Fra kulturkamp til kulturdrømme

Fra kulturkamp til kulturdrømme

— en slags ekspedition mod formuleringen af ‘Den Danske Drøm’ for det 21. århundrede.

| Introduktion | Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten | Print de første 35 sider |

Løkkes nye Danske Drøm

LogbogsnoterOprettet af Mik Aidt lør, november 26, 2011 17:52
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har ikke lagt sin Danske Drøm til side. Han arbejder videre med den, og i et nyhedsbrev den 23. november sætter han nye ord på, hvad han i dag – tre år efter han først begyndte at tale om den – mener, at Den Danske Drøm skal handle om:

“Danmark skal videre. Vi skal i offensiven. Jeg har derfor udstukket fem offensive sigtelinjer, som viser klare holdninger. De fem sigtelinjer skal bringe Venstre tilbage til magten og gøre Den Danske Drøm til virkelighed,” skriver Lars Løkke Rasmussen.

Partiformandens fem offensive sigtelinjer er:

• Reformer for velfærd. (Sænke skatten)

• Velfærd med frihed. (Frihed skal fylde mere i den offentlige sektor)

• Flere skal med. (Hold de svage oppe uden at holde de stærke nede)

• Et konkurrenceklart samfund. (Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft)

• Danmark aktiv i verden. (Føre en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik)

“De fem sigtelinjer viser klare holdninger, og dem skal vi nu i fællesskab forme, konkretisere og gøre til en del af vores politiske fortælling,” skriver Lars Løkke Rasmussen på www.venstre.dk


Over 500 personer markerede i løbet af et døgns tid på Lars Løkke Rasmussens Facebook-side, at de synes godt om hans udmelding.

Kikki Lauritzen og Neil Nutzhorn Jensen spørger alligevel igen: “Hvad er den danske drøm?” Hvortil Birthe Rasmussen blandt andre svarer: “Den danske drøm er at Helle og hendes flæng, sidder kortest tid på magten. At Lars bliver statsminister igen og vi undgår flere skatter og afgifter.”

Kenni Barkoz mener, at “den danske drøm skal sku helst forblive individuel.”

Og Jesper Christensen skriver: "Vi kommer nok desværre ALDRIG til at høre vores statsminister (uanset om det er en fra rød eller blå blok) udtale det samme som statsminister Julia Gillard (AP) i Australien gjorde: ”Dette er VORES nation, VORES land og vi har VORES måde at leve på. Vi vil give alle indvandrere muligheden til at nyde godt af alt dette. Men dersom du er en indvandrer som klager, snyder og brokker dig over VORES flag, VORES ed, VORES kristne tro eller VORES måde at leve på, vil jeg på det stærkeste opfordre dig til at benytte dig af en anden rettighed, og det er retten til at forlade landet. Dersom du ikke føler dig tilpas her, så REJS. Vi tvang dig ikke til at komme. Du har valgt at være her...." Sådan!"

Læs selv flere kommentarer - eller tilføj din egen til Lars Løkke - på www.facebook.com/larsloekke


Her er min kommentar

Jeg synes, at Lars Løkke og Venstre med deres udlægning af Den Danske Drøm begrænser “drømmen” til at være en politisk vision. Det er titlen på et partiprogram. Og dermed ikke en drøm for alle, eftersom ikke alle stemmer på partiet Venstre.

For mig at se handler Den Danske Drøm om nogle helt andre, dybereliggende ting, end spørgsmålene om, hvordan vi fordeler ressourcerne eller formulerer vores udlændingepolitik.

Jeg vil gerne dreje diskussion hen på, hvad den danske måde at være på indebærer. For mig handler det ikke om politiske paroler, men om at finde ind til, hvad der er kernen – og styrken – i den måde, vi tænker på og opfører os på i dette danske, skandinaviske eller nordiske hjørne af kloden.

Den Danske Drøm, som jeg er på jagt efter, skal i gennemslagskraft kunne matche den så berømte Amerikanske Drøm. Den skal opbygge selvtillid, styrke selvopfattelsen og være samfundsforandrende på samme måde, som Den Amerikanske Drøm var vigtig for skabelsen af det USA, vi kender i dag: et nationalt ideal, som rigtigt mange kan spejle sig i, være enige og deles om.

“Rigdom, rang eller et imponerende navn havde ingen betydning. Den eneste legitimation, byen bad dig om, var din dristighed til at drømme,” skrev forfatteren Moss Hart om de år i 1930ernes New York, hvor Den Amerikanske Drøm blev født. (“Wealth, rank, or an imposing name counted for nothing. The only credential the city asked was the boldness to dream.”)

