Adams udtrykket så ofte i sine tekster, at det endte med
at blive optaget i leksikonerne.  

   

 Ifølge
James Truslow Adams handler  The American Dream  om “et bedre, rigere og
lykkeligere liv for alle vores borgere af enhver rang, og det er det største
bidrag, vi amerikanere har givet til verdens tankesæt og velfærd. Denne drøm
eller dette håb har været til stede lige fra starten. Lige siden vi blev en
selvstændig nation har hver generation set almindelige amerikanere gå ind i
kampen for at redde den Amerikanske Drøm fra de kræfter, som så ud til at ville
ødelægge den.” 

   

 Den nye
OECD-rapport beretter i øvrigt, at selvom uligheden også er steget i Danmark –
fra 5-til-1 i 1980 til 6-til-1 i dag – er Danmark stadig det land, hvor
afstanden mellem rig og fattig er mindst. 

   

   

   

   

      





 Jyllands-Posten
søndag den 4. december 2011: Drømmen
nærmer sig et mareridt  Middelklassen
i USA lider. Den dynamik, der tidligere holdt den amerikanske drøm i live, er
pist forsvundet  Af Jørgen
Ullerup 

   

 Artiklen
er en del af serien ‘Myte, mareridt eller mantra?’, hvor Morgenavisen
Jyllands-Postens USA-korrespondent Jørgen Ullerup og fotograf Casper Dalhoff
beretter om jagten på Den Amerikanske Drøm. Tidligere artikler i serien er
bragt i avisen den 6. oktober, den 10. oktober, den 18. oktober, 25. oktober,
den 30. oktober og den 16. november. 

   

   





 Time – 1.
december 2011: American
Dream Deferred: We Now Embrace More Modest, Personal Goals  moneyland.time.com/2011/12/01/american-dream-deferred-we-now-embrace-more-modest-personal-goals  Af Martha
C. White 

    Altinget
– 24. november 2011: Det
amerikanske mareridt  www.altinget.dk/usa/artikel/det-amerikanske-mareridt  Af Casper
Holst Mayo Nielsen

     







 Time –
14. november 2011: What Ever
Happened To Upward Mobility?  www.time.com/time/magazine/article/0,9171,2098584,00.html  Af Rana
Foroohar 

   





 Time –
13. september 2011: Downgrading
the American Dream  moneyland.time.com/2011/09/13/downgrading-the-american-dream  Af  Dan Kadlec 

    





  Time –
21. oktober 2010: How to
Restore the American Dream  www.time.com/time/magazine/article/0,9171,2026916,00.html  Af Fareed
Zakaria

    





  Fabian
Everding's blog: The
American Nightmare - About the Failure of the American Dream  america.day-dreamer.de/contra.htm   

       
 ]]></description><pubDate>Mon, 05 Dec 2011 22:58:41 +0100</pubDate><category>Logbogsnoter</category></item><item><title>Dansk Folkeparti: Ytringsfrihed, folkestyre og tolerance</title><link>http://iloapp.dcai.dk/blog/mikaidt?Home&amp;post=22</link><description><![CDATA[ Enhver,
der bor i dette land, har  sin  fortælling om Danmark. Om hvad det er, borgerne i dette
land står for. Om de særlige danske traditioner, landvindinger, problemer eller
blinde pletter. Om den danske “folkesjæl” – eller mangel på samme.

   


 Dansk
Folkeparti gør meget ud af at markedsføre deres version af fortællingen om
Danmark og folkesjælen på billboard-reklamer, i medierne og på nettet. De har
erfaret, at på den måde opnås en slags ‘patent’ på de udtryk og de signaler,
der anvendes. Når man vifter med det rød-hvide dannebrogsflag, er der for
eksempel i dag mange, som føler, at de flager for Dansk Folkeparti. Partiet har
sat sig tungt på dét symbol. 


   

 Igennem
de seneste ti år har den tiendedel af befolkningen, som Dansk Folkeparti
repræsenterer, haft større indflydelse på det billede, som det internationale
samfund har dannet sig af Danmark, end det danske Udenrigsministerium og de 77
danske ambassader og 28 generalkonsulater tilsammen har været i stand til at
skabe.  

   

 Den
tiendedel af befolkningen, som har tilflytterbaggrund, og som har en noget
anden fortælling om Danmark end Dansk Folkeparti, er ikke tilnærmelsesvist
kommet til orde i det internationale samfund med  sin  version af fortællingen – blandt
andet fordi den ikke har organiseret sig eller har et talerør i medierne.    

