Fra kulturkamp til kulturdrømme

Fra kulturkamp til kulturdrømme

— en slags ekspedition mod formuleringen af ‘Den Danske Drøm’ for det 21. århundrede.

| Introduktion | Læserbrevet som kickstartede Den-Danske-Drøm-jagten | Print de første 35 sider |

‘Den Danske Model’ er interessant for Kina

LogbogsnoterOprettet af Mik Aidt lør, juni 16, 2012 18:37
Kina ser sig om efter nye måder at drive sin voksende velstand videre på. Det siges at være én af grundene til at Kinas præsident, Hu Jintao, i et par dage her i juni 2012 lagde sin rejserute forbi Danmark sammen med et stort følge af kinesiske ministre. Besøget skabte store overskrifter i de landsdækkende medier.

Professor i kinesisk forretningsførelse på Stockholm Universitet, Tony Fang, mener, at besøget i Danmark kan udlægges som en vision for Kinas fremtid: en vision om et Kina, som – ligesom Danmark – fokuserer på vedvarende energi, kultur og kreativitet:

“Den nordiske model er ved at slå igennem, efter at Kina hidtil har været inspireret af den amerikanske model med fastfood og byggeri i et rasende tempo uden skelen til omkostningerne. Kinesiske ledere ved meget mere om verden, end de har ry for. De har indset, at Kina er nødt til at skifte model. Den næste ledergeneration vil fokusere meget mere på kultur,” citeres Tony Fang for at sige af Jyllands-Postens René Deichgræber den 16. juni 2012.

Professor Kjeld Erik Brødsgaard fra Asia Research Centre på CBS i København er enig: “[Kineserne] synes, at det er interessant at studere Danmark, for den danske model er en anden end den amerikanske.”

“Når sådan en mand rejser rundt, er det et stærkt signal til de kinesiske virksomheder om, at Danmark er et godt land at investere i. Det er en blåstempling,” lyder det fra Clemens Stubbe Østergaard, lektor i statskunstskab på Aarhus Universitet.

Den danske førerposition i lykke-undersøgelser

LogbogsnoterOprettet af Mik Aidt tir, maj 22, 2012 12:01
I november 2011 havde freelance journalist Cathrine Gyldensted en tankevækkende kronik i Politiken. Den handlede om, at danskerne ikke rigtigt ved, hvad de skal stille op med, at den ene videnskabelige undersøgelse efter den anden kårer Danmark som “et af de lykkeligste folk i verden”. Cathrine Gyldensted slår i kroniken til lyd for, at danskerne i langt højere grad burde begynde at bruge denne viden, som forskerne lægger frem, proaktivt i hverdagen, i skolerne og i eksportsammenhænge. Hun opfordrer blandt andet:

“Kære dansker på villavejen og Christiansborg. Slut den der uforståenhed over, at vi åbenbart trives. Tag ejerskab til, at vi åbenbart trives så meget, at vi konstant bliver kåret som verdens lykkeligste. Sæt dig ind i, hvorfor det er sådan, og brug det intelligent.

Forestil dig, at vi alle bruger denne viden kompetent. At vi tager bevidstheden om, at vi topper i trivsel, og de medfølgende positive følelser med os ud på arbejdet. Med ud i skolerne. Med til næste møde. Så kunne vi begynde at tale om ægte Danish Dynamite i en tid, der kalder på det.”

(‘Danskere: Lykkelige og ligeglade’, kronik i Politiken 1. november 2011 af Cathrine Gyldensted)

politiken.dk/debat/kroniker/ECE1436808/danskere-lykkelige-og-ligeglade/

Dansk topplacering ‘igen-igen’
I april 2012 sker det så igen: FN lancerer verdens første ‘World Happiness Report’, Danmark bonger ud helt i top på listen over lykkelige folkefærd, og danskerne... ja, de undrer sig og er mest af alt ligeglade, hvis ikke ligefrem skeptiske over for nyheden. Topplaceringen får stort set ingen omtale i dansk presse.

Den danske ambassade i Brasilien skriver en note om det under overskriften ‘Danmark er verdens lykkeligste nation

brasilien.um.dk/da/nyheder/newsdisplaypage/?newsid=0197ec49-8691-480e-ac97-376df8a3297b

Og Avisen.dk skriver en notits med overskriften ‘Danskerne er verdens lykkeligste igen-igen’.

