Fra kulturkamp til kulturdrømme

Fra kulturkamp til kulturdrømme

— en slags ekspedition mod formuleringen af ‘Den Danske Drøm’ for det 21. århundrede.

| Introduktion | Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten | Print de første 35 sider |

Et fælleskab om historien

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt tir, oktober 09, 2012 21:32
”Historisk har vi kun set folkestyret lykkes inden for den ramme, som nationalstaten udgør i form af et fælles sprog og en fælles baggrund. Men selv om svaret på den globale krise er en national udfordring, så tror jeg ikke, at kulturens bidrag vil bestå i en abstrakt og mytologiserende forestilling om Danmark og ‘danskhed’. Det er ikke danskheden, der knytter os sammen, men vores historie som danskere, gamle eller nye, blonde eller sorthårede. Det nationale fællesskab er ikke en metafysisk enhed. Det er historien, vi har til fælles, fordi det er den, der gennem tiden har vist, hvordan vores individuelle skæbner er flettet sammen. Det er derfor, vi er nødt til at kende den. Det er derfor, kultur ikke er en luksus, noget ekstra til at sætte kulør på al snusfornuften.”
Sådan sagde forfatter Jens Chistian Grøndahl i sin såkaldte “alternative åbningstale”, som Grundtvigsk Forum og Grundtvig-Akademiet havde inviteret ham til at skrive.
De stillede i september 2012 spørgsmålet “Hvis du var statsminister, hvad ville du så sige?” til henholdsvis bestyrelsesformand Stine Bosse, forfatter Jens Christian Grøndahl og formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
Hør Jens Chistian Grøndahls tale her

Inklusion og forskellighed
”Inklusion handler om at trives i og blive stærkere af forskellighed. Det er det, vi i Danmark skal sigte mod og vise, at danskhed er mere end øl, snaps og skål. Danskhed er fællesskab, tolerance, åbenhed og kort mellem rig og fattig. I mange indvandrermiljøer er der en relativ materiel fattigdom, men en rigdom på kulturer, sprog og iværksætteri. Dette bør vi dyrke som et fortrin og en styrke. Kan vi det, kan vi faktisk vise vejen for masser af steder i verden. Og hvis ikke vi kan, hvor den relative forskel er mindst, hvor så?”
Det var nogle af de emner, bestyrelsesformand Stine Bosse kom ind på i sin åbningstale.
Hør talen her


13 værdier bag den danske velfærdsstat

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt lør, maj 12, 2012 16:36
For fire år siden udkom bogen ‘13 værdier bag den danske velfærdsstat’, som identificerer en række grundværdier bag den danske velfærdsstat. Udgiverne nævner blandt andre disse værdier:

Tillid,

lighed,

næstekærlighed,

retfærdighed,

nationen,

demokratiet,

fællesskab,

solidaritet,

tolerance,

ligestilling,

arbejde og

frihed.

-

Her er et uddrag fra bogens indledning:

“Nogle begreber synes at være i evig kamp med hinanden. Det gælder for eksempel 'frihed', 'lighed' og 'retfærdighed'.

Andre er i stadig dialog som for eksempel 'nation', 'fællesskab' og 'tolerance'.

Det er tydeligt, at værdierne kan tolkes meget forskelligt. Det gælder ikke mindst frihed, lighed og ligestilling. Hvad den ene ser som en betingelse for frihed, vil den anden se som et lighedstyranni, der skaber ufrihed. Det er ikke let at diskutere værdier.

Men hvorfor er diskussionen så vigtig? Hvorfor er værdierne så vigtige? Svaret er enkelt. Det er mere end noget andet værdierne, som (på godt og ondt) holder vores samfundsmodel sammen. De er velfærdssamfundets lim eller kit. Værdierne knytter sig til sociale institutioner og regler. De henviser til kollektive forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt.”

Bogen fik en rigtig god modtagelse i pressen. Eksempelvis i Politiken, hvor Jes Fabricius Møller skrev:

“Det er førsteklasses forskningsformidling, der giver nogle væsentlige redskaber i en aktuel og meget principiel debat om velfærdsstatens fremtid.”


Bogen omtales sådan på FagBogInfo:

“Politikere og eksperter taler mere og mere om værdier. Der bliver talt om værdikamp, om danske værdier osv. Men hvad er det egentlig for værdier, som er vigtige for det danske samfund? Hvordan har de det? Og er det ikke bare noget, man snakker om, mens teknokraterne med deres småreguleringer har overtaget styringen af velfærdsstaten?

