Fra kulturkamp til kulturdrømme

Fra kulturkamp til kulturdrømme

— en slags ekspedition mod formuleringen af ‘Den Danske Drøm’ for det 21. århundrede.

| Introduktion | Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten | Print de første 35 sider |

Mads Øvlisen: Dialogen er et kerneord

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt lør, december 03, 2011 23:48
Den tidligere Novo Nordisk-direktør og formand for Statens Kunstråd Mads Øvlisen er overbevist om, at vi i Danmark leder på en anden måde end mange andre steder i verden.

I en ny bog, ‘Heartcore – tanker om ledelse’, fortæller Mads Øvlisen, at han anser dialogen for at være den allerstørste udfordring for, at man som menneske og virksomhed kan komme videre.

“Hver gang jeg ude i verden taler om virksomhedsledelse, bæredygtighed og samfundsansvar, så fylder dialogen rigtig meget i det, jeg siger (...) Du skal ikke ret meget syd eller vest for grænsen, før traditionen for den slags samtaler, som du har i danske virksomheder og på det danske arbejdsmarked, slet ikke findes.”

Mads Øvlisen rådgiver i dag som den eneste danske erhvervsleder FN om, hvordan virksomheder i samarbejde med verdenssamfundet kan skabe en bæredygtig fremtid med mere vækst og velstand for alle.

Respekt, åbenhed og ærlighed
Øvlisen kalder sin ledelsestænkning heartcore leadership. Den går ud på at møde andre med respekt, åbenhed og ærlighed. Og at man skal have hjertet med i det, man foretager sig. Den holdning tiltrækker mennesker over hele verden, kan han berette – selv om man i lande som Kina, Japan og USA har skullet vænne sig til den.

Som en af 10 erhvervsledere blev Mads Øvlisen i 2006 udpeget til at sidde i bestyrelsen for FNs Global Compact. Tusinder af virksomheder fra mange lande har i dag skrevet under på reglerne for socialt ansvar under Global Compact, der handler om at balancere forretning med anstændighed.

Mads Øvlisen med Mikael R. Lindholm: ‘Heartcore – tanker om ledelse’. 190 sider. 300 kroner

Jyllands-Posten søndag den 27. november 2011:
‘Øvlisen er talsmand for en særlig skandinavisk ledelsesstil’
Af Ulla Bechsgaard



Interview artikelserie om danske værdier

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt lør, december 03, 2011 16:42
Jette Elbæk Maressa, international korrespondent og tidligere udlandsredaktør på Jyllands-Posten, har siden maj 2011 skrevet en serie artikler om danske værdier, hvor hun har interviewet politikere, forfattere og erhvervsfolk om, hvad de opfatter som kernen i debatten.



• Erhvervsminister Ole Sohn fra SF nævner velfærdsstaten som en dansk kerneværdi.


• Koncernchef for Grundfos Niels Due Jensen taler om ansvarlighed, solidaritet og et rummeligt arbejdsmarked, for – som han siger: “Nøglen til at kunne føre en ordentlig tilværelse er arbejde, for det skaber selvrespekt og et socialt ståsted. Det er det, som driver lykken og glæden i livet.”


• Forfatter Leif Davidsen kalder Danmark for “en konsensusnation, et brugsforeningsdemokrati, hvor tvister ordnes over kaffe og danskvand. Man taler sig frem til en form for enighed.” Han fremhæver, at det danske samfund altid har bygget på tillid.
“Tilliden til hinanden har altid været vores styrke i Danmark,” siger han. Under krigene på Balkan brugte FN danske lastbilchauffører som spydspids i nødhjælpsaktionerne. Leif Davidsen spurgte hvorfor, og FNs svar var, at danskerne “er fleksible, gode til at samarbejde, har en fin måde at håndtere de lokale på, kan skabe tillid og er gode til at bøje regler.”


• Forfatter Niels Barfoed erklærer al tale om danske værdier for noget vrøvl. “Det meste danske kan forklares med vores lidenhed,” mener han. “Småstaten er et grundvilkår for Danmark. Magtcentrene i Danmark er ikke fjerne og ophøjede. Det er en god dansk ting. Velfærd og en sund sans for konsensus er andre gode ting, som jeg tror, at vi kan takke lidenheden for at kunne lade sig gøre.”