   

  ‘I am
Denmark’  

 Den 21.
november 2011 blev en engelsksproget version af den valgvideo, som udkom tre
uger før folketingsvalget i september 2011, lagt på YouTube.com.  

 Allerede
dagen efter kunne den ses på dusinvis af internationale hjemmesider og blogs
som  jihadwatch.org ,  radicalislam.org ,  barenakedislam ,  islamversuseurope ,  europenews.dk ,  Hodjanernes blog ,  I Mitt Sverige ,  answeringmuslims.com  og  divine-ripples .   En
 Google-søgning  giver angiveligt 16 millioner resultater i databasen, hvor altså nogen
har skrevet ‘I am Denmark’ og hvoraf adskillige hundrede links
henviser til den nye video. Såvidt Google er orienteret har ingen af de nationale medier endnu interesseret sig for den.  



   

 I videoen
fremhæves Danmark som et land, der har kæmpet for ligestilling og ligeværd – og
landets grundværdier beskrives som værende “ytringsfrihed, folkestyre og
tolerance.” Hvilket mange danskere vil være enige om er tre helt rimelige bud.
(De samme værdier indgår også på    min      liste   over, hvad et ‘manifest’ for Den Danske Drøm kunne
indeholde.)  

 Samtidig
glorificeres og historieforvanskes vikingernes hærgen og plyndren langs Nordeuropas
kyster for 1.000 år siden med en bemærkning om, at de var “mit folk”, der
“sejlede ud for at udforske den store omverden.” At store dele af den danske
befolkning har tyske, polske og skandinaviske aner, ja selv   arabiske gener  , hører ikke
med i Dansk Folkepartis version af historiefortællingen. 

   

 Her
begynder så den vanlige og ekskluderende del af fortællingen i forhold til, hvem “Danmark” og
“den rigtige dansker” er – for udover at man for at kvalificere sig i “Jeg er
Danmark”-kategorien forventes at have eller at kunne identificere sig med 1.000
årige rødder ned i dette kongeriges muld, fortæller videoen med sit udvalg af
billeder sin egen historie om, hvilken religion, “den rigtige dansker”
tilhører, hvordan “den rigtige dansker” ønsker at gå klædt i det offentlige rum
og ønsker at beskytte – ikke at udvikle – den danske kultur. (“Will stand guard
to protect my own culture”)    

   

  Hvem
er Danmark?  

 Ved
folketingsvalget i september var der cirka 440.000 borgere i Danmark, der satte
deres kryds på stemmesedlen ud for Dansk Folkeparti. Med en engelsksproget
video går denne gruppe af Danmarks indbyggere via YouTube nu ud i verden og
taler på vegne af de resterende 5.140.000 mennesker, der bor i dette land, og
understreger selvsikkert samtidig over for den måbende, udenlandske seer, at:
“Jeg er Danmark”, underforstået “Vi er Danmark” – hvorefter de opruller, hvad
dette mindretal mener, at “Danmark” står for – eller  burde  stå for. 

   

 I løbet
af tre måneder blev den dansksprogede DF-valgvideo på YouTube set 18.000 gange,
mens den engelsksprogede er blevet set næsten lige så mange gange på kun to
uger. Når man søger på "Denmark" i YouTube.com, er det denne video,
der kommer frem øverst på listen. 

   

 Videoens
undertekst lyder: “Dansk Folkepartis mål er at opretholde Danmarks uafhængighed
og frihed, så vi kan sikre demokrati og fortsætte med at udvikle vores
vidunderlige land, som arbejdssomt er blevet bygget op igennem historien, der
går langt tilbage.” ( “Danish People's Party's goal is to maintain Denmark's
independence and freedom, so we can ensure democracy and further develop our
wonderful country which was laboriously built up throughout our long history.” )    

   

  Her er
min kommentar  

 Danmark –
hvor er du? Danmarks regering – hvor er I? Skulle vi ikke lige se at få sat flere “Vi-er-Danmark”-videoer i
produktion og ud på youtube?  

   

 Dansk
Folkepartis fortælling er  en del  af fortællingen, men det internationale samfund savner i
den grad at høre  andres  versioner af den. 

   

 Når man
søger på "Denmark" i YouTube.com, er det Visit Denmarks
turistferie-reklamevideo, der kommer frem som nummer 2 på listen. Den sælger
muligvis turistrejser, men den fortæller ikke meget om, hvad det er, Danmarks forskellige grupperinger står for. 

   

 Måske vi
med denne blog som omdrejningspunkt eller udgangspunkt bare SELV skulle gå ind
i videoproduktion? Løfte bloggen ud i youtube's univers, så at sige. 