Rapporten er udgivet af Colombia Universitet som oplæg til den første FN-konference om lykke og velværd nogensinde, som blev afholdt i New York den 2. april 2012.


Skulle vi være lykkelige?!

Hver gang jeg taler med danskere om emnet, går holdningen igen: “Hvem er det, der er så lykkelige her i Danmark? Jeg har svært ved at få øje på dem. Det er i hvert tilfælde ikke mig!”, lyder den typiske respons. Danskerne er ikke overbevist om, at det virkelig kan være rigtigt, det med at Danmark skulle være ‘verdens lykkeligste land’.

Der bliver – med rette – ironiseret og gjort grin med lykkeforskningsresultatet – som eksempelvis i fotobloggen ‘The joy of life in Denmark - the happiest people in the world’

flickr.com/photos/timclements/sets/72157622852199956/

Forståeligt nok, for danskerne virker absolut ikke særligt ‘lykkelige’, når man er i nærkontakt med dem i trafikken – eller læser om dem i medierne, for den sags skyld.

For mig at se går der noget galt i den måde, vi kommunikerer om disse undersøgelser på. Sprogbrugen skaber nogle misforståelser. I dansk sammenhæng er ordet ‘lykke’ et ord, som signalerer noget utopisk, hvis ikke ligefrem noget lalleglad og lykkepille-agtigt, ja nærmest overfladisk i en kinesisk ‘happy-happy-go-lucky’-forstand.

Måske skulle vi på dansk helt glemme det dér fortærskede ord ‘lykke’ og hellere tale om velfærd, velvære, tilfredshed med tilværelsen? Hvad der opleves som ‘et godt liv’?

Titlen ‘World Happiness Report’ skal i så fald ikke oversættes til ‘Rapport om verdens lykke’, men snarere til ‘Global velvære-rapport’ – eller: ‘Global rapport om det gode liv’, for helt grundlæggende er det, hvad denne rapport og de mange andre lykke-undersøgelser handler om: hvad er ‘det gode liv’ – og hvordan kan man som beslutningstager blive bedre til eller medvirke til at skabe et samfund, hvor indbyggerne generelt oplever, at de lever et godt liv? Det er velvære, FN-rapporten handler om. Den fortæller, at ‘lykke’-begrebet så langt fra kun handler om rigdom og materiel velstand. Nærmest tværtimod, eksempelvis ifølge dette citat fra side 74, der beretter, at "mange undersøgelser har vist, at alt andet lige er folk, der bekymrer sig mere om penge, mindre lykkelige."


Frihed og fravær af korruption
I gennemsnit er verden blevet meget lidt gladere eller lykkeligere i de sidste 30 år, selvom den materielle levestandard er steget markant. Det, som gør folk tilfredse med deres liv, er politisk frihed, stærke sociale netværk og et fravær af korruption. Tilsammen er disse tre ting langt vigtigere faktorer end indkomst i forhold til at forklare de forskelle, der er blandt befolkningerne i de lande, som placerer sig henholdsvis øverst og nederst på listen, forklarer rapportens forfatter, Jeffrey Sachs fra Earth Institute.

Graden af ​​personlig frihed spiller også ind, og på det individuelle plan er god mental og fysisk sundhed, det at man har én, man kan stole på og regne med, samt jobsikkerhed og stabile familieforhold afgørende.

"En generation af undersøgelser udført af psykologer, økonomer, meningsmålere, sociologer og andre har vist, at selvom lykke i høj grad er en subjektiv oplevelse, er noget, som kan måles objektivt, vurderes videnskabeligt, korreleres med observerbare udslag og funktionaliteter i hjernen, og sammenholdes med særlige kendetegn ved et individ og ved samfundet,” skrives der i rapporten, og dette handler med andre ord ikke om en enkelt gallopundersøgelse, hvor folk er blevet spurgt om, hvordan de synes, de har det – sådan som journalisten, der skrev notitsen i Avisen.dk fejlagtigt har opfattet det – men om, at summen af mange undersøgelser fortæller en ny historie, om hvad der skaber et godt liv og et godt samfund.

