Fra kulturkamp til kulturdrømme

Fra kulturkamp til kulturdrømme

— en slags ekspedition mod formuleringen af ‘Den Danske Drøm’ for det 21. århundrede.

| Introduktion | Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten | Print de første 35 sider |

Den danske førerposition i lykke-undersøgelser

LogbogsnoterOprettet af Mik Aidt tir, maj 22, 2012 12:01
I november 2011 havde freelance journalist Cathrine Gyldensted en tankevækkende kronik i Politiken. Den handlede om, at danskerne ikke rigtigt ved, hvad de skal stille op med, at den ene videnskabelige undersøgelse efter den anden kårer Danmark som “et af de lykkeligste folk i verden”. Cathrine Gyldensted slår i kroniken til lyd for, at danskerne i langt højere grad burde begynde at bruge denne viden, som forskerne lægger frem, proaktivt i hverdagen, i skolerne og i eksportsammenhænge. Hun opfordrer blandt andet:

“Kære dansker på villavejen og Christiansborg. Slut den der uforståenhed over, at vi åbenbart trives. Tag ejerskab til, at vi åbenbart trives så meget, at vi konstant bliver kåret som verdens lykkeligste. Sæt dig ind i, hvorfor det er sådan, og brug det intelligent.

Forestil dig, at vi alle bruger denne viden kompetent. At vi tager bevidstheden om, at vi topper i trivsel, og de medfølgende positive følelser med os ud på arbejdet. Med ud i skolerne. Med til næste møde. Så kunne vi begynde at tale om ægte Danish Dynamite i en tid, der kalder på det.”

(‘Danskere: Lykkelige og ligeglade’, kronik i Politiken 1. november 2011 af Cathrine Gyldensted)

politiken.dk/debat/kroniker/ECE1436808/danskere-lykkelige-og-ligeglade/

Dansk topplacering ‘igen-igen’
I april 2012 sker det så igen: FN lancerer verdens første ‘World Happiness Report’, Danmark bonger ud helt i top på listen over lykkelige folkefærd, og danskerne... ja, de undrer sig og er mest af alt ligeglade, hvis ikke ligefrem skeptiske over for nyheden. Topplaceringen får stort set ingen omtale i dansk presse.

Den danske ambassade i Brasilien skriver en note om det under overskriften ‘Danmark er verdens lykkeligste nation

brasilien.um.dk/da/nyheder/newsdisplaypage/?newsid=0197ec49-8691-480e-ac97-376df8a3297b

Og Avisen.dk skriver en notits med overskriften ‘Danskerne er verdens lykkeligste igen-igen’.

Rapporten er udgivet af Colombia Universitet som oplæg til den første FN-konference om lykke og velværd nogensinde, som blev afholdt i New York den 2. april 2012.


Skulle vi være lykkelige?!

Hver gang jeg taler med danskere om emnet, går holdningen igen: “Hvem er det, der er så lykkelige her i Danmark? Jeg har svært ved at få øje på dem. Det er i hvert tilfælde ikke mig!”, lyder den typiske respons. Danskerne er ikke overbevist om, at det virkelig kan være rigtigt, det med at Danmark skulle være ‘verdens lykkeligste land’.

Der bliver – med rette – ironiseret og gjort grin med lykkeforskningsresultatet – som eksempelvis i fotobloggen ‘The joy of life in Denmark - the happiest people in the world’

flickr.com/photos/timclements/sets/72157622852199956/

Forståeligt nok, for danskerne virker absolut ikke særligt ‘lykkelige’, når man er i nærkontakt med dem i trafikken – eller læser om dem i medierne, for den sags skyld.

For mig at se går der noget galt i den måde, vi kommunikerer om disse undersøgelser på. Sprogbrugen skaber nogle misforståelser. I dansk sammenhæng er ordet ‘lykke’ et ord, som signalerer noget utopisk, hvis ikke ligefrem noget lalleglad og lykkepille-agtigt, ja nærmest overfladisk i en kinesisk ‘happy-happy-go-lucky’-forstand.

