Fra kulturkamp til kulturdrømme

Et fælleskab om historienKlip fra presse og net

Oprettet af Mik Aidt tir, oktober 09, 2012 21:32

”Historisk har vi kun set folkestyret lykkes inden for den ramme, som nationalstaten udgør i form af et fælles sprog og en fælles baggrund. Men selv om svaret på den globale krise er en national udfordring, så tror jeg ikke, at kulturens bidrag vil bestå i en abstrakt og mytologiserende forestilling om Danmark og ‘danskhed’. Det er ikke danskheden, der knytter os sammen, men vores historie som danskere, gamle eller nye, blonde eller sorthårede. Det nationale fællesskab er ikke en metafysisk enhed. Det er historien, vi har til fælles, fordi det er den, der gennem tiden har vist, hvordan vores individuelle skæbner er flettet sammen. Det er derfor, vi er nødt til at kende den. Det er derfor, kultur ikke er en luksus, noget ekstra til at sætte kulør på al snusfornuften.”
Sådan sagde forfatter Jens Chistian Grøndahl i sin såkaldte “alternative åbningstale”, som Grundtvigsk Forum og Grundtvig-Akademiet havde inviteret ham til at skrive.
De stillede i september 2012 spørgsmålet “Hvis du var statsminister, hvad ville du så sige?” til henholdsvis bestyrelsesformand Stine Bosse, forfatter Jens Christian Grøndahl og formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
Hør Jens Chistian Grøndahls tale her

Inklusion og forskellighed
”Inklusion handler om at trives i og blive stærkere af forskellighed. Det er det, vi i Danmark skal sigte mod og vise, at danskhed er mere end øl, snaps og skål. Danskhed er fællesskab, tolerance, åbenhed og kort mellem rig og fattig. I mange indvandrermiljøer er der en relativ materiel fattigdom, men en rigdom på kulturer, sprog og iværksætteri. Dette bør vi dyrke som et fortrin og en styrke. Kan vi det, kan vi faktisk vise vejen for masser af steder i verden. Og hvis ikke vi kan, hvor den relative forskel er mindst, hvor så?”
Det var nogle af de emner, bestyrelsesformand Stine Bosse kom ind på i sin åbningstale.
Hør talen her


‘Den Danske Model’ er interessant for KinaLogbogsnoter

Oprettet af Mik Aidt lør, juni 16, 2012 18:37

Kina ser sig om efter nye måder at drive sin voksende velstand videre på. Det siges at være én af grundene til at Kinas præsident, Hu Jintao, i et par dage her i juni 2012 lagde sin rejserute forbi Danmark sammen med et stort følge af kinesiske ministre. Besøget skabte store overskrifter i de landsdækkende medier.

Professor i kinesisk forretningsførelse på Stockholm Universitet, Tony Fang, mener, at besøget i Danmark kan udlægges som en vision for Kinas fremtid: en vision om et Kina, som – ligesom Danmark – fokuserer på vedvarende energi, kultur og kreativitet:

“Den nordiske model er ved at slå igennem, efter at Kina hidtil har været inspireret af den amerikanske model med fastfood og byggeri i et rasende tempo uden skelen til omkostningerne. Kinesiske ledere ved meget mere om verden, end de har ry for. De har indset, at Kina er nødt til at skifte model. Den næste ledergeneration vil fokusere meget mere på kultur,” citeres Tony Fang for at sige af Jyllands-Postens René Deichgræber den 16. juni 2012.

Professor Kjeld Erik Brødsgaard fra Asia Research Centre på CBS i København er enig: “[Kineserne] synes, at det er interessant at studere Danmark, for den danske model er en anden end den amerikanske.”

“Når sådan en mand rejser rundt, er det et stærkt signal til de kinesiske virksomheder om, at Danmark er et godt land at investere i. Det er en blåstempling,” lyder det fra Clemens Stubbe Østergaard, lektor i statskunstskab på Aarhus Universitet.

Den danske førerposition i lykke-undersøgelserLogbogsnoter

Oprettet af Mik Aidt tir, maj 22, 2012 12:01

I november 2011 havde freelance journalist Cathrine Gyldensted en tankevækkende kronik i Politiken. Den handlede om, at danskerne ikke rigtigt ved, hvad de skal stille op med, at den ene videnskabelige undersøgelse efter den anden kårer Danmark som “et af de lykkeligste folk i verden”. Cathrine Gyldensted slår i kroniken til lyd for, at danskerne i langt højere grad burde begynde at bruge denne viden, som forskerne lægger frem, proaktivt i hverdagen, i skolerne og i eksportsammenhænge. Hun opfordrer blandt andet:

“Kære dansker på villavejen og Christiansborg. Slut den der uforståenhed over, at vi åbenbart trives. Tag ejerskab til, at vi åbenbart trives så meget, at vi konstant bliver kåret som verdens lykkeligste. Sæt dig ind i, hvorfor det er sådan, og brug det intelligent.