Rapportens kapitler opsummerer denne nye historie om undersøgelserne og deres resultater.


Citat fra side 8:

“En husstands indkomst har betydning for graden af tilfredshed med tilværelsen, men kun i begrænset omfang. Andre ting er vigtigere: graden af tillid i samfundet, ens psykiske og fysiske helbred, og kvaliteten af ​​landets regeringsførelse og retsstat.

En øget indkomst kan øge graden af lykke, især i de fattige samfund, men fremme af samarbejde og fællesskab kan øge den endnu mere, især i de rige samfund, der har en lav marginal nytte af øget indkomst.

Det er ikke tilfældigt, at de lykkeligste lande i verden har en tendens til at være højindkomstlande, som også har en høj grad af social lighed, tillid, og kvalitet i ​​regeringsførelsen. I de senere år har Danmark været i top på listen. Og det er ikke tilfældigt, at USA ikke har oplevet nogen stigning af tilfredshed med tilværelsen i et halvt århundrede – i en periode, hvor uligheden er steget, hvor den sociale tillid er faldet, og befolkningen har mistet troen på regeringen.”

Dette citat fra rapporten fremhæver, hvad der i virkeligheden er interessant ved den. I Danmark har de forskellige ‘lykke-rapport-resultater’, hvor Danmark ligger i top, affødt hvad der i mine øjne er en helt misforstået diskussion om, hvorvidt mennesker i Danmark nu lever et "gladere" liv end mennesker andre steder - eller om danskernes tilværelser er mindst lige så brogede og sammensatte som alle andres.

For mig at se handler det om, at disse forskernes resultater ringer indtil flere klokker om, hvad det vil betyder at man i et samfund opretholder og fremdyrker visse værdier, moral og arbejdsetik.

Tilsyneladende har disse mennesker, der bor i det kolde og blæsende nord blevet gode til noget, og det ser ud som de skulle forsøge at holde fast i dette. Jeg taler om den slags værdier, ideer og idealer, som vi kan sætte op foran os som rollemodeller for vores egne børn såvel som for verden omkring os: hvad har stor og hvad har mindre betydning, når vi taler om, hvordan man kan opnå at leve et godt liv? Som individ – og som samfund. Hvilke strategier skal vi lægge – hvilke mål skal vi sætte.


Den danske drøm

Og det er her, Den Danske Drøm kommer tilbage ind i billedet.

For det er jo præcis med disse ultrapositive lykkemålinger, hvor Danmark har den globale førertrøje på, i bagagen, at vi kan tillade os at skabe visioner med højt til loftet.

På det individuelle plan og i forhold til for eksempel hvad der betyder noget for vores børns opvækst og deres ‘velvære’ og at de får ‘et godt liv’ på den lange bane, handler det naturligvis først og fremmest om, at vi som forældre formår at sætte nogle gode rammer for dem hjemme i privaten.

Men diskussionen bør, ligesom Cathrine Gyldensted lagde op til det i sin kronik, på de indre linjer handle om hvordan vi sætter de optimale rammer for dem i børnehaver, skoler, fritidshjem, gymnasier, universiteter og seminarier. At forstå, hvad det er, vi åbentbart gør rigtigt i Skandinavien og være langt bedre til at italesætte dette.

For i modsætning til den ligegyldighed, som danskerne udviser over for lykkerapporternes resultater, er der rigtigt mange ude i verden, som finder Danmarks topscore overordenligt interessant. Jeg var lige et smut i Indien for nylig, og det var slående så meget ørenlyd man kunne opnå som dansker i et diskussionsforum, når talen faldt på World Happiness rapporten, som de alle havde lagt mærke til.

Det er som om Danmark gemmer på en guldklump, som vi endnu ikke har forstået, hvordan vi kan bruge den, hverken på indenrigsbanen eller i forhold til hvordan vi som nation begår os på de globale markeder.