“Vi har en tro på, at hele verden inderst inde er et stort Danmark, der bare venter på at springe ud og blive ligesom os. Men alting går sine egne veje, og netop vores lidenhed, frihed og sorgløshed burde gøre os mere modtagelige for, hvad der egentlig foregår. Men vi lever i en tidslomme...”

At påkalde ytringsfriheden som en særlig dansk værdi stemmer ikke med hverken erfaring eller virkelighed, mener Niels Barfoed:

“Værdidebatten er totalt kunstig, når den får danske fortegn. Blot og bar demagogi. Der findes da værdier i vores grundlov, og jeg er forfatningspatriot. Men det er ikke danske værdier. Det er humanistiske værdier.”

Han ser proklameringen af særligt danske værdier er et ideologisk redskab blandt flere til at skille “os” fra “dem”.

“Hvorfor hedder det pludselig “danskerne” og ikke borgerne?” spørger han.


Thorkild Kjærgaard, lektor i historie ved Grønlands Universitet, er enig med Barfoed. Thorkild Kjærgaard er “fuldstændig målløs over al den snak om danske værdier. Det går i selvsving. Det hænger nok sammen med angsten for at miste velfærd. Så finder man på de der danske værdier. Men det er jo det rene pjat. Der findes udmærkede europæiske værdier, og dem har vi været en del af siden Middelalderen.”

“Der findes simpelt hen ikke danske værdier – det skulle da lige være ondskabsfuldheden, en overrepræsentation af røvhuller, drukkenbolte og en enorm selvglæde, som er vokset frem.”

Efter en tænkepause tilføjer han, at også “hån, spot og latterliggørelse” kan komme med i remsen af danske værdier.

“Det, at Danmark er et demokrati, er jo ingen dansk opfindelse. Det har rod i Frankrig og Italien. Det er da fuldstændigt tåbeligt at påstå, at demokrati er en dansk kerneværdi.”

Plads til urealistiske tanker

CitaterOprettet af Mik Aidt lør, december 03, 2011 13:34
“Det bedste ved den nuværende situation er, at alt er urealistisk. Det er urealistisk at løse gældskrisen, og det er urealistisk at fortsætte som hidtil. Det giver plads til urealistiske tanker, og de har været sat på stand by siden Murens Fald i 1989.”
Ole Bjerg, sociolog og lektor ved Copenhagen Business School, den 3. december 2011 i Jyllands-Posten

Andelstanken version 2.0

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt lør, december 03, 2011 13:32
En fælled er noget, man er fælles om, men som ingen ejer. Det er det stykke græs uden for byen, som ikke er nogens ejendom og som man lader køerne græsse på. ‘Fælledskab’ er en gammel, udgået stavemåde af ordet ‘fællesskab’.

I en ny debatbog om fællesskab i praksis og om samarbejdets teori puster Samsø Energiakademis direktør Søren Hermansen og forfatteren Tor Nørretranders nyt liv i andelstanker og selvforvaltning i henholdsvis “landmandens” og “filosoffen” bud på fremtidens deling af de fælles ressourcer og en folkeejet klimarevolution.

Søren Hermansen er hovedarkitekten bag ideen om, at Samsø skal være selvforsynende med vedvarende energi. Han beretter i bogen om, hvordan Samsøs beboere har skabt et af verdens mest fremtrædende fællesskaber omkring vedvarende energi, hvor målet er, at den lille Kattegat-ø helt slipper af med de fossile brændsler.

Andelstanken i moderne udformning

Andelstanker og selvforvaltning vil komme til at spille en langt større rolle i samfundet fremover, mener de to forfattere.

Klodens redning vil ikke komme fra politikerne, men fra de borgere, der selv indser, at det er både sjovere, billigere, klogere og mere holdbart at deles om de fælles ressourcer, mener forfatterne. Fremtidens løsninger kommer ikke fra hovedkvartererne, men fra udkanter, hvor folk forvalter fælles ressourcer i fællesskab.

Som en genintroducering af andelstanken skal det ikke være profitten, der er i centrum, men den lokale interesse for at gavne sig selv igennem de fælles forpligtelser, der i længden skal redde klima og ressourcer fra politisk handlingslammelse og firkantede centralløsninger.