Forestil dig, at vi alle bruger denne viden kompetent. At vi tager bevidstheden om, at vi topper i trivsel, og de medfølgende positive følelser med os ud på arbejdet. Med ud i skolerne. Med til næste møde. Så kunne vi begynde at tale om ægte Danish Dynamite i en tid, der kalder på det.”

(‘Danskere: Lykkelige og ligeglade’, kronik i Politiken 1. november 2011 af Cathrine Gyldensted)

politiken.dk/debat/kroniker/ECE1436808/danskere-lykkelige-og-ligeglade/

Dansk topplacering ‘igen-igen’
I april 2012 sker det så igen: FN lancerer verdens første ‘World Happiness Report’, Danmark bonger ud helt i top på listen over lykkelige folkefærd, og danskerne... ja, de undrer sig og er mest af alt ligeglade, hvis ikke ligefrem skeptiske over for nyheden. Topplaceringen får stort set ingen omtale i dansk presse.

Den danske ambassade i Brasilien skriver en note om det under overskriften ‘Danmark er verdens lykkeligste nation

brasilien.um.dk/da/nyheder/newsdisplaypage/?newsid=0197ec49-8691-480e-ac97-376df8a3297b

Og Avisen.dk skriver en notits med overskriften ‘Danskerne er verdens lykkeligste igen-igen’.

Rapporten er udgivet af Colombia Universitet som oplæg til den første FN-konference om lykke og velværd nogensinde, som blev afholdt i New York den 2. april 2012.


Skulle vi være lykkelige?!

Hver gang jeg taler med danskere om emnet, går holdningen igen: “Hvem er det, der er så lykkelige her i Danmark? Jeg har svært ved at få øje på dem. Det er i hvert tilfælde ikke mig!”, lyder den typiske respons. Danskerne er ikke overbevist om, at det virkelig kan være rigtigt, det med at Danmark skulle være ‘verdens lykkeligste land’.

Der bliver – med rette – ironiseret og gjort grin med lykkeforskningsresultatet – som eksempelvis i fotobloggen ‘The joy of life in Denmark - the happiest people in the world’

flickr.com/photos/timclements/sets/72157622852199956/

Forståeligt nok, for danskerne virker absolut ikke særligt ‘lykkelige’, når man er i nærkontakt med dem i trafikken – eller læser om dem i medierne, for den sags skyld.

For mig at se går der noget galt i den måde, vi kommunikerer om disse undersøgelser på. Sprogbrugen skaber nogle misforståelser. I dansk sammenhæng er ordet ‘lykke’ et ord, som signalerer noget utopisk, hvis ikke ligefrem noget lalleglad og lykkepille-agtigt, ja nærmest overfladisk i en kinesisk ‘happy-happy-go-lucky’-forstand.

Måske skulle vi på dansk helt glemme det dér fortærskede ord ‘lykke’ og hellere tale om velfærd, velvære, tilfredshed med tilværelsen? Hvad der opleves som ‘et godt liv’?

Titlen ‘World Happiness Report’ skal i så fald ikke oversættes til ‘Rapport om verdens lykke’, men snarere til ‘Global velvære-rapport’ – eller: ‘Global rapport om det gode liv’, for helt grundlæggende er det, hvad denne rapport og de mange andre lykke-undersøgelser handler om: hvad er ‘det gode liv’ – og hvordan kan man som beslutningstager blive bedre til eller medvirke til at skabe et samfund, hvor indbyggerne generelt oplever, at de lever et godt liv? Det er velvære, FN-rapporten handler om. Den fortæller, at ‘lykke’-begrebet så langt fra kun handler om rigdom og materiel velstand. Nærmest tværtimod, eksempelvis ifølge dette citat fra side 74, der beretter, at "mange undersøgelser har vist, at alt andet lige er folk, der bekymrer sig mere om penge, mindre lykkelige."


Frihed og fravær af korruption
I gennemsnit er verden blevet meget lidt gladere eller lykkeligere i de sidste 30 år, selvom den materielle levestandard er steget markant. Det, som gør folk tilfredse med deres liv, er politisk frihed, stærke sociale netværk og et fravær af korruption. Tilsammen er disse tre ting langt vigtigere faktorer end indkomst i forhold til at forklare de forskelle, der er blandt befolkningerne i de lande, som placerer sig henholdsvis øverst og nederst på listen, forklarer rapportens forfatter, Jeffrey Sachs fra Earth Institute.

Graden af ​​personlig frihed spiller også ind, og på det individuelle plan er god mental og fysisk sundhed, det at man har én, man kan stole på og regne med, samt jobsikkerhed og stabile familieforhold afgørende.

"En generation af undersøgelser udført af psykologer, økonomer, meningsmålere, sociologer og andre har vist, at selvom lykke i høj grad er en subjektiv oplevelse, er noget, som kan måles objektivt, vurderes videnskabeligt, korreleres med observerbare udslag og funktionaliteter i hjernen, og sammenholdes med særlige kendetegn ved et individ og ved samfundet,” skrives der i rapporten, og dette handler med andre ord ikke om en enkelt gallopundersøgelse, hvor folk er blevet spurgt om, hvordan de synes, de har det – sådan som journalisten, der skrev notitsen i Avisen.dk fejlagtigt har opfattet det – men om, at summen af mange undersøgelser fortæller en ny historie, om hvad der skaber et godt liv og et godt samfund.