“Som et folk er vi amerikanere unikke ved at have sådan en ting, en mere eller mindre officiel National Drøm. (Der findes ingen tilsvarende betagende canadisk drøm eller slovakisk drøm.) Den er en del af vores charter – som formuleret i anden sætning i Uafhængighedserklæringen, i det berømte afsnit om "visse umistelige rettigheder", som inkluderer "livet, frihed og stræben efter lykke" – og det er, hvad der gør vores land og vores livsstil attraktiv og tillokkende for folk i andre lande,” mener David Kamp, som skrev en artikel om Den Amerikanske Drøm i Vanity Fair i 2009. www.vanityfair.com


Følsomhed og åbenhed

For nylig talte jeg med en amerikaner om emnet. Han hedder Austin Dacey og er en filosof og forfatter, der beskæftiger sig med musik, religion, ytringsfrihed og menneskerettigheder. I den samtale, vi havde i en hotellobby den 21. november 2011, sagde han blandt andet:

“Den Amerikanske Drøm er for den ene procent. Den amerikanske myte er, at USA er et land af vinderne, af erobrere. Men selvfølgelig kan vi ikke alle sammen vinde.

Den danske drøm, derimod, er en drøm for alle. Et godt samfund er et, der forbereder sig på, at der kan ske uheld. Det er et, der tager sig af sine tabere, de mennesker, for hvem tingene ikke gik, som de skulle. Det er en drøm, som jeg tror på, fordi det er en drøm, som alle kan blive en del af.

Jeg kan se de udfordringer og de ​​problemer, I har i Danmark. Vi er nødt til at være forsigtige og omhyggelige i forhold til, hvordan vi levendegør drømmen, men sådan er vilkårene jo – det er præcis, hvad det betyder at leve i et fællesskab af mennesker.

USA er kendt som landet med den amerikanske maskulinitet, men Steve Jobs og Bill Gates, fremtidens nørdokrati, viser, at der findes en anden måde at lede på, der ikke indebærer dominans eller sport-ificering. Den indebærer sårbarhed, at stille spørgsmål og søge konsensus.

Jeg tror, ​​at den danske drøm skal forsøge at positionere sig i denne nye økonomi, som ikke er økonomien af oliemænd – der som W. Bush går ud i en ørken og forsøger at overbevise investorer om, at der findes olie dér. Det er en økonomi af ingeniører og viceværter, forfattere og kreative folk i den vidensbaserede økonomi. Jeg tror, ​​den vidensbaserede økonomi vil være mere åben for den danske måde at være på. Åbenhed for at opleve.

Varemærket for den amerikanske, dominerende han er lukkethed. Det er ufølsomhed over for omgivelserne. I sidste ende er det det, mod og viljestyrke er: ufølsomhed over for omgivelserne. Den Amerikanske Drøm kræver ufølsomhed – at man har skyklapperne på.

I den verden, som ​​vi kan se i fremtiden, er det åbenhed til den anden, åbenhed over for omgivelserne, som vil være en styrke.”

Man kan se et foredrag, Austin Dacey gav i Stockholm for nylig – om et andet emne, musik og ytringsfrihed – her: www.freemuse.org/sw45593.asp


Værdien af et godt kompromis

Jens Stoltenberg, Norges statsminister, sagde i et interview med Adam Holm i Deadline på DR2 den 25. november 2011, at vi i Norden i sammenligning med Sydeuropa “har en større grad af social tilknytning, en større oplevelse af fællesskab, så alle er villige til at bidrag og til at til holde lidt igen, fordi man ved, at det kommer alle til gode. I samfund præget af større social ulighed er det sværere, fordi man er bange for, at andre løber med gevinsten. Det, at vores lande er præget af stor social udjævning, stærke offentlige velfærdsløsninger og et ret højt skatteniveau har vist sig ikke som en ulempe, men tværtimod som en styrke. Det er ikke mange år siden, vi hørte, at den nordiske model var fortabt i en moderne, globaliseret, åben økonomi på grund af høje skatter, stor offentlig sektor og for jævn indtægtsfordeling. Men vi er blandt de mest konkurrencedygtige på grund af en høj grad af fordeling og en stærk offentlig sektor.”

“Det handler om at skabe og dele. Når mange deltager, bliver vi også gode til at skabe. En veluddannet arbejdsstyrke er vigtig for at skabe værdi. Når kun få står udenfor, bliver vi bedre til at skabe et rigt samfund. At skabe og dele er et socialdemokratisk kendetegn, som præger Norge.”

I interviewet kom Jens Stoltenberg ind på, at han gerne vil fremhæve værdien af kompromiser:

“Politik handler om at finde en balance i forskellige hensyn. Kompromiser opfattes som regel som noget mindreværdigt. Noget urent. Men jeg tror meget på, at den bedste politik laves, når man afvejer forskellige hensyn og finder en løsning, som tager flere hensyn. Et godt kompromis kan man være stolt af.”