Denne bog tager 'værdier' alvorligt. 10 forskere tager livtag med en række af de værdier og institutioner, som normalt bruges til at karakterisere den danske velfærdssstat: Tillid, lighed, næstekærlighed, retfærdighed, nationen, demokratiet, fællesskab og solidaritet, ligestilling, arbejde og frihed - alle står helt centralt som dele af velfærdsstatens værdigrundlag.”

‘13 værdier bag den danske velfærdsstat’. Redigeret af Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen, Lis Holm Petersen. 239 sider. Udgivet i 2007 af Syddansk Universitetsforlag.

http://www.universitypress.dk/shop/13-vaerdier-bag-1451p.html


Fire andre bøger i serien

Bogen er den femte og sidste i rækken af formidlende bøger fra redaktørerne og Syddansk Universitetsforlag om velfærdsstatens historie og dens nutidige udfordringer. De første fire bøger i udgivelsesrækken behandler centrale temaer som velfærdsstatens historiske baggrund, reformer i velfærdsstatens historie, udfordringerne til velfærdsstaten i dag samt løsninger på disse.

Tidligere er udsendt:

13 historier om den danske velfærdsstat (2003)
13 udfordringer til den danske velfærdsstat (2004)
13 reformer af den danske velfærdsstat (2005)
13 løsninger for den danske velfærdsstat (2006)


Relaterede artikler

Dagbladet Information - den 7. december 2011:
Kirken er de store tankers sidste frirum

Debatten om det gode liv ender ofte i salatopskrifter og karriereplanlægning. Selv vores værdidebatter mangler dybde. Men vi har behov for at kunne søge meningen med livet — her kommer folkekirken selv det mest moderne menneske til hjælp

http://www.information.dk/287212

-

Dagbladet Information - den 25. juli 2007:
Værdierne som blev væk

En politisk velfærdsdebat, der alene handler om efterløn, skattestop, dagpenge- og SU-ændringer, er en fattig debat. Velfærdsstaten hviler på og bliver båret oppe af værdier

Af: Lis Holm Petersen, Klaus Petersen, Jørn Henrik Petersen

http://www.information.dk/138779

-

Berlingske - den 14. april 2007:
Kampen om guldkalven

Er den allerede historie - eller udgør velfærdsstaten vores fælles fremtid? Stemmer i ny antologi er uenige. Fire bidragydere til »13 værdier bag den danske velfærdsstat« er dog enige om én ting: Der skal andre boller på suppen end i dag, men hvad skal ingredienserne bestå af? Af Mikael Jalving

http://www.b.dk/kultur/kampen-om-guldkalven

-

Politiken - den 14. april 2007:
Velfærdsstatens stamceller

Denne bog er et svar til statsministeren og en førsteklasses formidling af velfærdsstatens værdier.

http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE284448/velfaerdsstatens-stamceller/


Den Danske Drøm om Dannelse – En humlebi på tæerne

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt lør, maj 12, 2012 16:22
Den 4. maj 2012 skrev Betina Stroem – blogger på damefrokosten.com, forretningskvinde og selvstændig med en uddannelse som cand.mag – en artikel om Den Danske Drøm og dansk værdidebat under titlen “Den Danske Drøm om Dannelse – En humlebi på tæerne”:

“Den amerikanske drøm, det ved vi alle hvad er. Amerikanerne ved det i særdeleshed. Kina er riget i midten. Kineserne er så stærkt historiebevidste, at de henleder den periode i historien, hvor de ikke var verdens førende nation, som en parentes. De er nu på vej igen, og for dem er det ikke en overraskelse, men en naturlighed tilstand. Det er der, lige præcis der, de hører til – I midten af magten. En af mine gode venners kollega Ali, kan fremvise hele sit stamtræ tilbage til profeten, og de bevægelser hans slægt har været igennem. Amerikanere, Kinesere og stærkt religiøse nationer har en drøm, de har en tro på noget. Hvad med os, har vi en tro på noget i Danmark? Hvad tror vi på? Hvem er vi? Hvad er værd at kæmpe for?”

Læs mere...

Dansk Folkeparti: Ytringsfrihed, folkestyre og tolerance

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt søn, december 04, 2011 16:33
Enhver, der bor i dette land, har sin fortælling om Danmark. Om hvad det er, borgerne i dette land står for. Om de særlige danske traditioner, landvindinger, problemer eller blinde pletter. Om den danske “folkesjæl” – eller mangel på samme.