Rapportens kapitler opsummerer denne nye historie om undersøgelserne og deres resultater.


Citat fra side 8:

“En husstands indkomst har betydning for graden af tilfredshed med tilværelsen, men kun i begrænset omfang. Andre ting er vigtigere: graden af tillid i samfundet, ens psykiske og fysiske helbred, og kvaliteten af ​​landets regeringsførelse og retsstat.

En øget indkomst kan øge graden af lykke, især i de fattige samfund, men fremme af samarbejde og fællesskab kan øge den endnu mere, især i de rige samfund, der har en lav marginal nytte af øget indkomst.

Det er ikke tilfældigt, at de lykkeligste lande i verden har en tendens til at være højindkomstlande, som også har en høj grad af social lighed, tillid, og kvalitet i ​​regeringsførelsen. I de senere år har Danmark været i top på listen. Og det er ikke tilfældigt, at USA ikke har oplevet nogen stigning af tilfredshed med tilværelsen i et halvt århundrede – i en periode, hvor uligheden er steget, hvor den sociale tillid er faldet, og befolkningen har mistet troen på regeringen.”

Dette citat fra rapporten fremhæver, hvad der i virkeligheden er interessant ved den. I Danmark har de forskellige ‘lykke-rapport-resultater’, hvor Danmark ligger i top, affødt hvad der i mine øjne er en helt misforstået diskussion om, hvorvidt mennesker i Danmark nu lever et "gladere" liv end mennesker andre steder - eller om danskernes tilværelser er mindst lige så brogede og sammensatte som alle andres.

For mig at se handler det om, at disse forskernes resultater ringer indtil flere klokker om, hvad det vil betyder at man i et samfund opretholder og fremdyrker visse værdier, moral og arbejdsetik.

Tilsyneladende har disse mennesker, der bor i det kolde og blæsende nord blevet gode til noget, og det ser ud som de skulle forsøge at holde fast i dette. Jeg taler om den slags værdier, ideer og idealer, som vi kan sætte op foran os som rollemodeller for vores egne børn såvel som for verden omkring os: hvad har stor og hvad har mindre betydning, når vi taler om, hvordan man kan opnå at leve et godt liv? Som individ – og som samfund. Hvilke strategier skal vi lægge – hvilke mål skal vi sætte.


Den danske drøm

Og det er her, Den Danske Drøm kommer tilbage ind i billedet.

For det er jo præcis med disse ultrapositive lykkemålinger, hvor Danmark har den globale førertrøje på, i bagagen, at vi kan tillade os at skabe visioner med højt til loftet.

På det individuelle plan og i forhold til for eksempel hvad der betyder noget for vores børns opvækst og deres ‘velvære’ og at de får ‘et godt liv’ på den lange bane, handler det naturligvis først og fremmest om, at vi som forældre formår at sætte nogle gode rammer for dem hjemme i privaten.

Men diskussionen bør, ligesom Cathrine Gyldensted lagde op til det i sin kronik, på de indre linjer handle om hvordan vi sætter de optimale rammer for dem i børnehaver, skoler, fritidshjem, gymnasier, universiteter og seminarier. At forstå, hvad det er, vi åbentbart gør rigtigt i Skandinavien og være langt bedre til at italesætte dette.

For i modsætning til den ligegyldighed, som danskerne udviser over for lykkerapporternes resultater, er der rigtigt mange ude i verden, som finder Danmarks topscore overordenligt interessant. Jeg var lige et smut i Indien for nylig, og det var slående så meget ørenlyd man kunne opnå som dansker i et diskussionsforum, når talen faldt på World Happiness rapporten, som de alle havde lagt mærke til.

Det er som om Danmark gemmer på en guldklump, som vi endnu ikke har forstået, hvordan vi kan bruge den, hverken på indenrigsbanen eller i forhold til hvordan vi som nation begår os på de globale markeder.

Du kan læse mere om World Happines Report

http://www.earth.columbia.edu/articles/view/2960


Bladre-PDF

http://issuu.com/earthinstitute/docs/world-happiness-report


PDF til download

http://www.earth.columbia.edu/sitefiles/file/Sachs%20Writing/2012/World%20Happiness%20Report.pdf



RELATERET

Den britiske avis The Guardian kom i anledning af rapporten med fem bud på, hvorfor Danmark ligger i top på landelisten, og opsummerer, at de fem bedste ting ved Danmark er:

• Børnepasningen
Stærkt subsidieret, at børnepasning systemet tillader alle forældre at arbejde, mens korte arbejdstider sikrer tid med familien.

• Sundhedsvæsenet
At vide at jeg kan ringe til lægen og få en tid for konsultation samme dag giver ro i sindet.

