Fra kulturkamp til kulturdrømme

Fra kulturkamp til kulturdrømme

— en slags ekspedition mod formuleringen af ‘Den Danske Drøm’ for det 21. århundrede.

| Introduktion | Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten | Print de første 35 sider |

Forskning i værdier og en værdimodel

LogbogsnoterOprettet af Mik Aidt søn, november 27, 2011 16:17
Så! Nu må vi have nogle forskere ind i denne blogs søgelys.

Den israelske socialpsykolog Shalom H. Schwartz har for ti år siden udarbejdet en ‘værdimodel’, som siges at være nyttig ikke kun hvis man vil forstå, hvad værdier er og hvordan der er sammenhænge imellem dem, men også for forståelsen af, hvad selve begrebet ‘kultur’ er for en størrelse. Hvilket jo må siges at være relevant i en blog, som afsøger feltet mellem ‘kulturkamp’ og ‘kulturdrømme’ i sin jagt efter en dybere forståelse af netop disse sammenhænge: forbindelsen mellem hvad vi tror på og hvad – eller hvem – vi opfatter os selv som. Samt hvorvidt – og i så fald hvordan – vi kan opbygge en ny, fælles forståelse af et dansk, skandinavisk eller nordisk værdisæt, som giver os nogle særlige muligheder eller kan spille en særlig rolle i et globalt perspektiv.

Når vi skal træffe et valg, bruger vi vores værdier som et slags kompas, der har betydning for vores valg og handlinger. Vores værdier er med til at afgøre, hvad vi mener er vigtigt eller uvæsentligt, rigtig eller forkert. Det bekræfter forskningsresultaterne.

At værdier præger vores adfærd, kan vist ikke komme som en overraskelse for nogen. Men forskningen har samtidig vist, at vi i høj grad er påvirkelige i vores adfærdsmønstre i forhold til hvilke værdier, vi præsenteres for. Det er blevet undersøgt, beskrevet og efterprøvet af sociologer verden over, og disse forskningsresultater understreger, hvor vigtigt det er, at vi i en stadigt mere kulturelt mangfoldig verden forstår denne sammenhæng. At vi forstår, hvordan vi påvirkes af vores værdier, sådan at vi eksempelvis ikke lader os manipulere rundt i manegen efter politikeres eller mediers forgodtbefindende.


Danskernes uforandrede værdier

Hvad er det, der bestemmer vores værdier? Hvem skaber dem? Hvor kommer de fra?

“Meget grundlægges i opvæksten, hvor vi præges af den måde, samfundet er på. Vokser man op i en tid med økonomisk krise, lægger man vægt på økonomiske forhold. Vokser man op i overskudstider, handler det måske mere om at realisere sig selv,” fortalte Peter Gundelach, som er professor i sociologi ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, i en radioudsendelse på DR P1 i januar 2011.

Han står bag en større afdækning af danskernes værdier, og i mere end 20 år har han stået i spidsen for den danske del af en omfattende europæisk værdiundersøgelse, som er foretaget med mellemrum i de sidste 30 år. Han blev ofte interviewet i medierne i januar 2011, fordi på det tidspunkt udkom bogen ‘Små og store forandringer’, som er redigeret af Peter Gundelach. Den bygger på interviews med 1.500 repræsentativt udvalgte borgere og omfatter forskellige værdiområder som moralske værdier, arbejdsrelaterede værdier og værdier i familien, samt en udlægning af konklusionerne på den internationale værdiundersøgelse. (Mere om bogen på www.gyldendal-akademisk.dk)

Sammenlignet med 1981 viser Peter Gundelachs 2011-tal en øget tolerance over for folk, der er lidt anderledes. Det gælder både over for homoseksuelle, aleneforsørgere og indvandrere.

At danskerne skulle have udviklet sig til et “egoistisk og fremmedfjendsk folk, der hytter sig og sine”, passer slet ikke ifølge Peter Gundelachs forskning. Den viser nemlig efter sigende, at danskerne ikke har ændret meget på deres værdier gennem de seneste 30 år. Danskerne er generelt blevet mere tillidsfulde over for andre og over for samfundets institutioner. Desuden er er ingen tegn på stigende individualisme. Danskerne lægger tværtimod i dag større vægt på de nære fællesskaber, end de har gjort tidligere.