Dansk Folkeparti gør meget ud af at markedsføre deres version af fortællingen om Danmark og folkesjælen på billboard-reklamer, i medierne og på nettet. De har erfaret, at på den måde opnås en slags ‘patent’ på de udtryk og de signaler, der anvendes. Når man vifter med det rød-hvide dannebrogsflag, er der for eksempel i dag mange, som føler, at de flager for Dansk Folkeparti. Partiet har sat sig tungt på dét symbol.

Igennem de seneste ti år har den tiendedel af befolkningen, som Dansk Folkeparti repræsenterer, haft større indflydelse på det billede, som det internationale samfund har dannet sig af Danmark, end det danske Udenrigsministerium og de 77 danske ambassader og 28 generalkonsulater tilsammen har været i stand til at skabe.

Den tiendedel af befolkningen, som har tilflytterbaggrund, og som har en noget anden fortælling om Danmark end Dansk Folkeparti, er ikke tilnærmelsesvist kommet til orde i det internationale samfund med sin version af fortællingen – blandt andet fordi den ikke har organiseret sig eller har et talerør i medierne.


‘I am Denmark’

Den 21. november 2011 blev en engelsksproget version af den valgvideo, som udkom tre uger før folketingsvalget i september 2011, lagt på YouTube.com.

Allerede dagen efter kunne den ses på dusinvis af internationale hjemmesider og blogs som jihadwatch.org, radicalislam.org, barenakedislam, islamversuseurope, europenews.dk, Hodjanernes blog, I Mitt Sverige, answeringmuslims.com og divine-ripples.

En Google-søgning giver angiveligt 16 millioner resultater i databasen, hvor altså nogen har skrevet ‘I am Denmark’ og hvoraf adskillige hundrede links henviser til den nye video. Såvidt Google er orienteret har ingen af de nationale medier endnu interesseret sig for den.

I videoen fremhæves Danmark som et land, der har kæmpet for ligestilling og ligeværd – og landets grundværdier beskrives som værende “ytringsfrihed, folkestyre og tolerance.” Hvilket mange danskere vil være enige om er tre helt rimelige bud. (De samme værdier indgår også på min liste over, hvad et ‘manifest’ for Den Danske Drøm kunne indeholde.)

Samtidig glorificeres og historieforvanskes vikingernes hærgen og plyndren langs Nordeuropas kyster for 1.000 år siden med en bemærkning om, at de var “mit folk”, der “sejlede ud for at udforske den store omverden.” At store dele af den danske befolkning har tyske, polske og skandinaviske aner, ja selv arabiske gener, hører ikke med i Dansk Folkepartis version af historiefortællingen.

Her begynder så den vanlige og ekskluderende del af fortællingen i forhold til, hvem “Danmark” og “den rigtige dansker” er – for udover at man for at kvalificere sig i “Jeg er Danmark”-kategorien forventes at have eller at kunne identificere sig med 1.000 årige rødder ned i dette kongeriges muld, fortæller videoen med sit udvalg af billeder sin egen historie om, hvilken religion, “den rigtige dansker” tilhører, hvordan “den rigtige dansker” ønsker at gå klædt i det offentlige rum og ønsker at beskytte – ikke at udvikle – den danske kultur. (“Will stand guard to protect my own culture”)


Hvem er Danmark?

Ved folketingsvalget i september var der cirka 440.000 borgere i Danmark, der satte deres kryds på stemmesedlen ud for Dansk Folkeparti. Med en engelsksproget video går denne gruppe af Danmarks indbyggere via YouTube nu ud i verden og taler på vegne af de resterende 5.140.000 mennesker, der bor i dette land, og understreger selvsikkert samtidig over for den måbende, udenlandske seer, at: “Jeg er Danmark”, underforstået “Vi er Danmark” – hvorefter de opruller, hvad dette mindretal mener, at “Danmark” står for – eller burde stå for.

I løbet af tre måneder blev den dansksprogede DF-valgvideo på YouTube set 18.000 gange, mens den engelsksprogede er blevet set næsten lige så mange gange på kun to uger. Når man søger på "Denmark" i YouTube.com, er det denne video, der kommer frem øverst på listen.

Videoens undertekst lyder: “Dansk Folkepartis mål er at opretholde Danmarks uafhængighed og frihed, så vi kan sikre demokrati og fortsætte med at udvikle vores vidunderlige land, som arbejdssomt er blevet bygget op igennem historien, der går langt tilbage.” (“Danish People's Party's goal is to maintain Denmark's independence and freedom, so we can ensure democracy and further develop our wonderful country which was laboriously built up throughout our long history.”)