• En kompakt hovedstad
Glem alt om at bruge timer i trafikken: Danskerne kan cykle til de fleste dele af København på under 20 minutter.

• Arkitektur og design
Fed, modig og bæredygtig. Danskerne har virkelig moderne arkitektur, og deres funktionelle, elegante, smukke design er overalt.

• Offentlige rum
Maleriske parker, byens strande, søer og funklende rene havne - plus at der er altid en legeplads inden for gåafstand.

guardian.co.uk/world/2012/apr/07/copenhagen-really-wonderful-reasons



Amerikaner undersøger danskernes lykke

Sharmi Albrechtsen er en amerikansk journalist, som bor i Danmark og som skriver om det danske lykke-fænomen i sin blog, som hun også agter at inddrage elementer af i sin kommende bog, der har titlen ‘Investigating Danish Happiness’.


happydenmark.com



blogs.denmark.dk/sharmi/2012/03/31/happy-danes-yes-but-sometimes-unfriendly-at-first…/



Nordiske veje til vækst?Logbogsnoter

Oprettet af Mik Aidt lør, maj 12, 2012 16:47

"De nordiske lande har nogle helt særlige styrkepositioner inden for den kreative industri, som vi bør værne om og udvikle. Foruden arbejdspladser og eksport til resten af verden markedsfører de kreative erhverv Norden som en kreativ og innovativ region at drive forretning i”.

Det fortæller kulturminister Uffe Elbæk om ‘Vækst, kreativitet og innovation i Norden’ – som er en ny casesamling med 18 business-cases fra de nordiske lande, der alle demonstrerer, hvordan nordiske kreative virksomheder – trods krise – viser imponerende vækstrater og samtidig smitter det øvrige erhvervsliv med kreativitet og innovation.

Jeg tænker: Er der noget om snakken? Eller er det varm luft og ballonoppustning? Har de nordiske lande nogle helt særlige styrkepositioner, sådan som kulturministeren siger det? – og kunne de i så fald blive til en del af den nye Danske Drøm og det nye 'manifest', vi skribler på?


Casesamlingen er produceret af CKO for Nordisk Ministeråds initiativ KreaNord og kan downloades her. Det er vidt forskellige virksomheder, der portrætteres: Nogle kommer fra produktions- og fremstillingsindustrien, andre fra de kreative erhverv - eksempelvis design, musik og computerspiludviklere. Fra globale mastodonter som modevirksomheden H&M eller fødevareproducenten Danish Crown til kulturvirksomheden Åmot Operagård eller animationsstudiet CAOZ. Fælles for dem alle er ifølge CKO, at kombinationen af kulturelle, kreative og forretningsmæssige kompetencer har været frugtbar: den har skabt vækst og udvikling.


13 værdier bag den danske velfærdsstatKlip fra presse og net

Oprettet af Mik Aidt lør, maj 12, 2012 16:36

For fire år siden udkom bogen ‘13 værdier bag den danske velfærdsstat’, som identificerer en række grundværdier bag den danske velfærdsstat. Udgiverne nævner blandt andre disse værdier:

Tillid,

lighed,

næstekærlighed,

retfærdighed,

nationen,

demokratiet,

fællesskab,

solidaritet,

tolerance,

ligestilling,

arbejde og

frihed.

-

Her er et uddrag fra bogens indledning:

“Nogle begreber synes at være i evig kamp med hinanden. Det gælder for eksempel 'frihed', 'lighed' og 'retfærdighed'.

Andre er i stadig dialog som for eksempel 'nation', 'fællesskab' og 'tolerance'.

Det er tydeligt, at værdierne kan tolkes meget forskelligt. Det gælder ikke mindst frihed, lighed og ligestilling. Hvad den ene ser som en betingelse for frihed, vil den anden se som et lighedstyranni, der skaber ufrihed. Det er ikke let at diskutere værdier.

Men hvorfor er diskussionen så vigtig? Hvorfor er værdierne så vigtige? Svaret er enkelt. Det er mere end noget andet værdierne, som (på godt og ondt) holder vores samfundsmodel sammen. De er velfærdssamfundets lim eller kit. Værdierne knytter sig til sociale institutioner og regler. De henviser til kollektive forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt.”

Bogen fik en rigtig god modtagelse i pressen. Eksempelvis i Politiken, hvor Jes Fabricius Møller skrev:

“Det er førsteklasses forskningsformidling, der giver nogle væsentlige redskaber i en aktuel og meget principiel debat om velfærdsstatens fremtid.”


Bogen omtales sådan på FagBogInfo:

“Politikere og eksperter taler mere og mere om værdier. Der bliver talt om værdikamp, om danske værdier osv. Men hvad er det egentlig for værdier, som er vigtige for det danske samfund? Hvordan har de det? Og er det ikke bare noget, man snakker om, mens teknokraterne med deres småreguleringer har overtaget styringen af velfærdsstaten?

