Fra kulturkamp til kulturdrømme

Fra kulturkamp til kulturdrømme

— en slags ekspedition mod formuleringen af ‘Den Danske Drøm’ for det 21. århundrede.

| Introduktion | Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten | Print de første 35 sider |

Manifest

Manifest tankerOprettet af Mik Aidt fre, september 30, 2011 20:03
Tiden er kommet til at kigge fremad og træde i karakter for det tavse flertal inde mellem yderfløjene. I stedet for at tro på de fremmanede scenarier om et Danmark, der er ved at blive “kolonialiseret” af mørke, fremmede kræfter fra syd, er tiden inde til at søge ind mod de værdier og – oven på de ti års såkaldt ‘kulturkamp’ – finde eller genvinde den selvtillid, der gør os i stand til klart og tydeligt at fortælle os selv, hinanden og vores omverden, hvem vi er – os, “de nye danskere” – og hvad det er, vi har at tilbyde verden – hvilke særlige kvaliteter, vi har og hvilke unikke måder, vi gør tingene på her i vores lille hjørne af denne klode.

At kigge fremad vil blandt andet sige at turde formulere omridset af en NY Dansk Drøm – et sæt af værdier, visioner eller et ideologisk manifest, der kan træde ind på scenen lidt på samme måde, som eksempelvis andelstanken, demokratiet og ideen om lighed i det danske samfund gjorde det igennem de to forrige århundreder.

Det kommer ikke af sig selv, for der er ikke nogen endnu, der har færdigformuleret en sådan ‘drøm’ eller vision.

Vi bliver nødt til i fællesskab at smøge ærmerne op og komme igang. For eksempel ved at stille spørgsmål om, hvordan vi skaber det samfund, der skaber mindre grobund for typer som Breivik og Osama bin Laden, og som ikke ser globaliseringen som en fremstormende trussel, vi må værne os i mod, men som et vilkår, vi bliver nødt til at kunne takle, positivt, med reel kompetence og solid selvsikkerhed, sådan at vi kan gå ud i verden og tage den meget omtalte konkurrencesituation om arbejdspladser op med dygtige og hårdtarbejdende virksomheder i Kina, Indien og Brasilien – og i den bedste af alle verdener gøre det til en win-win situation for alle parter.

Kan vi opridse et manifest?

Til en start må opgaven lyde på at få formuleret en form for ‘manifest’, som i korte, præcise vendinger kan tegne omridset af denne Nye Danske Drøm: Hvad skal vi have med i pakken? Hvad er ingredienserne til Den Danske Drøm?

Kan vi formulere et tværkulturelt bud på en ny, dansk selvforståelse, som der kan opnås bred tilslutning til? En ny fortælling om og en ny oplevelse af, hvad den danske befolkning – alle borgere inklusive – har at byde på i en moderne, globaliseret verden.Den tidligere regering nedsatte en værdikommission, som skulle undersøge, hvad danskerne mener og tror på. Det arbejde skulle have været færdigt i slutningen af 2012, men så nedlagde den efterfølgende regering kommissionen. Så meget desto mere er der brug for, at et målrettet værdi- og kulturpolitisk arbejde med Den Danske Drøm bliver sat i gang i Danmark nu. Inklusiv produktion af videoer om emnet til youtube.com.

Jeg er enig med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen om, at danskerne har behov for at finde frem til en, ja om ikke en trylleformular, så en formel, eller et ‘charter’, som beskriver, hvad det indebærer af positive kvaliteter og styrker at komme fra dette land og denne region i verden – fra Danmark, Skandinavien og Norden.


Ingredienserne


Det kunne eksempelvis være noget med...

• Vores erfaringer med at skabe en relativt høj grad af lighed i samfundet – og den tryghed og sikkerhed i samfundet, der følger deraf.

Tillid er et meget centralt ord i noget af det, som fungerer bedst i Danmark. Tilliden til hinanden har altid været vores styrke i Danmark, mener forfatteren Leif Davidsen.

• Det kunne også være, at det er en positiv værdi at have modet til at udtrykke sin tvivl. At kunne se tvivlen som en styrke i den forstand, at den blandt andet handler om at opretholde en åbenhed for, at der er flere muligheder, flere svar og løsningsmodeller. At man holder flere døre åbne.