   

 Hvis du
er med på ideen og har lyst til at give et nap med i forhold til fundraising og
produktion, så lad høre fra dig.      

   

   

   

   

     'Jeg
er Danmark' valgfilmen fra Dansk Folkeparti  

   ‘I am
Denmark’ – den 21. november 2011:  
www.youtube.com/watch?v=BlA9Tj2yGb4   ‘Jeg er
Danmark’ – den 7. september 2011:  www.youtube.com/watch?v=MmMnnazW7dM 

   


   


  
 
     
  Andre
videoer om Danmark  

   





Når man
søger på "Denmark" i YouTube.com, er det Visit Denmarks
turistferie-reklamevideo, der kommer frem som nummer 2 på listen:  www.youtube.com/watch?v=8rORVetg7NU   “Letting
your hair down...”  

    

   

 Den
danske turistbrances fællesorganisation Visit Danmark har samlet en række
videofortællinger om hvad Danmark har at byde på her:  considerdenmark.dk   

    

   

 Visit Danmarks fortælling om København:  video.visitdenmark.com/video/1237834/copenhagen   Shopping,
Tivoli, restauranter, cykling... 

       

 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -          I am Denmark - transkription af teksten    “I am Denmark. My core values are
freedom of speech, democracy and tolerance. (...)  I am Denmark. But...  I am a
country that will challenge cultures that want to change what I have been
fighting for.  I will not back down in the face of violence and terror.  I will
not be forced to accept medieval traditions.  I am a country that has the
courage to say STOP.  I am a country that will stand guard to protect my own
culture.  Because I am Denmark.”        
 ]]></description><pubDate>Sun, 04 Dec 2011 16:33:51 +0100</pubDate><category>Klip fra presse og net</category></item><item><title>Mads Øvlisen: Dialogen er et kerneord</title><link>http://iloapp.dcai.dk/blog/mikaidt?Home&amp;post=21</link><description><![CDATA[ Den tidligere Novo Nordisk-direktør og formand for Statens Kunstråd Mads Øvlisen er overbevist om, at vi i Danmark leder på en
anden måde end mange andre steder i verden. 

   

 I en ny bog, ‘Heartcore – tanker om ledelse’, fortæller Mads
Øvlisen, at han anser  dialogen  for at være den allerstørste udfordring for, at
man som menneske og virksomhed kan komme videre. 

   

 “Hver gang jeg ude i verden taler om virksomhedsledelse,
bæredygtighed og samfundsansvar, så fylder dialogen rigtig meget i det, jeg
siger (...) Du skal ikke ret meget syd eller vest for grænsen, før traditionen
for den slags samtaler, som du har i danske virksomheder og på det danske
arbejdsmarked, slet ikke findes.” 

   

 Mads Øvlisen rådgiver i dag som den eneste danske
erhvervsleder FN om, hvordan virksomheder i samarbejde med verdenssamfundet
kan skabe en bæredygtig fremtid med mere vækst og velstand for alle. 

   

  Respekt, åbenhed og ærlighed  Øvlisen kalder sin ledelsestænkning  heartcore leadership .
Den går ud på at møde andre med respekt, åbenhed og ærlighed. Og at man skal have
hjertet med i det, man foretager sig. Den holdning tiltrækker mennesker over
hele verden, kan han berette – selv om man i lande som Kina, Japan og USA har
skullet vænne sig til den. 

   

 Som en af 10 erhvervsledere blev Mads Øvlisen i 2006 udpeget
til at sidde i bestyrelsen for FNs    Global Compact   . Tusinder af virksomheder
fra mange lande har i dag skrevet under på reglerne for socialt ansvar under
Global Compact, der handler om at balancere forretning med anstændighed. 

  

   Mads Øvlisen med Mikael R. Lindholm: ‘Heartcore – tanker om
ledelse’. 190 sider. 300 kroner   

    



 Jyllands-Posten søndag den 27. november 2011: ‘Øvlisen er talsmand for en særlig skandinavisk
ledelsesstil’ Af Ulla Bechsgaard       
 ]]></description><pubDate>Sat, 03 Dec 2011 23:48:21 +0100</pubDate><category>Klip fra presse og net</category></item><item><title>Interview artikelserie om danske værdier</title><link>http://iloapp.dcai.dk/blog/mikaidt?Home&amp;post=20</link><description><![CDATA[ Jette Elbæk Maressa, international korrespondent og
tidligere udlandsredaktør på Jyllands-Posten, har siden maj 2011 skrevet en
serie artikler om danske værdier, hvor hun har interviewet politikere,
forfattere og erhvervsfolk om, hvad de opfatter som kernen i debatten.