Denne bog tager 'værdier' alvorligt. 10 forskere tager livtag med en række af de værdier og institutioner, som normalt bruges til at karakterisere den danske velfærdssstat: Tillid, lighed, næstekærlighed, retfærdighed, nationen, demokratiet, fællesskab og solidaritet, ligestilling, arbejde og frihed - alle står helt centralt som dele af velfærdsstatens værdigrundlag.”

‘13 værdier bag den danske velfærdsstat’. Redigeret af Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen, Lis Holm Petersen. 239 sider. Udgivet i 2007 af Syddansk Universitetsforlag.

http://www.universitypress.dk/shop/13-vaerdier-bag-1451p.html


Fire andre bøger i serien

Bogen er den femte og sidste i rækken af formidlende bøger fra redaktørerne og Syddansk Universitetsforlag om velfærdsstatens historie og dens nutidige udfordringer. De første fire bøger i udgivelsesrækken behandler centrale temaer som velfærdsstatens historiske baggrund, reformer i velfærdsstatens historie, udfordringerne til velfærdsstaten i dag samt løsninger på disse.

Tidligere er udsendt:

13 historier om den danske velfærdsstat (2003)
13 udfordringer til den danske velfærdsstat (2004)
13 reformer af den danske velfærdsstat (2005)
13 løsninger for den danske velfærdsstat (2006)


Relaterede artikler

Dagbladet Information - den 7. december 2011:
Kirken er de store tankers sidste frirum

Debatten om det gode liv ender ofte i salatopskrifter og karriereplanlægning. Selv vores værdidebatter mangler dybde. Men vi har behov for at kunne søge meningen med livet — her kommer folkekirken selv det mest moderne menneske til hjælp

http://www.information.dk/287212

-

Dagbladet Information - den 25. juli 2007:
Værdierne som blev væk

En politisk velfærdsdebat, der alene handler om efterløn, skattestop, dagpenge- og SU-ændringer, er en fattig debat. Velfærdsstaten hviler på og bliver båret oppe af værdier

Af: Lis Holm Petersen, Klaus Petersen, Jørn Henrik Petersen

http://www.information.dk/138779

-

Berlingske - den 14. april 2007:
Kampen om guldkalven

Er den allerede historie - eller udgør velfærdsstaten vores fælles fremtid? Stemmer i ny antologi er uenige. Fire bidragydere til »13 værdier bag den danske velfærdsstat« er dog enige om én ting: Der skal andre boller på suppen end i dag, men hvad skal ingredienserne bestå af? Af Mikael Jalving

http://www.b.dk/kultur/kampen-om-guldkalven

-

Politiken - den 14. april 2007:
Velfærdsstatens stamceller

Denne bog er et svar til statsministeren og en førsteklasses formidling af velfærdsstatens værdier.

http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE284448/velfaerdsstatens-stamceller/


Den Danske Drøm om Dannelse – En humlebi på tæerneKlip fra presse og net

Oprettet af Mik Aidt lør, maj 12, 2012 16:22

Den 4. maj 2012 skrev Betina Stroem – blogger på damefrokosten.com, forretningskvinde og selvstændig med en uddannelse som cand.mag – en artikel om Den Danske Drøm og dansk værdidebat under titlen “Den Danske Drøm om Dannelse – En humlebi på tæerne”:

“Den amerikanske drøm, det ved vi alle hvad er. Amerikanerne ved det i særdeleshed. Kina er riget i midten. Kineserne er så stærkt historiebevidste, at de henleder den periode i historien, hvor de ikke var verdens førende nation, som en parentes. De er nu på vej igen, og for dem er det ikke en overraskelse, men en naturlighed tilstand. Det er der, lige præcis der, de hører til – I midten af magten. En af mine gode venners kollega Ali, kan fremvise hele sit stamtræ tilbage til profeten, og de bevægelser hans slægt har været igennem. Amerikanere, Kinesere og stærkt religiøse nationer har en drøm, de har en tro på noget. Hvad med os, har vi en tro på noget i Danmark? Hvad tror vi på? Hvem er vi? Hvad er værd at kæmpe for?”

Læs mere...

Den amerikanske drøm kørt af sporetLogbogsnoter

Oprettet af Mik Aidt man, december 05, 2011 22:58

Så-for-dén! Den Amerikanske Drøm har det svært for tiden.

Stadig oftere stiller amerikansk presse spørgsmålet, om den amerikanske drøm, der som et mantra gentages i enhver politisk peptalk, er forbi for almindelige mennesker, rapporterer Jørgen Ullerup, Jyllands-Postens USA-korrespondent, fra Boston.

“For mange er den amerikanske drøm blevet et mareridt,” skriver han: “Troen på, at børnene vil klare sig bedre end forældrene, er hastigt ved at forsvinde.”

Eftersom Den Amerikanske Drøm var anstødet og inspirationen til såvel Lars Løkke Rasmussens som denne blog-skribents jagt på Den Danske Drøm, er spørgsmålet nu, hvilken konklusion vi drømmejægere nu må drage af Den Amerikanske Drøms tilsyneladende forlis?