Her er min kommentar

Danmark – hvor er du? Danmarks regering – hvor er I?
Skulle vi ikke lige se at få sat flere “Vi-er-Danmark”-videoer i produktion og ud på youtube?

Dansk Folkepartis fortælling er en del af fortællingen, men det internationale samfund savner i den grad at høre andres versioner af den.

Når man søger på "Denmark" i YouTube.com, er det Visit Denmarks turistferie-reklamevideo, der kommer frem som nummer 2 på listen. Den sælger muligvis turistrejser, men den fortæller ikke meget om, hvad det er, Danmarks forskellige grupperinger står for.

Måske vi med denne blog som omdrejningspunkt eller udgangspunkt bare SELV skulle gå ind i videoproduktion? Løfte bloggen ud i youtube's univers, så at sige.

Hvis du er med på ideen og har lyst til at give et nap med i forhold til fundraising og produktion, så lad høre fra dig.


'Jeg er Danmark' valgfilmen fra Dansk Folkeparti

‘I am Denmark’ – den 21. november 2011:
www.youtube.com/watch?v=BlA9Tj2yGb4


‘Jeg er Danmark’ – den 7. september 2011:
www.youtube.com/watch?v=MmMnnazW7dM



Andre videoer om Danmark

Når man søger på "Denmark" i YouTube.com, er det Visit Denmarks turistferie-reklamevideo, der kommer frem som nummer 2 på listen:
www.youtube.com/watch?v=8rORVetg7NU

“Letting your hair down...”


Den danske turistbrances fællesorganisation Visit Danmark har samlet en række videofortællinger om hvad Danmark har at byde på her:
considerdenmark.dk


Visit Danmarks fortælling om København:
video.visitdenmark.com/video/1237834/copenhagen

Shopping, Tivoli, restauranter, cykling...


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -



I am Denmark - transkription af teksten

“I am Denmark. My core values are freedom of speech, democracy and tolerance. (...)
I am Denmark. But...
I am a country that will challenge cultures that want to change what I have been fighting for.
I will not back down in the face of violence and terror.
I will not be forced to accept medieval traditions.
I am a country that has the courage to say STOP.
I am a country that will stand guard to protect my own culture.
Because I am Denmark.”



Mads Øvlisen: Dialogen er et kerneord

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt lør, december 03, 2011 23:48
Den tidligere Novo Nordisk-direktør og formand for Statens Kunstråd Mads Øvlisen er overbevist om, at vi i Danmark leder på en anden måde end mange andre steder i verden.

I en ny bog, ‘Heartcore – tanker om ledelse’, fortæller Mads Øvlisen, at han anser dialogen for at være den allerstørste udfordring for, at man som menneske og virksomhed kan komme videre.

“Hver gang jeg ude i verden taler om virksomhedsledelse, bæredygtighed og samfundsansvar, så fylder dialogen rigtig meget i det, jeg siger (...) Du skal ikke ret meget syd eller vest for grænsen, før traditionen for den slags samtaler, som du har i danske virksomheder og på det danske arbejdsmarked, slet ikke findes.”

Mads Øvlisen rådgiver i dag som den eneste danske erhvervsleder FN om, hvordan virksomheder i samarbejde med verdenssamfundet kan skabe en bæredygtig fremtid med mere vækst og velstand for alle.

Respekt, åbenhed og ærlighed
Øvlisen kalder sin ledelsestænkning heartcore leadership. Den går ud på at møde andre med respekt, åbenhed og ærlighed. Og at man skal have hjertet med i det, man foretager sig. Den holdning tiltrækker mennesker over hele verden, kan han berette – selv om man i lande som Kina, Japan og USA har skullet vænne sig til den.

Som en af 10 erhvervsledere blev Mads Øvlisen i 2006 udpeget til at sidde i bestyrelsen for FNs Global Compact. Tusinder af virksomheder fra mange lande har i dag skrevet under på reglerne for socialt ansvar under Global Compact, der handler om at balancere forretning med anstændighed.

Mads Øvlisen med Mikael R. Lindholm: ‘Heartcore – tanker om ledelse’. 190 sider. 300 kroner

Jyllands-Posten søndag den 27. november 2011:
‘Øvlisen er talsmand for en særlig skandinavisk ledelsesstil’
Af Ulla Bechsgaard



Interview artikelserie om danske værdier

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt lør, december 03, 2011 16:42
Jette Elbæk Maressa, international korrespondent og tidligere udlandsredaktør på Jyllands-Posten, har siden maj 2011 skrevet en serie artikler om danske værdier, hvor hun har interviewet politikere, forfattere og erhvervsfolk om, hvad de opfatter som kernen i debatten.