Fællesskab kan overvinde de kræfter, der splitter samfund, mener Hermansen og Nørretranders, som efter årtier præget af småtskårenhed oplever, at samarbejde igen er kommet på dagsordenen.

Men hvordan engagerer man hele befolkningen i at tage et ansvar og engagere sig?

“Det er jo altid svært – diskussionen om, hvordan vi administrerer denne her ‘fælled’. Hvad er det for en fælled, jeg er med i – og hvad er mit ansvar for den? ‘What's in it for me’ er jo en utrolig stor drivkraft for de fleste mennesker,” siger Søren Hermansen, der rejser verden rundt og reklamerer for sin idé om fremtidens ressourcedeling.

energiakademiet.dk

Kulturminister Uffe Elbæk: Andelstanken kan sikre kulturlivet

"Jeg mener, at kulturlivet med fordel kan lade sig inspirere af andelsbevægelsen, hvor små enheder besluttede sig for at gå sammen og dele viden og pulje ressourcerne. Det er i høj grad hemmeligheden bag, hvor rigt samfundet er i dag," siger kulturminister Uffe Elbæk til Vibe Online.

Grundtanken bag andelsbevægelsen er at fremme medlemmernes fælles økonomiske interesser på den mest frugtbringende og almengavnlige måde. Tanken bygger på forståelsen af, at alle har én stemme uanset størrelse. Den tanke betyder, at de små aktører i princippet kan få lige så stor indflydelse som større aktører, hvilket giver større rum for ideer og engagement. Samtidig fordeles fortjenesten af aktiviteterne til de enkelte medlemmer i forhold til deres omsætning.

Med det som grundtanke finder Uffe Elbæk det imponerende, at så mange kommuner og Region Hovedstaden er gået sammen om en fælles og så ambitiøs kulturpolitisk vision for hele Øresundsregionen.

Med kulturen i front vil området for alvor kunne konkurrere med Europas storbyregioner om at tiltrække investeringer, aktivitet og ressourcer, forudser kulturministeren.

vibeonline.dk/andelstanken-kan-sikre-kulturlivet

Danskernes uhøflighed

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt lør, december 03, 2011 13:27
Apropos det med vores måde at behandle hinanden på...

“Når man hører hele diskussionen om danske værdier, er der ikke nogen, der nævner uforskammethed, men det er bare, fordi danskerne ikke selv har opdaget det. Danskere har jo aldrig haft stil, det har været noget, man så lidt ned på. Med 60erne blev det til, at jo mere stil, jo mere pinligt. (...) Jeg synes, at de sidste 20 år er det da gået stabilt ned ad bakke. Danmark er ikke et rart sted at være, og det er blevet så forløjet, at det skulle være det,” siger musiker og forfatter Torben Steno i Weekendavisen den 25. november 2011.

Torben Steno lægger uden omsvøb ansvaret for den danske uhøflighedskultur hos 68erne og rødstrømpernes døtre; det er dem, der har opløst de gamle vedtagne omgangsformer og levet efter devisen, at man ikke skal finde sig i noget fra nogen.

I samme artikel citeres sangerinden Trille ligeud for at sige, at tiden er til at løfte den store pegefinger. “Vi bør alle udøve civilcourage og protestere mod uhøfligheden,” mener hun.

Behov for at være noget for andre

“Jeg tror, at der under den forkælede overflade ligger et fortrængt behov for at være noget for andre,” siger Henrik Jensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet, 3. december 2011 i Jyllands-Posten

Nation branding værdier

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt lør, december 03, 2011 13:23
Klavs Holm er en mand, der er overbevist om, at danskerne kan noget særligt – og at vi skal blive bedre til at vise verden, hvad det er, vi står for og hvad vi kan.


Klavs Holm er Public Diplomacy-ambassadør i Udenrigsministeriet og fredag den 2. december 2011 havde TV2News’ Kulturudsendelse inviteret ham i tv-studiet, fordi han er den, som har sørget for, at Udenrigsministeriet støttede det internationale magasin Monocle med 700.000 kroner i forbindelse med en udgivelsen af et særtillæg om Danmark.