Måske skulle vi på dansk helt glemme det dér fortærskede ord ‘lykke’ og hellere tale om velfærd, velvære, tilfredshed med tilværelsen? Hvad der opleves som ‘et godt liv’?

Titlen ‘World Happiness Report’ skal i så fald ikke oversættes til ‘Rapport om verdens lykke’, men snarere til ‘Global velvære-rapport’ – eller: ‘Global rapport om det gode liv’, for helt grundlæggende er det, hvad denne rapport og de mange andre lykke-undersøgelser handler om: hvad er ‘det gode liv’ – og hvordan kan man som beslutningstager blive bedre til eller medvirke til at skabe et samfund, hvor indbyggerne generelt oplever, at de lever et godt liv? Det er velvære, FN-rapporten handler om. Den fortæller, at ‘lykke’-begrebet så langt fra kun handler om rigdom og materiel velstand. Nærmest tværtimod, eksempelvis ifølge dette citat fra side 74, der beretter, at "mange undersøgelser har vist, at alt andet lige er folk, der bekymrer sig mere om penge, mindre lykkelige."


Frihed og fravær af korruption
I gennemsnit er verden blevet meget lidt gladere eller lykkeligere i de sidste 30 år, selvom den materielle levestandard er steget markant. Det, som gør folk tilfredse med deres liv, er politisk frihed, stærke sociale netværk og et fravær af korruption. Tilsammen er disse tre ting langt vigtigere faktorer end indkomst i forhold til at forklare de forskelle, der er blandt befolkningerne i de lande, som placerer sig henholdsvis øverst og nederst på listen, forklarer rapportens forfatter, Jeffrey Sachs fra Earth Institute.

Graden af ​​personlig frihed spiller også ind, og på det individuelle plan er god mental og fysisk sundhed, det at man har én, man kan stole på og regne med, samt jobsikkerhed og stabile familieforhold afgørende.

"En generation af undersøgelser udført af psykologer, økonomer, meningsmålere, sociologer og andre har vist, at selvom lykke i høj grad er en subjektiv oplevelse, er noget, som kan måles objektivt, vurderes videnskabeligt, korreleres med observerbare udslag og funktionaliteter i hjernen, og sammenholdes med særlige kendetegn ved et individ og ved samfundet,” skrives der i rapporten, og dette handler med andre ord ikke om en enkelt gallopundersøgelse, hvor folk er blevet spurgt om, hvordan de synes, de har det – sådan som journalisten, der skrev notitsen i Avisen.dk fejlagtigt har opfattet det – men om, at summen af mange undersøgelser fortæller en ny historie, om hvad der skaber et godt liv og et godt samfund.

Rapportens kapitler opsummerer denne nye historie om undersøgelserne og deres resultater.


Citat fra side 8:

“En husstands indkomst har betydning for graden af tilfredshed med tilværelsen, men kun i begrænset omfang. Andre ting er vigtigere: graden af tillid i samfundet, ens psykiske og fysiske helbred, og kvaliteten af ​​landets regeringsførelse og retsstat.

En øget indkomst kan øge graden af lykke, især i de fattige samfund, men fremme af samarbejde og fællesskab kan øge den endnu mere, især i de rige samfund, der har en lav marginal nytte af øget indkomst.

Det er ikke tilfældigt, at de lykkeligste lande i verden har en tendens til at være højindkomstlande, som også har en høj grad af social lighed, tillid, og kvalitet i ​​regeringsførelsen. I de senere år har Danmark været i top på listen. Og det er ikke tilfældigt, at USA ikke har oplevet nogen stigning af tilfredshed med tilværelsen i et halvt århundrede – i en periode, hvor uligheden er steget, hvor den sociale tillid er faldet, og befolkningen har mistet troen på regeringen.”

Dette citat fra rapporten fremhæver, hvad der i virkeligheden er interessant ved den. I Danmark har de forskellige ‘lykke-rapport-resultater’, hvor Danmark ligger i top, affødt hvad der i mine øjne er en helt misforstået diskussion om, hvorvidt mennesker i Danmark nu lever et "gladere" liv end mennesker andre steder - eller om danskernes tilværelser er mindst lige så brogede og sammensatte som alle andres.

