Fra kulturkamp til kulturdrømme

Fra kulturkamp til kulturdrømme

— en slags ekspedition mod formuleringen af ‘Den Danske Drøm’ for det 21. århundrede.

| Introduktion | Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten | Print de første 35 sider |

Hvem tør sige “Jeg har en drøm...”

LogbogsnoterOprettet af Mik Aidt fre, september 30, 2011 11:25

Nu har vi talt 'islam' og 'kulturkamp' i et helt årti, altimens 'nationalister', 'indvandrere' og 'landsforræddere' stakåndet har talt medierne og den kollektive bevidsthed fuld af bitre – hvis ikke direkte hadefulde – udsagn mod hinanden, altimens diverse terrorister – fra Breivik og Malmö-snigskytten i den ene ende til Muhammed Atta og bin Laden i den anden – med vold har påkaldt sig resten af sendetiden, hver gang de brutalt har taget andre menneskers liv i den ene eller den anden kamps tjeneste.

Og imens især ét af regeringens støttepartier år efter år fik gennemført det ene krav efter det næste om opsætningen af mentale bomme ved Danmarks grænser.

Og mens regeringens eget kikkertfokus var fast rettet bagud på alt det, vi enten har mistet eller er lige ved at miste – alt det, regeringen mente, at vi måtte lave såkaldte ‘kanoner’ for at huske hinanden på, at vi burde bevare.

Tiden er kommet i Danmark til at vende kikkerten 180 grader og begynde at kigge fremad. Det første, vi har brug for, for at vi for alvor kan ruste os til at gå ud i den moderne, globaliserede verden og skabe overskud på den danske betalingsbalance – efter et årti med tegningekrise, kulturkampe og værdidiskussioner – er at finde ind til en ny kerne i, hvad det vil sige at være "dansk". Definere, eller måske nærmere redefinere, hvem vi selv er – os der bor her i det lille, nordiske land i nærheden af den 56. nordlige breddegrad – og her tænker jeg ikke på dette lands efterlønnere og pensionister, men især på ungdommen. Jer, som skal forme dette lands fremtid.

Forleden hørte jeg en 20-minutters såkaldt 'alternativ folketings-åbningstale', som Grundtvig-Akademiet og Grundtvigsk Forum havde arrangeret på Vartov. Taleren var en 31-årig musiker og forfatter, Kristian Leth. Han gjorde, synes jeg, et vellykket forsøg på at tale et omrids af den Nye Danske Drøm frem.

“Det, som det handler om,” sagde han, “er fraværet af tro i vores dagligdag. Vi har gravet troen ned, og dens evige følgesvend, tvivlen. Det er min opfattelse, at folk, der aldrig tvivler på, at det de siger, er det rigtige, de er farlige. De er det, vi kalder fundamentalister. Der er derfor, at der ikke ER nogen værdidebat i Danmark – og det har der reelt ikke været i mange, mange år, for der er ikke nogen, der tør udtrykke deres tvivl og derved fortælle, hvad de egentlig tror – om mennesket, om samfundet, om sjælen, om døden. Altså om værdierne. Hvordan skal den debat kunne blive taget af mennesker, der tror, at deres fremmeste opgave er at udtrykke skråsikre udsagn uden en gnist af tvivl.

Så længe vi lever i et land, der ikke har noget sprog til at diskutere TRO i en bred forstand, så får vi ikke den debat.

Hvorfor er vi bange for troen?

Det er et kæmpe problem i forhold til vores relationer til udlandet. Fordi selvfølgelig har vi svært ved at forstå andre kulturer, fordi vi intet sprog har for vores egen. Vi har ikke noget sprog for vores egen tro - og dermed hvem vi selv er. Vi kan på ingen måde indtage andres synspunkter, hvis ikke de ligger tæt op af vores egne. Vi kan simpelthen ikke se verden for andre perspektiver end vores eget, fordi vi ikke kan se vores eget klart.”

Kristian Leth nævnte, at rigtigt mange andre nationer i verden har hver sin nationale tanke, drøm eller selvforståelse – tag for eksempel “Den amerikanske drøm”. Men altså ikke danskerne. Det er nærmest umuligt at formulere hvad “den danske drøm” skulle gå ud på. Dengang daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde forsøget for et par år siden, blev han nærmest pebet ud af kommentatorerne i pressen.

“Vi danskere er ikke VANT til at tale om vores drømme - om det vi tror på. Drømmene og de andre virkeligheder - dem, som børn uden problemer rejser ind i og ud af - dem lærer vi at lægge væk. Det, som foregår indeni os, er ikke ligeså vigtigt, som hvordan vi fungerer i samfundet.

Samtidig efterlyser vi, at de samme børn skal sikre landets fremtid gennem innovation, nye opfindelser og fantastiske ideer.

Det er lidt ligesom en muskel, man bliver trænet til at holde i ro.

Se på vores politikere. Der er ingen af dem, som taler om drømme, visioner, eller store ideer. Det vil nærmest være pinligt, hvis én af dem stillede sig op ligesom Martin Luther King og sagde ‘Jeg har en drøm...’ Det ville man grine lidt af. Vi har lavet et samfund, hvor det er upassende.

Og selvom dette folketingsvalg om noget har handlet om, hvilket Danmark, vi drømmer om, så har det handlet om midlerne, hvormed vi ændrer det – om skattelettelser, om efterløn – ikke om hvor vi gerne vil have, at det ender.”


Vartov har lagt lydoptagelsen af Kristian Leths tale på nettet, og efter at have genlyttet den er jeg overbevist om, at dette for mig vil blive husket som årets mest inspirerende og opløftende tale.

Her er linket til lydfilen:

http://www.grundtvig.dk/files/manager/medieupload/kristian-leth-alternativ-aabningstale-vartov-20-sept-2011.mp3


Kristian Leth er musiker og forsanger i anmelderroste The William Blakes, der den 1. oktober modtager kronprinsparrets ‘Stjernedryspris’. Kristian Leth har desuden arbejdet som skuespiller og radiovært på DR P1.

Kulturmetroen Horsens har skrevet om ham: “En modig og sympatisk kunstner, der bevæger sig i flere genrer og tør bryde grænserne imellem dem.”


Interkulturelle aspekter
Og i denne sammenhæng har Dorte Skot-Hansen nogle væsentlige pointer i sin kronik fra marts 2011 om kulturel mangfoldighed og dansk kulturpolitik - som iøvrigt også den kommende kulturminister burde læse:

www.kunstoginterkultur.dk/index.php?id=853


Blog om rejsen fra kulturkamp til kulturdrømme
Jeg er blevet grebet af emnet ‘den danske drøm’ i en sådan grad, at jeg nu starter denne weblogbog – og indledningsvist sætter jeg mig her på Dag 1 for at google nogle af de mange aktuelle artikler om 'den danske drøm' frem.

Hermed starter jeg mit eget lille enmands-'værdikommissions'-arbejde - en mental ekspedition mod ‘den danske drøm’ i det 21. århundrede, hvor jeg går igang med at indsamle mangfoldige former for knogler, landkort, sære tørrede fisk og kulturelle artifakter – så mange, jeg overhovedet kan slæbe til weblog-huse! :-)

Bloggen vil – håber jeg – støt og roligt i de kommende måneder vokse frem på www.mikaidt.dcai.dk

Kom meget gerne med input, ideer, tanker og links.