I den forbindelse kom han ind på, hvad han oplever er nogle af de værdier, som Danmark kan gå ud i verden med og markedsføre sig positivt på – vores såkaldte ‘nation branding værdier’.

Han fortalte blandt andet om Danmark, at “Vi ved, at Danmark er et rigtigt godt produkt. Der er faktisk ikke så mange, der kender Danmark, som vi selv gerne tror. Men NÅR de så læser om Danmark, og hører om Danmark, så synes de det er ret godt. Og hvis de tager til Danmark og oplever det selv, så synes de det er supercool.”

Ifølge Klavs Holm er de danske ‘nation branding’ værdier noget med den måde, danskerne arbejder med menneskerettigheder og en relativt høj udviklingsbistand, vores klimadagsorden, det danske design og vores måde at behandle hinanden på – det danske velfærdssystem.


Som Public Diplomacy-ambassadør er Klavs Holm begejstret for den effekt, som som sådan et særtillæg i Monocle kan have. Det kan medvirke til, som han siger, at “Når vi taler med de formelle kanaler, eller med alle de andre, [de civile aktører], så har de allesammen allerede et indtryk af, at... ‘Nå, nu kommer ham dér fra Danmark... Det er jo ham, der kommer fra et temmelig okay land. De kan en masse ting. De står for noget – rent politisk – med menneskerettigheder og udviklingsbistand,’ hvis vi tager dét, ‘og de står også for hele vores klimadagsorden og vores design og vores måde at behandle hinanden på, og vores welfare security system,’ og hvad man ellers bruger af nation branding værdier. Kort og godt: De har fået et forhåndsindtryk af Danmark, som er positivt. Det arbejder vi rigtigt meget på. Og vi ved, at sådan noget virker. Du kan sige det på en anden måde: Danmark er et rigtigt godt produkt. Hvis det havde været en vare... altså, sådan en vare bliver man jo nødt til at markedsføre. Det er dét vi gør [med Monocle-survey indstikket], blandt andet.”

Forfatteren Knud Romer blev i samme udsendelse bedt om at komme med sin vurdering af Monocle-særtillægget, og han var ligeledes begejstret for det. Knud Romer mener, at det har været alle de offentlige sponsorpenge værd: “Som havde det været den nye regeringsplan! Det har den vision, den optimisme og den fremdrift...”

Her er et lille klip fra udsendelsen.


Jeg må vist have fat i det nummer af Monocle! (De har ikke lagt det ud på Monocles hjemmeside.)


Forskning i værdier og en værdimodel

LogbogsnoterOprettet af Mik Aidt søn, november 27, 2011 16:17
Så! Nu må vi have nogle forskere ind i denne blogs søgelys.

Den israelske socialpsykolog Shalom H. Schwartz har for ti år siden udarbejdet en ‘værdimodel’, som siges at være nyttig ikke kun hvis man vil forstå, hvad værdier er og hvordan der er sammenhænge imellem dem, men også for forståelsen af, hvad selve begrebet ‘kultur’ er for en størrelse. Hvilket jo må siges at være relevant i en blog, som afsøger feltet mellem ‘kulturkamp’ og ‘kulturdrømme’ i sin jagt efter en dybere forståelse af netop disse sammenhænge: forbindelsen mellem hvad vi tror på og hvad – eller hvem – vi opfatter os selv som. Samt hvorvidt – og i så fald hvordan – vi kan opbygge en ny, fælles forståelse af et dansk, skandinavisk eller nordisk værdisæt, som giver os nogle særlige muligheder eller kan spille en særlig rolle i et globalt perspektiv.

Når vi skal træffe et valg, bruger vi vores værdier som et slags kompas, der har betydning for vores valg og handlinger. Vores værdier er med til at afgøre, hvad vi mener er vigtigt eller uvæsentligt, rigtig eller forkert. Det bekræfter forskningsresultaterne.

At værdier præger vores adfærd, kan vist ikke komme som en overraskelse for nogen. Men forskningen har samtidig vist, at vi i høj grad er påvirkelige i vores adfærdsmønstre i forhold til hvilke værdier, vi præsenteres for. Det er blevet undersøgt, beskrevet og efterprøvet af sociologer verden over, og disse forskningsresultater understreger, hvor vigtigt det er, at vi i en stadigt mere kulturelt mangfoldig verden forstår denne sammenhæng. At vi forstår, hvordan vi påvirkes af vores værdier, sådan at vi eksempelvis ikke lader os manipulere rundt i manegen efter politikeres eller mediers forgodtbefindende.


