Fra kulturkamp til kulturdrømme

Fra kulturkamp til kulturdrømme

— en slags ekspedition mod formuleringen af ‘Den Danske Drøm’ for det 21. århundrede.

| Introduktion | Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten | Print de første 35 sider |

Drømmene og smerterne forener os mennesker

Klip fra pressenOprettet af Mik Aidt søn, oktober 23, 2011 22:09

Kommentar af Senay Arikan


Magtbalancerne i verden er i forandring, og økonomisk velstand er blevet historie i vores tid. Skal vi stoppe med at tro på at solen vil stå op i morgen, eller være bange for at kæmpe for i morgen, fordi vi er bange for at møde smerten? Hvad vi ikke dør af, vil kun gøre os stærkere. Derfor er min appel til mennesket, som ganske naturligt møder en naturlig tendens til belastning i form af økonomisk krise, fyringsrunder eller en ny regering: Det hele skal nok finde sin orden. Men inden da skal Danmark have defineret, hvad den danske drøm skal være, og lad os være fælles om den!

I eventyret om Alice i Eventyrland husker jeg tydeligt, hvordan Alice møder Filurkatten i den fortryllende skov og spørger katten, hvilken vej hun bør gå? Katten svarer Alice, at det kommer an på, hvor hun skal hen?

Og vi kender alle til det at drømme fra vi har været barn, ung, voksen, virksomhed, politiker eller stat – hvor drømmene ganske enkelt har været en ordinær menneskelig egenskab, som vi i platonisk forstand kan kalde menneskets areté. Dvs. at drømmene evner at fungere som de skal, for mennesket. De skaber vores muligheder, og er det mest virkelige og objektive der i flere årtusinder stadig eksistere som kernen for fx virksomheders interne sammenhængskræft.

Vi har en naturlig tendens til at antage at imorgen er en ny dag. For hvorledes ville menneskets hverdag se ud, hvis vi gik i seng med forestillingen om at det her vil være vores sidste nat? Ville vi ikke udskyde alt, og stoppe med at investere i os selv, vores omverden og ikke mindst stoppe forsøget på at ændre vilkår?

I visse lande er disse ‘Visioner’ sat ud af spil. Vi ser at den ‘ægyptiske drøm’ nu er sat i undtagelsestilstand af militæret – som egentlig var set til at være bæreren af drømmen for det ægyptiske folk.

I Libyen venter en ny drøm, hvor demokrati og menneskets anstændighed atter igen vil blive citat i menneskernes sind – på sigt.

Verden er i forandring, fordi nogen har taget ‘Drømmen’ til sig, men på vej til at tilnærme sig denne, er der i retning af drømmen også en smerte som er uundgåelig. Smerten alene er ubærlig.

I Syrien ser vi pessimismen ramme befolkningen. Syrien har brug for at nogen kan give faklen videre, og stå på den anden side af stafetten, når Assad bliver væltet. For intet menneske kan leve i en naturtilstand, hvor mennesket befinde sig i en konstant kamp om overlevelse hos den syriske befolkning. Der er brug for ‘Drømmen’ også i Syrien. Der er brug for at ‘Drømmen’ har en modtager.

Den danske hverdag er påvirket i den pessimistiske retning. Danmarks økonomi har skabt tendensen til at borgerne ikke ser at der findes en drøm for vores land, fremtid og for vores børn. Hvor er kampråbene blevet af efter valgkampen, og hvor er drømmen om et bedre Danmark forsvundet hen, når medierne skyder den nye regering ned, gang efter gang?

I Danmark har vi på baggrund af individualismen ikke tradition for at tænke solidaritet når det går ned af bakke. Det handler om at redde sin egen pæne mås, i stedet for at tænke sammenhæng.

Vi skal ophøje Danmark, og vi skal tænke MENNESKE = KAPACITET!

Vi skal alle være med til at udtænke den nye danske drøm!


Postet som note på Facebook af Senay Arikan den 23. oktober 2011 kl. 14:40