• Erhvervsminister Ole Sohn fra SF nævner velfærdsstaten som en dansk kerneværdi.


• Koncernchef for Grundfos Niels Due Jensen taler om ansvarlighed, solidaritet og et rummeligt arbejdsmarked, for – som han siger: “Nøglen til at kunne føre en ordentlig tilværelse er arbejde, for det skaber selvrespekt og et socialt ståsted. Det er det, som driver lykken og glæden i livet.”


• Forfatter Leif Davidsen kalder Danmark for “en konsensusnation, et brugsforeningsdemokrati, hvor tvister ordnes over kaffe og danskvand. Man taler sig frem til en form for enighed.” Han fremhæver, at det danske samfund altid har bygget på tillid.
“Tilliden til hinanden har altid været vores styrke i Danmark,” siger han. Under krigene på Balkan brugte FN danske lastbilchauffører som spydspids i nødhjælpsaktionerne. Leif Davidsen spurgte hvorfor, og FNs svar var, at danskerne “er fleksible, gode til at samarbejde, har en fin måde at håndtere de lokale på, kan skabe tillid og er gode til at bøje regler.”


• Forfatter Niels Barfoed erklærer al tale om danske værdier for noget vrøvl. “Det meste danske kan forklares med vores lidenhed,” mener han. “Småstaten er et grundvilkår for Danmark. Magtcentrene i Danmark er ikke fjerne og ophøjede. Det er en god dansk ting. Velfærd og en sund sans for konsensus er andre gode ting, som jeg tror, at vi kan takke lidenheden for at kunne lade sig gøre.”

“Vi har en tro på, at hele verden inderst inde er et stort Danmark, der bare venter på at springe ud og blive ligesom os. Men alting går sine egne veje, og netop vores lidenhed, frihed og sorgløshed burde gøre os mere modtagelige for, hvad der egentlig foregår. Men vi lever i en tidslomme...”

At påkalde ytringsfriheden som en særlig dansk værdi stemmer ikke med hverken erfaring eller virkelighed, mener Niels Barfoed:

“Værdidebatten er totalt kunstig, når den får danske fortegn. Blot og bar demagogi. Der findes da værdier i vores grundlov, og jeg er forfatningspatriot. Men det er ikke danske værdier. Det er humanistiske værdier.”

Han ser proklameringen af særligt danske værdier er et ideologisk redskab blandt flere til at skille “os” fra “dem”.

“Hvorfor hedder det pludselig “danskerne” og ikke borgerne?” spørger han.


Thorkild Kjærgaard, lektor i historie ved Grønlands Universitet, er enig med Barfoed. Thorkild Kjærgaard er “fuldstændig målløs over al den snak om danske værdier. Det går i selvsving. Det hænger nok sammen med angsten for at miste velfærd. Så finder man på de der danske værdier. Men det er jo det rene pjat. Der findes udmærkede europæiske værdier, og dem har vi været en del af siden Middelalderen.”

“Der findes simpelt hen ikke danske værdier – det skulle da lige være ondskabsfuldheden, en overrepræsentation af røvhuller, drukkenbolte og en enorm selvglæde, som er vokset frem.”

Efter en tænkepause tilføjer han, at også “hån, spot og latterliggørelse” kan komme med i remsen af danske værdier.

“Det, at Danmark er et demokrati, er jo ingen dansk opfindelse. Det har rod i Frankrig og Italien. Det er da fuldstændigt tåbeligt at påstå, at demokrati er en dansk kerneværdi.”

Andelstanken version 2.0

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt lør, december 03, 2011 13:32
En fælled er noget, man er fælles om, men som ingen ejer. Det er det stykke græs uden for byen, som ikke er nogens ejendom og som man lader køerne græsse på. ‘Fælledskab’ er en gammel, udgået stavemåde af ordet ‘fællesskab’.

I en ny debatbog om fællesskab i praksis og om samarbejdets teori puster Samsø Energiakademis direktør Søren Hermansen og forfatteren Tor Nørretranders nyt liv i andelstanker og selvforvaltning i henholdsvis “landmandens” og “filosoffen” bud på fremtidens deling af de fælles ressourcer og en folkeejet klimarevolution.