             • Erhvervsminister Ole Sohn  fra SF nævner  velfærdsstaten  som
en dansk kerneværdi. 

       • Koncernchef for Grundfos Niels Due Jensen  taler om
 ansvarlighed, solidaritet og et rummeligt arbejdsmarked , for – som han siger:
“Nøglen til at kunne føre en ordentlig tilværelse er arbejde, for det skaber
selvrespekt og et socialt ståsted. Det er det, som driver lykken og glæden i
livet.” 

       • Forfatter Leif Davidsen  kalder Danmark for “en
konsensusnation, et brugsforeningsdemokrati, hvor tvister ordnes over kaffe og
danskvand. Man taler sig frem til en form for enighed.” Han fremhæver, at det danske samfund altid har bygget på
 tillid .  “Tilliden til hinanden har altid været vores styrke i Danmark,”
siger han. Under krigene på Balkan brugte FN danske lastbilchauffører som
spydspids i nødhjælpsaktionerne. Leif Davidsen spurgte hvorfor, og FNs svar
var, at danskerne “er fleksible, gode til at samarbejde, har en fin måde at
håndtere de lokale på, kan skabe tillid og er gode til at bøje regler.”      

  • Forfatter Niels Barfoed  erklærer al tale om danske værdier
for noget vrøvl. “Det meste danske kan forklares med vores lidenhed,” mener han.
“Småstaten er et grundvilkår for Danmark. Magtcentrene i Danmark er ikke fjerne
og ophøjede. Det er en god dansk ting. Velfærd og en sund sans for konsensus er
andre gode ting, som jeg tror, at vi kan takke lidenheden for at kunne lade sig
gøre.” 

 “Vi har en tro på, at hele verden inderst inde er et stort
Danmark, der bare venter på at springe ud og blive ligesom os. Men alting går
sine egne veje, og netop vores lidenhed, frihed og sorgløshed burde gøre os mere
modtagelige for, hvad der egentlig foregår. Men vi lever i en tidslomme...” 

 At påkalde ytringsfriheden som en særlig dansk værdi stemmer
ikke med hverken erfaring eller virkelighed, mener Niels Barfoed: 

 “Værdidebatten er totalt kunstig, når den får danske
fortegn. Blot og bar demagogi. Der findes da værdier i vores grundlov, og jeg
er forfatningspatriot. Men det er ikke danske værdier. Det er humanistiske
værdier.” 

 Han ser proklameringen af særligt danske værdier er et
ideologisk redskab blandt flere til at skille “os” fra “dem”. 

 “Hvorfor hedder det pludselig “danskerne” og ikke borgerne?”
spørger han.    

   

 •  Thorkild Kjærgaard, lektor i historie ved Grønlands
Universitet , er enig med Barfoed. Thorkild Kjærgaard er “fuldstændig målløs over al den snak
om danske værdier. Det går i selvsving. Det hænger nok sammen med angsten for
at miste velfærd. Så finder man på de der danske værdier. Men det er jo det
rene pjat. Der findes udmærkede europæiske værdier, og dem har vi været en del af
siden Middelalderen.” 

 “Der findes simpelt hen ikke danske værdier – det skulle da
lige være ondskabsfuldheden, en overrepræsentation af røvhuller, drukkenbolte
og en enorm selvglæde, som er vokset frem.” 

 Efter en tænkepause tilføjer han, at også “hån, spot og
latterliggørelse” kan komme med i remsen af danske værdier. 

 “Det, at Danmark er et demokrati, er jo ingen dansk
opfindelse. Det har rod i Frankrig og Italien. Det er da fuldstændigt tåbeligt
at påstå, at demokrati er en dansk kerneværdi.” 

   
 ]]></description><pubDate>Sat, 03 Dec 2011 16:42:49 +0100</pubDate><category>Klip fra presse og net</category></item><item><title>Plads til urealistiske tanker</title><link>http://iloapp.dcai.dk/blog/mikaidt?Home&amp;post=19</link><description><![CDATA[  “Det bedste ved den nuværende situation er, at alt er
urealistisk. Det er urealistisk at løse gældskrisen, og det er urealistisk at
fortsætte som hidtil. Det giver plads til urealistiske tanker, og de har været
sat på stand by siden Murens Fald i 1989.”   Ole Bjerg, sociolog og lektor
ved Copenhagen Business School, den 3. december 2011 i Jyllands-Posten

    

   
 ]]></description><pubDate>Sat, 03 Dec 2011 13:34:10 +0100</pubDate><category>Citater</category></item><item><title>Andelstanken version 2.0</title><link>http://iloapp.dcai.dk/blog/mikaidt?Home&amp;post=18</link><description><![CDATA[ En fælled er noget, man er fælles om, men som ingen ejer.
Det er det stykke græs uden for byen, som ikke er nogens ejendom og som man
lader køerne græsse på. ‘Fælledskab’ er en gammel, udgået stavemåde af ordet
‘fællesskab’.