Danskernes uforandrede værdier

Hvad er det, der bestemmer vores værdier? Hvem skaber dem? Hvor kommer de fra?

“Meget grundlægges i opvæksten, hvor vi præges af den måde, samfundet er på. Vokser man op i en tid med økonomisk krise, lægger man vægt på økonomiske forhold. Vokser man op i overskudstider, handler det måske mere om at realisere sig selv,” fortalte Peter Gundelach, som er professor i sociologi ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, i en radioudsendelse på DR P1 i januar 2011.

Han står bag en større afdækning af danskernes værdier, og i mere end 20 år har han stået i spidsen for den danske del af en omfattende europæisk værdiundersøgelse, som er foretaget med mellemrum i de sidste 30 år. Han blev ofte interviewet i medierne i januar 2011, fordi på det tidspunkt udkom bogen ‘Små og store forandringer’, som er redigeret af Peter Gundelach. Den bygger på interviews med 1.500 repræsentativt udvalgte borgere og omfatter forskellige værdiområder som moralske værdier, arbejdsrelaterede værdier og værdier i familien, samt en udlægning af konklusionerne på den internationale værdiundersøgelse. (Mere om bogen på www.gyldendal-akademisk.dk)

Sammenlignet med 1981 viser Peter Gundelachs 2011-tal en øget tolerance over for folk, der er lidt anderledes. Det gælder både over for homoseksuelle, aleneforsørgere og indvandrere.

At danskerne skulle have udviklet sig til et “egoistisk og fremmedfjendsk folk, der hytter sig og sine”, passer slet ikke ifølge Peter Gundelachs forskning. Den viser nemlig efter sigende, at danskerne ikke har ændret meget på deres værdier gennem de seneste 30 år. Danskerne er generelt blevet mere tillidsfulde over for andre og over for samfundets institutioner. Desuden er er ingen tegn på stigende individualisme. Danskerne lægger tværtimod i dag større vægt på de nære fællesskaber, end de har gjort tidligere.

“Det er en overraskelse, at danskerne er blevet mere tillidsfulde, og at der er i det hele taget er en større grad af tilslutning til det nationale fællesskab,” sagde Peter Gundlach til Poul Friis på DR P1 i januar 2011. Når man igennem især det seneste årti har kunnet få nærmest det modsatte indtryk fra medierne, så er det ifølge Peter Gundelach fordi historien om forfald altid er mere pirrende og er nemmere at snakke om, end at det går godt.


Effekten af en bestemt diskurs

Og her er det, at jeg i første omgang tænker: Fint! Forskningen i udviklingen af de danske værdier over lang tid underbygger min fornemmelse af, at der i nutidens Danmark er så rigeligt med grundlag for og masser af gode grunde til at få påbegyndt arbejdet med at udkrystalisere Den Nye Danske Drøm.

Men Peter Gundelach sagde så efterfølgende til Jyllands-Posten, den 27. november 2011:

“Hvis man i samfundet har en diskurs, der er meget dominerende over lang tid, så kan det faktisk godt have en vis effekt og generelt ændre menneskers opfattelse af og adfærd i forhold til et bestemt emne.”

Hvilket altså alligevel vil sige, at værdierne ikke er helt så uforanderlige, som Gundelachs fremlæggelse af forskningsresultaterne i januar 2011 antydede.

Dette understreger i min optik behovet for at begynde at arbejde mere strategisk med, hvordan vi kan forandre eksempelvis den vedvarende “dem-og-os”-diskurs i medierne.

Og det bringer mig tilbage til fortællingen om de resultater, som værdiforskeren Shalom H. Schwartz er nået frem til.


Ti værdigrupperinger

Shalom Schwartz har foretaget store undersøgelser i 63 forskellige lande, hvor han har ladet sine informanter selv definere de 57 værdier, han opererer med i undersøgelsen. Værdier, som informanterne selv mente var ‘retningsgivende principper for ens liv’. Det er altså ikke forskeren, der har bestemt sig for, hvad der er vigtigt, men informanterne selv, og det gør hans data særlig spændende som sammenligningsgrundlag.