“Det er en overraskelse, at danskerne er blevet mere tillidsfulde, og at der er i det hele taget er en større grad af tilslutning til det nationale fællesskab,” sagde Peter Gundlach til Poul Friis på DR P1 i januar 2011. Når man igennem især det seneste årti har kunnet få nærmest det modsatte indtryk fra medierne, så er det ifølge Peter Gundelach fordi historien om forfald altid er mere pirrende og er nemmere at snakke om, end at det går godt.


Effekten af en bestemt diskurs

Og her er det, at jeg i første omgang tænker: Fint! Forskningen i udviklingen af de danske værdier over lang tid underbygger min fornemmelse af, at der i nutidens Danmark er så rigeligt med grundlag for og masser af gode grunde til at få påbegyndt arbejdet med at udkrystalisere Den Nye Danske Drøm.

Men Peter Gundelach sagde så efterfølgende til Jyllands-Posten, den 27. november 2011:

“Hvis man i samfundet har en diskurs, der er meget dominerende over lang tid, så kan det faktisk godt have en vis effekt og generelt ændre menneskers opfattelse af og adfærd i forhold til et bestemt emne.”

Hvilket altså alligevel vil sige, at værdierne ikke er helt så uforanderlige, som Gundelachs fremlæggelse af forskningsresultaterne i januar 2011 antydede.

Dette understreger i min optik behovet for at begynde at arbejde mere strategisk med, hvordan vi kan forandre eksempelvis den vedvarende “dem-og-os”-diskurs i medierne.

Og det bringer mig tilbage til fortællingen om de resultater, som værdiforskeren Shalom H. Schwartz er nået frem til.


Ti værdigrupperinger

Shalom Schwartz har foretaget store undersøgelser i 63 forskellige lande, hvor han har ladet sine informanter selv definere de 57 værdier, han opererer med i undersøgelsen. Værdier, som informanterne selv mente var ‘retningsgivende principper for ens liv’. Det er altså ikke forskeren, der har bestemt sig for, hvad der er vigtigt, men informanterne selv, og det gør hans data særlig spændende som sammenligningsgrundlag.

Schwartz samlede de 57 værdier i ti grupper – svarende til at han opdelte menneskeheden i ti forskellige ‘værdi-arketyper’: De sikkerheds-fikserede, de magt-fikserede, de gavmilde, de selvstændige, og så videre.

På det individuelle plan er værdierne med til at påvirke os, når vi fortolker en given situation og skal træffe et valg eller udføre en handling. På nationalt plan afspejler værdierne de løsninger, som hele befolkningsgrupper kan enes om at udvikle som svar på både de materielle og eksistentielle udfordringer, vi står overfor.

Schwartz betragter kultur som en kompleks af betydninger, meninger, praksis, symboler, normer og værdier, der er fremherskende blandt mennesker i samfundet. Hver eneste af os fungerer i et kulturelt miljø, hvor visse værdier, normer, holdninger og praksis er mere eller mindre dominerende.


Værdihjulet

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte en to-siders artikel med overskriften ‘Den indre værdikamp’ om hans arbejde den 27. november 2011. Artiklen er skrevet af Malene Aadal Bo og er prydet af Shalom Schwartzs ‘værdihjul’, som viser den indre sammenhæng, som Schwartz er nået frem til, der er mellem værdierne. I hjulet har Schwartz grupperet de 57 værdier på en sådan måde, at de værdier, der står tæt sammen, er forbundet, kan aktivere og forstærke hinanden og har det med at optræde stærkt hos de samme mennesker, mens værdityperne over for hinanden i hjulet er modsætninger, som svækker hinanden.

Malene Aadal Bo skriver: “Ifølge Schwartz kan man placere disse værdier på en vippe – jo mere man taler til og aktiverer en bestemt værdi, desto mere svækker man den værdi, der står overfor i værdihjulet.

Hvis politikerne taler meget om økonomi, svækker det altså folks lyst til solidaritet, hvis ngo’er tilbyder præmier som belønning for donationer, gør det folk mindre ivrige for at give, og hvis knægten derhjemme bliver lokket med lommepenge for at rydde op, svækker det hans lyst til at gøre det bare for at gøre sin mor glad.”

“Hvis man aktiverer værdien hjælpsomhed hos folk, er de altså ikke alene mere tilbøjelige til at være hjælpsomme, de er også mindre tilbøjelige til at gå op i penge. Og omvendt.

Det bekræftes af senere studier.

Professor i psykologi Tim Kasser, Knox College, Illinois, har vist, at materialistiske mennesker er mindre tilbøjelige til at udvise empati.