Kan vi affeje det med, at amerikanernes fortælling bare var en ‘forkert’ eller uholdbar vision, og fastholde troen på, at Den Danske Drøm, vi arbejder os frem mod, naturligvis vil blive både bedre og mere langtidsholdbar? Blandt fordi den indeholder idealer og værdier, der nærmest er stik modsat de amerikanske.

Eller viser udviklingen i USA os, at hele dette scenarium med at holde en drøm op foran sig og påstå, at takket være dén kan vi ændre både os selv og verden, altid vil ende med at blive afsløret som blålys og luftkasteller?


Uligheden større end nogensinde

I USA har globaliseringen fjernet millioner af traditionelle job, så unge i dag slet ikke kan forestille sig den fulde beskæftigelse, som var en selvfølge for deres middelklasseforældre. Samtidig fortæller den ene rapport efter den anden, at det amerikanske uddannelsessystem halter bagefter konkurrenter i Asien og Europa.

En ny OECD-rapport, ‘Divided We Stand: Why Inequality Keeps Rising’ fra 5. december 2011 fortæller den amerikanske regering, at den skal fokusere på et større element af lighed, blandt andet ved at øge uddannelsesniveauet.

Jørgen Ullerup skriver:

“Ugemagasinet Time mindede for nylig om, at amerikanerne altid har defineret deres land som et sted, hvor enhver kan komme frem, hvis hun eller han arbejder hårdt nok. Så længe der stadig er en chance for at komme højere op på den sociale rangstige, er amerikanere parate til at acceptere en høj grad af social ulighed.

Men nu synes den amerikanske drøm at være kørt af sporet sammen med resten af økonomien. De rige er blevet meget rigere, mens resten kæmper for at få enderne til at nå sammen. USA er et af verdens mest ulige lande, og uligheden er nu større end nogensinde siden krakket i 1929.

En rapport fra budgetkontoret i den amerikanske kongres fastslog i slutningen af oktober, at medlemmerne af USAs højestlønnede 1 pct. af befolkningen mere end fordoblede deres del af hele nationens velstand i de sidste tre årtier. Et lille forgyldt mindretal på 1 pct. sidder på 21 pct. af de samlede indtægter og på 35 pct. af USA’s rigdom.

Navnlig på grund af en høj arbejdsløshed er indtægterne for resten af befolkningen stagneret.

I 1970erne tjente en topchef i en stor koncern 40 gange mere end den dårligst lønnede i virksomheden. I dag tjener topchefen 400 gange mere.

Time fortæller om en undersøgelse foretaget af det ansete Pew-forskningscenter, der viser, at USA heller ikke længere er drømmelandet, når det handler om at komme frem i verden. Den blinde tro på, at alt er muligt i USA, passer ikke mere sammen med kendsgerningerne.”


Modløshed og vrede

Krisen er i færd med at fratage amerikanerne den optimisme og den dynamik, de altid har været så berømte for.

Den indisk-amerikanske tv-vært, journalist og forfatter Fareed Zakaria fortæller, at når han i disse dage rejser fra USA til Indien, sådan som han gjorde for nylig, er det som om verden er blevet vendt på hovedet:

“Inderne er fyldt med håb og tro på fremtiden,” fortæller han: “Efter århundreders stagnation er deres økonomi sat i bevægelse, og det giver næring til høje håb og ambitioner. I mellemtiden er stemningen i USA blevet sur og trist. Amerikanerne er modløse og vrede. (...) ‘Vi-kan’-landet er blevet overbevist om, at det ikke kan.”

Den amerikanske drøm er et kulturelt løfte om succes til alle, der er villige til at arbejde hårdt for at nå deres individuelle mål. Den udspringer af et ideal om politisk lighed og lige rettigheder for alle og er gennem amerikansk historie vokset til en magtfuld kulturel fortælling, skriver Casper Holst Mayo Nielsen, der har arbejdet i USA:

“Amerikanernes selvopfattelse og -forståelse er i høj grad bundet op på den struktur, der er indlejret i fortællingen om den amerikanske drøm, hvor du vinder din succes over nogen eller noget ved selv at kæmpe dig fra lidt til meget. I krisetider, hvor løftet om en rimelig chance ikke længere er legitimt, fordi der ikke er ressourcer og muligheder nok til, at alle i en eller anden størrelsesorden kan opnå succes, bliver bevægelser som Occupy Wall Street og Tea Party gensidigt afhængige af hinanden for at kunne opretholde troen på løftet om succes.

Hvis amerikanerne skal møde de samfundsmæssige udfordringer, finanskrisen har afledt, både økonomisk og socialt, er de nødsaget til at vågne af den tornerosesøvn, der tillader dem at drømme den amerikanske drøm.”