 I en ny debatbog om fællesskab i praksis og om  samarbejdets
teori  puster Samsø Energiakademis direktør Søren Hermansen og forfatteren Tor
Nørretranders nyt liv i andelstanker og selvforvaltning i henholdsvis
“landmandens” og “filosoffen” bud på fremtidens deling af de fælles ressourcer
og en folkeejet klimarevolution. 

 Søren Hermansen er hovedarkitekten bag ideen om, at Samsø skal være
selvforsynende med vedvarende energi. Han beretter i bogen om, hvordan Samsøs beboere
har skabt et af verdens mest fremtrædende fællesskaber omkring vedvarende
energi, hvor målet er, at den lille Kattegat-ø helt slipper af med de fossile
brændsler.  

     Andelstanken i moderne udformning    Andelstanker og selvforvaltning vil komme til at spille en
langt større rolle i samfundet fremover, mener de to forfattere.  

 Klodens redning vil ikke komme fra politikerne, men fra de
borgere, der selv indser, at det er både sjovere, billigere, klogere og mere
holdbart at deles om de fælles ressourcer, mener forfatterne. Fremtidens løsninger kommer ikke fra hovedkvartererne, men
fra udkanter, hvor folk forvalter fælles ressourcer i fællesskab. 

 Som en genintroducering af andelstanken skal det ikke være
profitten, der er i centrum, men den lokale interesse for at gavne sig selv
igennem de fælles forpligtelser, der i længden skal redde klima og ressourcer
fra politisk handlingslammelse og firkantede centralløsninger.    Fællesskab kan
overvinde de kræfter, der splitter samfund, mener Hermansen og Nørretranders,
som efter årtier præget af småtskårenhed oplever, at samarbejde igen er kommet
på dagsordenen.  

 Men hvordan engagerer man hele befolkningen i at tage et
ansvar og engagere sig? 

 “Det er jo altid svært – diskussionen om, hvordan vi
administrerer denne her ‘fælled’. Hvad er det for en fælled, jeg er med i – og
hvad er mit ansvar for den? ‘ What's in it for me’  er jo en utrolig stor drivkraft for de fleste mennesker,” siger Søren
Hermansen, der rejser verden rundt og reklamerer for sin idé om fremtidens
ressourcedeling. 



   

  energiakademiet.dk   

       
 ]]></description><pubDate>Sat, 03 Dec 2011 13:32:11 +0100</pubDate><category>Klip fra presse og net</category></item><item><title>Danskernes uhøflighed</title><link>http://iloapp.dcai.dk/blog/mikaidt?Home&amp;post=17</link><description><![CDATA[ Apropos det med vores måde at behandle hinanden på...

   

 “Når man
hører hele diskussionen om danske værdier, er der ikke nogen, der nævner
uforskammethed, men det er bare, fordi danskerne ikke selv har opdaget det.
Danskere har jo aldrig haft stil, det har været noget, man så lidt ned på. Med
60erne blev det til, at jo mere stil, jo mere pinligt. (...) Jeg synes,
at de sidste 20 år er det da gået stabilt ned ad bakke. Danmark er ikke et rart
sted at være, og det er blevet så forløjet, at det skulle være det,” siger
musiker og forfatter Torben Steno i Weekendavisen den 25. november 2011.  

    

 Torben
Steno lægger uden omsvøb ansvaret for den danske uhøflighedskultur hos 68erne
og rødstrømpernes døtre; det er dem, der har opløst de gamle vedtagne
omgangsformer og levet efter devisen, at man ikke skal finde sig i noget fra
nogen.  

   

 I samme artikel citeres sangerinden
Trille ligeud for at sige, at tiden er til at løfte den store pegefinger. “Vi bør alle
udøve civilcourage og protestere mod uhøfligheden,” mener hun.  

   

   

  Behov for at være noget for andre   

 

 “Jeg tror, at der under den forkælede overflade ligger et
fortrængt behov for at være noget for andre,” siger Henrik Jensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet,
3. december 2011 i Jyllands-Posten

    

   

   

   
 ]]></description><pubDate>Sat, 03 Dec 2011 13:27:30 +0100</pubDate><category>Klip fra presse og net</category></item></channel>
</rss>
