Fra kulturkamp til kulturdrømme

Fra kulturkamp til kulturdrømme

— en slags ekspedition mod formuleringen af ‘Den Danske Drøm’ for det 21. århundrede.

| Introduktion | Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten | Print de første 35 sider |

Interview artikelserie om danske værdier

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt lør, december 03, 2011 16:42
Jette Elbæk Maressa, international korrespondent og tidligere udlandsredaktør på Jyllands-Posten, har siden maj 2011 skrevet en serie artikler om danske værdier, hvor hun har interviewet politikere, forfattere og erhvervsfolk om, hvad de opfatter som kernen i debatten.



• Erhvervsminister Ole Sohn fra SF nævner velfærdsstaten som en dansk kerneværdi.


• Koncernchef for Grundfos Niels Due Jensen taler om ansvarlighed, solidaritet og et rummeligt arbejdsmarked, for – som han siger: “Nøglen til at kunne føre en ordentlig tilværelse er arbejde, for det skaber selvrespekt og et socialt ståsted. Det er det, som driver lykken og glæden i livet.”


• Forfatter Leif Davidsen kalder Danmark for “en konsensusnation, et brugsforeningsdemokrati, hvor tvister ordnes over kaffe og danskvand. Man taler sig frem til en form for enighed.” Han fremhæver, at det danske samfund altid har bygget på tillid.
“Tilliden til hinanden har altid været vores styrke i Danmark,” siger han. Under krigene på Balkan brugte FN danske lastbilchauffører som spydspids i nødhjælpsaktionerne. Leif Davidsen spurgte hvorfor, og FNs svar var, at danskerne “er fleksible, gode til at samarbejde, har en fin måde at håndtere de lokale på, kan skabe tillid og er gode til at bøje regler.”


• Forfatter Niels Barfoed erklærer al tale om danske værdier for noget vrøvl. “Det meste danske kan forklares med vores lidenhed,” mener han. “Småstaten er et grundvilkår for Danmark. Magtcentrene i Danmark er ikke fjerne og ophøjede. Det er en god dansk ting. Velfærd og en sund sans for konsensus er andre gode ting, som jeg tror, at vi kan takke lidenheden for at kunne lade sig gøre.”

“Vi har en tro på, at hele verden inderst inde er et stort Danmark, der bare venter på at springe ud og blive ligesom os. Men alting går sine egne veje, og netop vores lidenhed, frihed og sorgløshed burde gøre os mere modtagelige for, hvad der egentlig foregår. Men vi lever i en tidslomme...”

At påkalde ytringsfriheden som en særlig dansk værdi stemmer ikke med hverken erfaring eller virkelighed, mener Niels Barfoed:

“Værdidebatten er totalt kunstig, når den får danske fortegn. Blot og bar demagogi. Der findes da værdier i vores grundlov, og jeg er forfatningspatriot. Men det er ikke danske værdier. Det er humanistiske værdier.”

Han ser proklameringen af særligt danske værdier er et ideologisk redskab blandt flere til at skille “os” fra “dem”.

“Hvorfor hedder det pludselig “danskerne” og ikke borgerne?” spørger han.


Thorkild Kjærgaard, lektor i historie ved Grønlands Universitet, er enig med Barfoed. Thorkild Kjærgaard er “fuldstændig målløs over al den snak om danske værdier. Det går i selvsving. Det hænger nok sammen med angsten for at miste velfærd. Så finder man på de der danske værdier. Men det er jo det rene pjat. Der findes udmærkede europæiske værdier, og dem har vi været en del af siden Middelalderen.”

“Der findes simpelt hen ikke danske værdier – det skulle da lige være ondskabsfuldheden, en overrepræsentation af røvhuller, drukkenbolte og en enorm selvglæde, som er vokset frem.”

Efter en tænkepause tilføjer han, at også “hån, spot og latterliggørelse” kan komme med i remsen af danske værdier.

“Det, at Danmark er et demokrati, er jo ingen dansk opfindelse. Det har rod i Frankrig og Italien. Det er da fuldstændigt tåbeligt at påstå, at demokrati er en dansk kerneværdi.”