Om Den Amerikanske Drøms oprindelse

Udtrykket Den Amerikanske Drøm, fortæller Fareed Zakaria, blev opfundet under Depressionen i USA. Historikeren James Truslow Adams udgav “The Epic of America” i 1931 i en atmosfære af endnu større fortvivlelse end nutidens. Han ønskede at kalde sin bog ‘The American Dream’, men det gjorde hans forlag indsigelse mod. “Ingen vil betale 3,50 dollars for en bog om en ‘drøm’,” sagde de. Alligevel brugte Adams udtrykket så ofte i sine tekster, at det endte med at blive optaget i leksikonerne.

Ifølge James Truslow Adams handler The American Dream om “et bedre, rigere og lykkeligere liv for alle vores borgere af enhver rang, og det er det største bidrag, vi amerikanere har givet til verdens tankesæt og velfærd. Denne drøm eller dette håb har været til stede lige fra starten. Lige siden vi blev en selvstændig nation har hver generation set almindelige amerikanere gå ind i kampen for at redde den Amerikanske Drøm fra de kræfter, som så ud til at ville ødelægge den.”

Den nye OECD-rapport beretter i øvrigt, at selvom uligheden også er steget i Danmark – fra 5-til-1 i 1980 til 6-til-1 i dag – er Danmark stadig det land, hvor afstanden mellem rig og fattig er mindst.



Jyllands-Posten søndag den 4. december 2011:
Drømmen nærmer sig et mareridt
Middelklassen i USA lider. Den dynamik, der tidligere holdt den amerikanske drøm i live, er pist forsvundet
Af Jørgen Ullerup

Artiklen er en del af serien ‘Myte, mareridt eller mantra?’, hvor Morgenavisen Jyllands-Postens USA-korrespondent Jørgen Ullerup og fotograf Casper Dalhoff beretter om jagten på Den Amerikanske Drøm. Tidligere artikler i serien er bragt i avisen den 6. oktober, den 10. oktober, den 18. oktober, 25. oktober, den 30. oktober og den 16. november.


Time – 1. december 2011:
American Dream Deferred: We Now Embrace More Modest, Personal Goals
moneyland.time.com/2011/12/01/american-dream-deferred-we-now-embrace-more-modest-personal-goals

Af Martha C. White


Altinget – 24. november 2011:
Det amerikanske mareridt
www.altinget.dk/usa/artikel/det-amerikanske-mareridt

Af Casper Holst Mayo Nielsen

Time – 14. november 2011:
What Ever Happened To Upward Mobility?
www.time.com/time/magazine/article/0,9171,2098584,00.html

Af Rana Foroohar

Time – 13. september 2011:
Downgrading the American Dream
moneyland.time.com/2011/09/13/downgrading-the-american-dream

Af Dan Kadlec


Time – 21. oktober 2010:
How to Restore the American Dream
www.time.com/time/magazine/article/0,9171,2026916,00.html

Af Fareed Zakaria


Fabian Everding's blog:
The American Nightmare - About the Failure of the American Dream
america.day-dreamer.de/contra.htm


Dansk Folkeparti: Ytringsfrihed, folkestyre og toleranceKlip fra presse og net

Oprettet af Mik Aidt søn, december 04, 2011 16:33

Enhver, der bor i dette land, har sin fortælling om Danmark. Om hvad det er, borgerne i dette land står for. Om de særlige danske traditioner, landvindinger, problemer eller blinde pletter. Om den danske “folkesjæl” – eller mangel på samme.

Dansk Folkeparti gør meget ud af at markedsføre deres version af fortællingen om Danmark og folkesjælen på billboard-reklamer, i medierne og på nettet. De har erfaret, at på den måde opnås en slags ‘patent’ på de udtryk og de signaler, der anvendes. Når man vifter med det rød-hvide dannebrogsflag, er der for eksempel i dag mange, som føler, at de flager for Dansk Folkeparti. Partiet har sat sig tungt på dét symbol.

Igennem de seneste ti år har den tiendedel af befolkningen, som Dansk Folkeparti repræsenterer, haft større indflydelse på det billede, som det internationale samfund har dannet sig af Danmark, end det danske Udenrigsministerium og de 77 danske ambassader og 28 generalkonsulater tilsammen har været i stand til at skabe.

Den tiendedel af befolkningen, som har tilflytterbaggrund, og som har en noget anden fortælling om Danmark end Dansk Folkeparti, er ikke tilnærmelsesvist kommet til orde i det internationale samfund med sin version af fortællingen – blandt andet fordi den ikke har organiseret sig eller har et talerør i medierne.


‘I am Denmark’

Den 21. november 2011 blev en engelsksproget version af den valgvideo, som udkom tre uger før folketingsvalget i september 2011, lagt på YouTube.com.

Allerede dagen efter kunne den ses på dusinvis af internationale hjemmesider og blogs som jihadwatch.org, radicalislam.org, barenakedislam, islamversuseurope, europenews.dk, Hodjanernes blog, I Mitt Sverige, answeringmuslims.com og divine-ripples.

En Google-søgning giver angiveligt 16 millioner resultater i databasen, hvor altså nogen har skrevet ‘I am Denmark’ og hvoraf adskillige hundrede links henviser til den nye video. Såvidt Google er orienteret har ingen af de nationale medier endnu interesseret sig for den.