• Måske handler Den Danske Drøm om ikke at have sat sig diverse målbare målsætninger. Måske er ingredienserne en mentalitet, hvor det er en kvalitet ikke at prale, ikke at oversælge sig selv, ikke altid at ville være “nummer ét” eller have syv-otte-cifrede tal på bankkontoen. Men at have erkendt, at de gode ting i tilværelsen ikke er målbare i hverken priser eller kroner. At det måske i højere grad handler om at have den indstilling, at vi bliver ved med at lære – hele livet – og hele tiden “blive bedre til det, jeg er god til”. En videreudvikling af N. S. V. Grundtvigs 150 år gamle overvejelser om livslang læring. Kunsten at kunne gøre selv skvadderkål og mælkebøtter til et eliteprodukt, sådan som en dansk restaurantejer har haft succes med at gøre, men ikke at være i spillet for selve det at vinde – at være i det for hele tiden at blive dygtigere, udvide horisonten og udfordre os selv.

• Måske handler det om at finde en gylden middelvej eller “mellemvej” mellem Janteloven og Den Amerikanske Drøm – med ingredienser hentet både fra Buddhas ‘Middle Path’-filosofi og Grundtvigs ‘livslange læring’-filosofi?
Herunder også evnen til at se evnen til at skabe gode kompromiser som en værdi, der skattes højt. “Kompromiser opfattes som regel som noget mindreværdigt. Noget urent. Men jeg tror meget på, at den bedste politik laves, når man afvejer forskellige hensyn og finder en løsning, som tager flere hensyn. Et godt kompromis kan man være stolt af,” har Norges statsminister Jens Stoltenberg sagt.

• Det handler om vores erfaringer med, hvad det betyder at give medbestemmelse, at søge konsensus og snakke om tingene. Fællesskabsfølelsen, hvor man respekterer demokratiets spilleregler.

• Det handler også om evnen til at skabe en ærlig og åben dialog. Den tidligere erhvervsleder Mads Øvlisen mener, at netop dialogen er et kerneord i en særlig ledelsesstil, der kendetegner danskerne og Skandinavien. Den går ud på at møde andre med respekt, åbenhed og ærlighed. Og at man skal have hjertet med i det, man foretager sig. Tolerance, hvor det er muligt.

• At udvise respekt for hinanden er ikke nogen særegen dansk værdi. Men skal der skrives et manifest eller et charter, skal det måske med i pakken, på samme måde som individets frie ret til selv at vælge i alle livets forhold uden at overtræde andres rettigheder. Ligebehandling og retfærdighed er vigtige grundpiller. Samt en fælles forståelse af, at vi har frihed til at udtrykke os og universelle menneskerettigheder.

• Koncernchef for Grundfos Niels Due Jensen taler om ansvarlighed, solidaritet og et rummeligt arbejdsmarked, for – som han siger: “Nøglen til at kunne føre en ordentlig tilværelse er arbejde, for det skaber selvrespekt og et socialt ståsted. Det er det, som driver lykken og glæden i livet.”

Man kunne også overveje begreber og værdier som...

• Troværdighed

• Transparens (i beslutningsprocesser, organisationsstruktur og økonomi)

• Et højt ambitionsniveau

• Kritisk analytisk sans

• Omhyggelighed, præcision og stringens

• Træning i gruppearbejdets kunst

Hm....

Jeg tænker videre over det i de kommende uger og måneder – og inviterer dig til at tænke og skrive med her på bloggen.

Kom meget gerne med DINE input til listen over ingredienser til Den Danske Drøm på email: mik.aidt (AT) dcai.dk

--------------------------------------------------------------------------------

To startpunkter

Her er to startpunkter for ekspeditionen efter den nye Danske Drøm, som jeg vil anbefale dig at læse og lytte til:

‘Åbent brev til danskerne: Giv os en drøm’

“Amerikanerne har The American Dream. Kan vi ikke have vores egen danske drøm? Med så mange forskellige baggrunde er vi nødt til at have et mål, som kan forene os alle.”Skrevet af Besim og Susan Aydogmus, forældre til fængslet brandstifter med tyrkisk baggrund, og offentliggjort den 6. marts 2008 i avisen.dk

Musikeren Kristian Leths tale om ‘Den danske drøm’ som han holdt på Vartov Højskole som en ‘alternativ Folketingsåbningstale’ den 20. september 2011.
Klik her for at høre talen – den varer 19 minutter:

www.grundtvig.dk

--------------------------------------------------------------------------------

Baggrundshistorien

Fortællingen om de begivenheder og de tanker, der satte denne blog igang

mikaidt.dcai.dk/#category2