For mig at se handler det om, at disse forskernes resultater ringer indtil flere klokker om, hvad det vil betyder at man i et samfund opretholder og fremdyrker visse værdier, moral og arbejdsetik.

Tilsyneladende har disse mennesker, der bor i det kolde og blæsende nord blevet gode til noget, og det ser ud som de skulle forsøge at holde fast i dette. Jeg taler om den slags værdier, ideer og idealer, som vi kan sætte op foran os som rollemodeller for vores egne børn såvel som for verden omkring os: hvad har stor og hvad har mindre betydning, når vi taler om, hvordan man kan opnå at leve et godt liv? Som individ – og som samfund. Hvilke strategier skal vi lægge – hvilke mål skal vi sætte.


Den danske drøm

Og det er her, Den Danske Drøm kommer tilbage ind i billedet.

For det er jo præcis med disse ultrapositive lykkemålinger, hvor Danmark har den globale førertrøje på, i bagagen, at vi kan tillade os at skabe visioner med højt til loftet.

På det individuelle plan og i forhold til for eksempel hvad der betyder noget for vores børns opvækst og deres ‘velvære’ og at de får ‘et godt liv’ på den lange bane, handler det naturligvis først og fremmest om, at vi som forældre formår at sætte nogle gode rammer for dem hjemme i privaten.

Men diskussionen bør, ligesom Cathrine Gyldensted lagde op til det i sin kronik, på de indre linjer handle om hvordan vi sætter de optimale rammer for dem i børnehaver, skoler, fritidshjem, gymnasier, universiteter og seminarier. At forstå, hvad det er, vi åbentbart gør rigtigt i Skandinavien og være langt bedre til at italesætte dette.

For i modsætning til den ligegyldighed, som danskerne udviser over for lykkerapporternes resultater, er der rigtigt mange ude i verden, som finder Danmarks topscore overordenligt interessant. Jeg var lige et smut i Indien for nylig, og det var slående så meget ørenlyd man kunne opnå som dansker i et diskussionsforum, når talen faldt på World Happiness rapporten, som de alle havde lagt mærke til.

Det er som om Danmark gemmer på en guldklump, som vi endnu ikke har forstået, hvordan vi kan bruge den, hverken på indenrigsbanen eller i forhold til hvordan vi som nation begår os på de globale markeder.

Du kan læse mere om World Happines Report

http://www.earth.columbia.edu/articles/view/2960


Bladre-PDF

http://issuu.com/earthinstitute/docs/world-happiness-report


PDF til download

http://www.earth.columbia.edu/sitefiles/file/Sachs%20Writing/2012/World%20Happiness%20Report.pdf



RELATERET

Den britiske avis The Guardian kom i anledning af rapporten med fem bud på, hvorfor Danmark ligger i top på landelisten, og opsummerer, at de fem bedste ting ved Danmark er:

• Børnepasningen
Stærkt subsidieret, at børnepasning systemet tillader alle forældre at arbejde, mens korte arbejdstider sikrer tid med familien.

• Sundhedsvæsenet
At vide at jeg kan ringe til lægen og få en tid for konsultation samme dag giver ro i sindet.

• En kompakt hovedstad
Glem alt om at bruge timer i trafikken: Danskerne kan cykle til de fleste dele af København på under 20 minutter.

• Arkitektur og design
Fed, modig og bæredygtig. Danskerne har virkelig moderne arkitektur, og deres funktionelle, elegante, smukke design er overalt.

• Offentlige rum
Maleriske parker, byens strande, søer og funklende rene havne - plus at der er altid en legeplads inden for gåafstand.

guardian.co.uk/world/2012/apr/07/copenhagen-really-wonderful-reasons



Amerikaner undersøger danskernes lykke

Sharmi Albrechtsen er en amerikansk journalist, som bor i Danmark og som skriver om det danske lykke-fænomen i sin blog, som hun også agter at inddrage elementer af i sin kommende bog, der har titlen ‘Investigating Danish Happiness’.


happydenmark.com



blogs.denmark.dk/sharmi/2012/03/31/happy-danes-yes-but-sometimes-unfriendly-at-first…/




Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.