Fra kulturkamp til kulturdrømme

Fra kulturkamp til kulturdrømme

— en slags ekspedition mod formuleringen af ‘Den Danske Drøm’ for det 21. århundrede.

| Introduktion | Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten | Print de første 35 sider |

Drømme-fundament

Klip fra pressenOprettet af Mik Aidt fre, september 30, 2011 20:53

33-årige Alen Mešković har udgivet bogen ‘Ukulele-jam’ på Gyldendal. Bogen bliver rost i en anmeldelse i Weekendavisen, hvor Johanne Mygind den 30. september 2011 skriver: “Forlagsbranchen har i årevis sukket efter den nydanske forfatter, som ligesom de store engelske indvandrerforfattere kunne skrive bestsellere om livet i det multikulturelle Europa. Med Alen Mešković går dette håb måske omsider i opfyldelse.”

I et interview med forfatteren i samme avis fortæller Alen Mešković:

“Vi har brug for ledere, som kan se fremad og fortælle os historier om, hvor vi skal hen. Det er det, vi har bygget velfærdssamfundet på. Nu skal vi videre, og det skal bygges om til noget andet. For dagsordenen er en anden. Det skal jo ikke være sådan, at en opposition bare vil bevare, hvad der findes.”

– Tænker du nu på valgkampen?, spørger Joakim Jakobsen.

“Ja, jeg savner, at det hele ikke bare handler om, hvor mange børn der skal være i en klasse. Jeg savner, at det er noget mere end koreograferet valgkamp, hvor statsministeren går over gulvet i et tv-studie med en gul seddel. Det er jo bare lir. Det er bare tv. Dagen efter valget skulle jeg tidligt op for at rejse til Jylland. Alligevel blev jeg siddende oppe et par timer ekstra for at se Helle Thorning-Schmidt holde sin tale. Og hvad sagde hun? Ingenting. Ing-en-ting. Hun takkede sine nærmeste medarbejdere, som om det var en Oscar-takketale.”

Alen Mešković gemmer ansigtet i hænderne som halvt i desperation, halvt i beskæmmelse. “Jeg har ikke hørt nogen kritisere hende for det. Og det undrer mig virkelig.”

– Hvad burde hun have sagt?

“Der ligger nogle historier, som hun burde have grebet chancen for at formidle. Helle Thorning- Schmidt er jo ikke dukket op af sig selv. Hun ligger jo for eksempel i forlængelse af Nina Bang, Danmarks og verdens første kvindelige minister – var det ikke i 1924? Helle Thorning står der i Vega, det gamle Folkets Hus, hvor der gudhjælpemig er noget, der hedder Nina Bang Salen, ikke? Fortæl for pokker historien om det Danmark, der er gået forud, fortæl om dig selv og om den tid, som kommer. Et eller andet, så vi kan skrive vores placering i historien ind.”

– Men er problemet på Balkan ikke netop, at der fortælles alt for kraftige historier?

“Jo, det er ovre i den helt anden grøft. Der flyder det med myter og mistolkninger og overfortolkninger. Der er intet fundament under det. Men her i Danmark er der for pokker et fundament og et overskud, der kan bære dén patos. Et fundament, som burde kunne bære nogle drømme.”

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Klip fra Weekendavisen #39 den 30. september 2011