I videoen fremhæves Danmark som et land, der har kæmpet for ligestilling og ligeværd – og landets grundværdier beskrives som værende “ytringsfrihed, folkestyre og tolerance.” Hvilket mange danskere vil være enige om er tre helt rimelige bud. (De samme værdier indgår også på min liste over, hvad et ‘manifest’ for Den Danske Drøm kunne indeholde.)

Samtidig glorificeres og historieforvanskes vikingernes hærgen og plyndren langs Nordeuropas kyster for 1.000 år siden med en bemærkning om, at de var “mit folk”, der “sejlede ud for at udforske den store omverden.” At store dele af den danske befolkning har tyske, polske og skandinaviske aner, ja selv arabiske gener, hører ikke med i Dansk Folkepartis version af historiefortællingen.

Her begynder så den vanlige og ekskluderende del af fortællingen i forhold til, hvem “Danmark” og “den rigtige dansker” er – for udover at man for at kvalificere sig i “Jeg er Danmark”-kategorien forventes at have eller at kunne identificere sig med 1.000 årige rødder ned i dette kongeriges muld, fortæller videoen med sit udvalg af billeder sin egen historie om, hvilken religion, “den rigtige dansker” tilhører, hvordan “den rigtige dansker” ønsker at gå klædt i det offentlige rum og ønsker at beskytte – ikke at udvikle – den danske kultur. (“Will stand guard to protect my own culture”)


Hvem er Danmark?

Ved folketingsvalget i september var der cirka 440.000 borgere i Danmark, der satte deres kryds på stemmesedlen ud for Dansk Folkeparti. Med en engelsksproget video går denne gruppe af Danmarks indbyggere via YouTube nu ud i verden og taler på vegne af de resterende 5.140.000 mennesker, der bor i dette land, og understreger selvsikkert samtidig over for den måbende, udenlandske seer, at: “Jeg er Danmark”, underforstået “Vi er Danmark” – hvorefter de opruller, hvad dette mindretal mener, at “Danmark” står for – eller burde stå for.

I løbet af tre måneder blev den dansksprogede DF-valgvideo på YouTube set 18.000 gange, mens den engelsksprogede er blevet set næsten lige så mange gange på kun to uger. Når man søger på "Denmark" i YouTube.com, er det denne video, der kommer frem øverst på listen.

Videoens undertekst lyder: “Dansk Folkepartis mål er at opretholde Danmarks uafhængighed og frihed, så vi kan sikre demokrati og fortsætte med at udvikle vores vidunderlige land, som arbejdssomt er blevet bygget op igennem historien, der går langt tilbage.” (“Danish People's Party's goal is to maintain Denmark's independence and freedom, so we can ensure democracy and further develop our wonderful country which was laboriously built up throughout our long history.”)


Her er min kommentar

Danmark – hvor er du? Danmarks regering – hvor er I?
Skulle vi ikke lige se at få sat flere “Vi-er-Danmark”-videoer i produktion og ud på youtube?

Dansk Folkepartis fortælling er en del af fortællingen, men det internationale samfund savner i den grad at høre andres versioner af den.

Når man søger på "Denmark" i YouTube.com, er det Visit Denmarks turistferie-reklamevideo, der kommer frem som nummer 2 på listen. Den sælger muligvis turistrejser, men den fortæller ikke meget om, hvad det er, Danmarks forskellige grupperinger står for.

Måske vi med denne blog som omdrejningspunkt eller udgangspunkt bare SELV skulle gå ind i videoproduktion? Løfte bloggen ud i youtube's univers, så at sige.

Hvis du er med på ideen og har lyst til at give et nap med i forhold til fundraising og produktion, så lad høre fra dig.


'Jeg er Danmark' valgfilmen fra Dansk Folkeparti

‘I am Denmark’ – den 21. november 2011:
www.youtube.com/watch?v=BlA9Tj2yGb4


‘Jeg er Danmark’ – den 7. september 2011:
www.youtube.com/watch?v=MmMnnazW7dM



Andre videoer om Danmark

Når man søger på "Denmark" i YouTube.com, er det Visit Denmarks turistferie-reklamevideo, der kommer frem som nummer 2 på listen:
www.youtube.com/watch?v=8rORVetg7NU

“Letting your hair down...”


Den danske turistbrances fællesorganisation Visit Danmark har samlet en række videofortællinger om hvad Danmark har at byde på her:
considerdenmark.dk


Visit Danmarks fortælling om København:
video.visitdenmark.com/video/1237834/copenhagen

Shopping, Tivoli, restauranter, cykling...


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Blog image

I am Denmark - transkription af teksten

“I am Denmark. My core values are freedom of speech, democracy and tolerance. (...)
I am Denmark. But...
I am a country that will challenge cultures that want to change what I have been fighting for.
I will not back down in the face of violence and terror.
I will not be forced to accept medieval traditions.
I am a country that has the courage to say STOP.
I am a country that will stand guard to protect my own culture.
Because I am Denmark.”