Søren Hermansen er hovedarkitekten bag ideen om, at Samsø skal være selvforsynende med vedvarende energi. Han beretter i bogen om, hvordan Samsøs beboere har skabt et af verdens mest fremtrædende fællesskaber omkring vedvarende energi, hvor målet er, at den lille Kattegat-ø helt slipper af med de fossile brændsler.

Andelstanken i moderne udformning

Andelstanker og selvforvaltning vil komme til at spille en langt større rolle i samfundet fremover, mener de to forfattere.

Klodens redning vil ikke komme fra politikerne, men fra de borgere, der selv indser, at det er både sjovere, billigere, klogere og mere holdbart at deles om de fælles ressourcer, mener forfatterne. Fremtidens løsninger kommer ikke fra hovedkvartererne, men fra udkanter, hvor folk forvalter fælles ressourcer i fællesskab.

Som en genintroducering af andelstanken skal det ikke være profitten, der er i centrum, men den lokale interesse for at gavne sig selv igennem de fælles forpligtelser, der i længden skal redde klima og ressourcer fra politisk handlingslammelse og firkantede centralløsninger.

Fællesskab kan overvinde de kræfter, der splitter samfund, mener Hermansen og Nørretranders, som efter årtier præget af småtskårenhed oplever, at samarbejde igen er kommet på dagsordenen.

Men hvordan engagerer man hele befolkningen i at tage et ansvar og engagere sig?

“Det er jo altid svært – diskussionen om, hvordan vi administrerer denne her ‘fælled’. Hvad er det for en fælled, jeg er med i – og hvad er mit ansvar for den? ‘What's in it for me’ er jo en utrolig stor drivkraft for de fleste mennesker,” siger Søren Hermansen, der rejser verden rundt og reklamerer for sin idé om fremtidens ressourcedeling.

energiakademiet.dk

Kulturminister Uffe Elbæk: Andelstanken kan sikre kulturlivet

"Jeg mener, at kulturlivet med fordel kan lade sig inspirere af andelsbevægelsen, hvor små enheder besluttede sig for at gå sammen og dele viden og pulje ressourcerne. Det er i høj grad hemmeligheden bag, hvor rigt samfundet er i dag," siger kulturminister Uffe Elbæk til Vibe Online.

Grundtanken bag andelsbevægelsen er at fremme medlemmernes fælles økonomiske interesser på den mest frugtbringende og almengavnlige måde. Tanken bygger på forståelsen af, at alle har én stemme uanset størrelse. Den tanke betyder, at de små aktører i princippet kan få lige så stor indflydelse som større aktører, hvilket giver større rum for ideer og engagement. Samtidig fordeles fortjenesten af aktiviteterne til de enkelte medlemmer i forhold til deres omsætning.

Med det som grundtanke finder Uffe Elbæk det imponerende, at så mange kommuner og Region Hovedstaden er gået sammen om en fælles og så ambitiøs kulturpolitisk vision for hele Øresundsregionen.

Med kulturen i front vil området for alvor kunne konkurrere med Europas storbyregioner om at tiltrække investeringer, aktivitet og ressourcer, forudser kulturministeren.

vibeonline.dk/andelstanken-kan-sikre-kulturlivet

Danskernes uhøflighed

Klip fra presse og netOprettet af Mik Aidt lør, december 03, 2011 13:27
Apropos det med vores måde at behandle hinanden på...

“Når man hører hele diskussionen om danske værdier, er der ikke nogen, der nævner uforskammethed, men det er bare, fordi danskerne ikke selv har opdaget det. Danskere har jo aldrig haft stil, det har været noget, man så lidt ned på. Med 60erne blev det til, at jo mere stil, jo mere pinligt. (...) Jeg synes, at de sidste 20 år er det da gået stabilt ned ad bakke. Danmark er ikke et rart sted at være, og det er blevet så forløjet, at det skulle være det,” siger musiker og forfatter Torben Steno i Weekendavisen den 25. november 2011.

Torben Steno lægger uden omsvøb ansvaret for den danske uhøflighedskultur hos 68erne og rødstrømpernes døtre; det er dem, der har opløst de gamle vedtagne omgangsformer og levet efter devisen, at man ikke skal finde sig i noget fra nogen.

I samme artikel citeres sangerinden Trille ligeud for at sige, at tiden er til at løfte den store pegefinger. “Vi bør alle udøve civilcourage og protestere mod uhøfligheden,” mener hun.

Behov for at være noget for andre

“Jeg tror, at der under den forkælede overflade ligger et fortrængt behov for at være noget for andre,” siger Henrik Jensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet, 3. december 2011 i Jyllands-Posten

Næste »