Schwartz samlede de 57 værdier i ti grupper – svarende til at han opdelte menneskeheden i ti forskellige ‘værdi-arketyper’: De sikkerheds-fikserede, de magt-fikserede, de gavmilde, de selvstændige, og så videre.

På det individuelle plan er værdierne med til at påvirke os, når vi fortolker en given situation og skal træffe et valg eller udføre en handling. På nationalt plan afspejler værdierne de løsninger, som hele befolkningsgrupper kan enes om at udvikle som svar på både de materielle og eksistentielle udfordringer, vi står overfor.

Schwartz betragter kultur som en kompleks af betydninger, meninger, praksis, symboler, normer og værdier, der er fremherskende blandt mennesker i samfundet. Hver eneste af os fungerer i et kulturelt miljø, hvor visse værdier, normer, holdninger og praksis er mere eller mindre dominerende.


Værdihjulet

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte en to-siders artikel med overskriften ‘Den indre værdikamp’ om hans arbejde den 27. november 2011. Artiklen er skrevet af Malene Aadal Bo og er prydet af Shalom Schwartzs ‘værdihjul’, som viser den indre sammenhæng, som Schwartz er nået frem til, der er mellem værdierne. I hjulet har Schwartz grupperet de 57 værdier på en sådan måde, at de værdier, der står tæt sammen, er forbundet, kan aktivere og forstærke hinanden og har det med at optræde stærkt hos de samme mennesker, mens værdityperne over for hinanden i hjulet er modsætninger, som svækker hinanden.

Malene Aadal Bo skriver: “Ifølge Schwartz kan man placere disse værdier på en vippe – jo mere man taler til og aktiverer en bestemt værdi, desto mere svækker man den værdi, der står overfor i værdihjulet.

Hvis politikerne taler meget om økonomi, svækker det altså folks lyst til solidaritet, hvis ngo’er tilbyder præmier som belønning for donationer, gør det folk mindre ivrige for at give, og hvis knægten derhjemme bliver lokket med lommepenge for at rydde op, svækker det hans lyst til at gøre det bare for at gøre sin mor glad.”

“Hvis man aktiverer værdien hjælpsomhed hos folk, er de altså ikke alene mere tilbøjelige til at være hjælpsomme, de er også mindre tilbøjelige til at gå op i penge. Og omvendt.

Det bekræftes af senere studier.

Professor i psykologi Tim Kasser, Knox College, Illinois, har vist, at materialistiske mennesker er mindre tilbøjelige til at udvise empati.

Kathleen D. Vohs fra Carlson School of Management, University of Minnesota har vist, at de, der sætter pris på social status, er mindre tilbøjelige til at bede om hjælp, og George Lakoff, University of California, har vist, hvordan stærke familieværdier kan hindre mennesker i at være åbne over for fremmede mennesker.”

Alt efter hvor vi placerer os i ‘værdihjulet’ kan vi ifølge Schwartz altså udpege, hvilke konsekvenser placeringen får i forhold til de valg, vi træffer og de handlinger, vi vælger at udføre – eller ubevidst fravælger.


Hvad kan vi bruge det til?

Jamen, hvis Schwartzs værdihjul holder stik, giver det os jo et landkort, vi kan navigere efter. Vi kan pege på hjulet og sige: “Det er dér, vi gerne vil befinde os.” Eller: “Det er dét felt, og de værdier, som Den Danske Drøm skal indeholde.”

Eller vi kan sige det modsatte: “Værdihjulet viser, at vi ikke kan begrænse os til ét felt eller ét bestemt værdisæt, men at vi tværtimod skal kunne rumme hele hjulet – alle de ti arketyper” – i en bevidsthed om, at det er evnen til at kunne leve sammen på tværs af vores forskelligheder, som gør os til dem, vi er – her i dette lille hjørne af jordkloden.

Eller...?