Kathleen D. Vohs fra Carlson School of Management, University of Minnesota har vist, at de, der sætter pris på social status, er mindre tilbøjelige til at bede om hjælp, og George Lakoff, University of California, har vist, hvordan stærke familieværdier kan hindre mennesker i at være åbne over for fremmede mennesker.”

Alt efter hvor vi placerer os i ‘værdihjulet’ kan vi ifølge Schwartz altså udpege, hvilke konsekvenser placeringen får i forhold til de valg, vi træffer og de handlinger, vi vælger at udføre – eller ubevidst fravælger.


Hvad kan vi bruge det til?

Jamen, hvis Schwartzs værdihjul holder stik, giver det os jo et landkort, vi kan navigere efter. Vi kan pege på hjulet og sige: “Det er dér, vi gerne vil befinde os.” Eller: “Det er dét felt, og de værdier, som Den Danske Drøm skal indeholde.”

Eller vi kan sige det modsatte: “Værdihjulet viser, at vi ikke kan begrænse os til ét felt eller ét bestemt værdisæt, men at vi tværtimod skal kunne rumme hele hjulet – alle de ti arketyper” – i en bevidsthed om, at det er evnen til at kunne leve sammen på tværs af vores forskelligheder, som gør os til dem, vi er – her i dette lille hjørne af jordkloden.

Eller...?

(Fortsættelse følger)




-----------------------------------------------------

Konkrete bud på danske værdier


“At tale om "danske værdier" er en lidt nationalromantisk genoplivning efter 1864. Det passer ikke rigtig på det 21. århundrede. Vi skal se udad og dermed udvikle dansk kultur.”
Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/334907:Danmark--Hvad-er--danske-vaerdier


“For os handler ægte danskhed om lighed, solidaritet, tryghed og fællesskab.”
Villy Søvndal, SFs partiformand, 2009


-----------------------------------------------------

Nævn tre konkrete bud på danske værdier


“Individets frie ret til selv at vælge i alle livets forhold uden at overtræde andres rettigheder. Ytringsfrihed. Janteloven.”
Abdul Wahid Pedersen, imam


“Dialog. Respekt for hinanden. Frisind.”
Ebbe Lilliendal Jørgensen, formand for Dansk Friskoleforening


“Tolerance. Det gode humør. Fællesskabsfølelse.”
Mette Winge, forfatter


“Demokrati. Medbestemmelse. Menneskerettigheder.”
Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening


“Danskerne lægger i særlig høj grad vægt på demokrati. Og danske unge har europarekord i druk. Man kan gøre hvad som helst til noget, der i særlig grad kendetegner danskere.”
Peter Gundelach, professor i sociologi, forsker i danskernes værdier



Kilder

Kristeligt Dagblad den 14. januar 2011:
‘Den store beskriver af danske værdier’
kristeligt-dagblad.dk/artikel/403097:Mennesker--Den-store-beskriver-af-danske-vaerdier


Kristeligt Dagblad den 18. august 2009:
‘Hvad er danske værdier?’
kristeligt-dagblad.dk/artikel/334907:Danmark--Hvad-er--danske-vaerdier


Weekendavisens forsidehistorie den 7. januar 2011:
‘Sociale dyr’
Værdiundersøgelse. Med ni års mellemrum siden 1981 har forskerne stillet identiske spørgsmål til danskerne. Det giver et enestående indblik i forandringerne af danskernes mentalitet i en tid, der har været præget af politikernes skærpede værdikamp.
gyldendal-akademisk.dk/Books/~/media/Files/gundelach%20weekendavisen.ashx


DR P1 den 3. januar 2011:
‘Vi kan godt lide hinanden’
dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2011/01/25131502.htm


DR P1 den 3. januar 2011:
‘Apropos .... værdier’
dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2011/01/04084835.htm


Shalom H. Schwartz: ‘Universals in the Content and Structure of Values: Theoretical Advances and Empirical Tests in 20 Countries’ (1992)
en.wikipedia.org/wiki/Shalom_H._Schwartz
changingminds.org/explanations/values/schwartz_inventory.htm


E. Papazova, m.fl. Psychological thought no. 6, side 40-54:
‘Value dimensions of culture - comparative analysis’ (2008)
scribd.com/doc/26050450/VALUE-DIMENSIONS-OF-CULTURE-COMPARATIVE-ANALYSIS