(Fortsættelse følger)




-----------------------------------------------------

Konkrete bud på danske værdier


“At tale om "danske værdier" er en lidt nationalromantisk genoplivning efter 1864. Det passer ikke rigtig på det 21. århundrede. Vi skal se udad og dermed udvikle dansk kultur.”
Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/334907:Danmark--Hvad-er--danske-vaerdier


“For os handler ægte danskhed om lighed, solidaritet, tryghed og fællesskab.”
Villy Søvndal, SFs partiformand, 2009


-----------------------------------------------------

Nævn tre konkrete bud på danske værdier


“Individets frie ret til selv at vælge i alle livets forhold uden at overtræde andres rettigheder. Ytringsfrihed. Janteloven.”
Abdul Wahid Pedersen, imam


“Dialog. Respekt for hinanden. Frisind.”
Ebbe Lilliendal Jørgensen, formand for Dansk Friskoleforening


“Tolerance. Det gode humør. Fællesskabsfølelse.”
Mette Winge, forfatter


“Demokrati. Medbestemmelse. Menneskerettigheder.”
Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening


“Danskerne lægger i særlig høj grad vægt på demokrati. Og danske unge har europarekord i druk. Man kan gøre hvad som helst til noget, der i særlig grad kendetegner danskere.”
Peter Gundelach, professor i sociologi, forsker i danskernes værdier



Kilder

Kristeligt Dagblad den 14. januar 2011:
‘Den store beskriver af danske værdier’
kristeligt-dagblad.dk/artikel/403097:Mennesker--Den-store-beskriver-af-danske-vaerdier


Kristeligt Dagblad den 18. august 2009:
‘Hvad er danske værdier?’
kristeligt-dagblad.dk/artikel/334907:Danmark--Hvad-er--danske-vaerdier


Weekendavisens forsidehistorie den 7. januar 2011:
‘Sociale dyr’
Værdiundersøgelse. Med ni års mellemrum siden 1981 har forskerne stillet identiske spørgsmål til danskerne. Det giver et enestående indblik i forandringerne af danskernes mentalitet i en tid, der har været præget af politikernes skærpede værdikamp.
gyldendal-akademisk.dk/Books/~/media/Files/gundelach%20weekendavisen.ashx


DR P1 den 3. januar 2011:
‘Vi kan godt lide hinanden’
dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2011/01/25131502.htm


DR P1 den 3. januar 2011:
‘Apropos .... værdier’
dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2011/01/04084835.htm


Shalom H. Schwartz: ‘Universals in the Content and Structure of Values: Theoretical Advances and Empirical Tests in 20 Countries’ (1992)
en.wikipedia.org/wiki/Shalom_H._Schwartz
changingminds.org/explanations/values/schwartz_inventory.htm


E. Papazova, m.fl. Psychological thought no. 6, side 40-54:
‘Value dimensions of culture - comparative analysis’ (2008)
scribd.com/doc/26050450/VALUE-DIMENSIONS-OF-CULTURE-COMPARATIVE-ANALYSIS

Citater fra NYE Amerikanske Drømmere

CitaterOprettet af Mik Aidt søn, november 27, 2011 12:01
Quotes from NEW American Dreamers

»Det er ikke tilfældigt, at vi redigerer filmen i København. Der sker et eller andet i Danmark. I er ikke hjernevaskede af religion, I drømmer og tænker over realiteterne i denne verden.«

Antony Hegarty fra New York, som sammen med Charles Atlas lavet kunstkoncertprojektet 'Turning'.

ibyen.dk


»Den danske drøm skal forsøge at positionere sig i den nye økonomi. (...) Jeg tror, ​​den vidensbaserede økonomi vil være mere åben for den danske måde at være på. Åbenhed for at opleve.«

Austin Dacey, amerikansk forfatter og filosof


»Remembering that you are going to die is the best way I know to avoid the trap of thinking you have something to lose. You are already naked. There is no reason not to follow your heart.«

Steve Jobs, chef for Apple - sagt i en tale i 2005

youtube.com


»If you think you have nothing to lose, you win. If you think you have something to win, you lose ... Don’t do things for personal benefit ... do things to feel personal authenticity.«

Neale Donald Walsh, amerikansk forfatter


»Be thankful for what you have; you'll end up having more. If you concentrate on what you don't have, you will never, ever have enough. «

Oprah Winfrey, amerikansk talk show vært, skuespiller, producer og filantropist

brainyquote.com



« ForrigeNæste »