Du kan læse mere om World Happines Report

http://www.earth.columbia.edu/articles/view/2960


Bladre-PDF

http://issuu.com/earthinstitute/docs/world-happiness-report


PDF til download

http://www.earth.columbia.edu/sitefiles/file/Sachs%20Writing/2012/World%20Happiness%20Report.pdf



RELATERET

Den britiske avis The Guardian kom i anledning af rapporten med fem bud på, hvorfor Danmark ligger i top på landelisten, og opsummerer, at de fem bedste ting ved Danmark er:

• Børnepasningen
Stærkt subsidieret, at børnepasning systemet tillader alle forældre at arbejde, mens korte arbejdstider sikrer tid med familien.

• Sundhedsvæsenet
At vide at jeg kan ringe til lægen og få en tid for konsultation samme dag giver ro i sindet.

• En kompakt hovedstad
Glem alt om at bruge timer i trafikken: Danskerne kan cykle til de fleste dele af København på under 20 minutter.

• Arkitektur og design
Fed, modig og bæredygtig. Danskerne har virkelig moderne arkitektur, og deres funktionelle, elegante, smukke design er overalt.

• Offentlige rum
Maleriske parker, byens strande, søer og funklende rene havne - plus at der er altid en legeplads inden for gåafstand.

guardian.co.uk/world/2012/apr/07/copenhagen-really-wonderful-reasons



Amerikaner undersøger danskernes lykke

Sharmi Albrechtsen er en amerikansk journalist, som bor i Danmark og som skriver om det danske lykke-fænomen i sin blog, som hun også agter at inddrage elementer af i sin kommende bog, der har titlen ‘Investigating Danish Happiness’.


happydenmark.com



blogs.denmark.dk/sharmi/2012/03/31/happy-danes-yes-but-sometimes-unfriendly-at-first…/



Nordiske veje til vækst?

LogbogsnoterOprettet af Mik Aidt lør, maj 12, 2012 16:47
"De nordiske lande har nogle helt særlige styrkepositioner inden for den kreative industri, som vi bør værne om og udvikle. Foruden arbejdspladser og eksport til resten af verden markedsfører de kreative erhverv Norden som en kreativ og innovativ region at drive forretning i”.

Det fortæller kulturminister Uffe Elbæk om ‘Vækst, kreativitet og innovation i Norden’ – som er en ny casesamling med 18 business-cases fra de nordiske lande, der alle demonstrerer, hvordan nordiske kreative virksomheder – trods krise – viser imponerende vækstrater og samtidig smitter det øvrige erhvervsliv med kreativitet og innovation.

Jeg tænker: Er der noget om snakken? Eller er det varm luft og ballonoppustning? Har de nordiske lande nogle helt særlige styrkepositioner, sådan som kulturministeren siger det? – og kunne de i så fald blive til en del af den nye Danske Drøm og det nye 'manifest', vi skribler på?


Casesamlingen er produceret af CKO for Nordisk Ministeråds initiativ KreaNord og kan downloades her. Det er vidt forskellige virksomheder, der portrætteres: Nogle kommer fra produktions- og fremstillingsindustrien, andre fra de kreative erhverv - eksempelvis design, musik og computerspiludviklere. Fra globale mastodonter som modevirksomheden H&M eller fødevareproducenten Danish Crown til kulturvirksomheden Åmot Operagård eller animationsstudiet CAOZ. Fælles for dem alle er ifølge CKO, at kombinationen af kulturelle, kreative og forretningsmæssige kompetencer har været frugtbar: den har skabt vækst og udvikling.


Den amerikanske drøm kørt af sporet

LogbogsnoterOprettet af Mik Aidt man, december 05, 2011 22:58
Så-for-dén! Den Amerikanske Drøm har det svært for tiden.

Stadig oftere stiller amerikansk presse spørgsmålet, om den amerikanske drøm, der som et mantra gentages i enhver politisk peptalk, er forbi for almindelige mennesker, rapporterer Jørgen Ullerup, Jyllands-Postens USA-korrespondent, fra Boston.

“For mange er den amerikanske drøm blevet et mareridt,” skriver han: “Troen på, at børnene vil klare sig bedre end forældrene, er hastigt ved at forsvinde.”

Eftersom Den Amerikanske Drøm var anstødet og inspirationen til såvel Lars Løkke Rasmussens som denne blog-skribents jagt på Den Danske Drøm, er spørgsmålet nu, hvilken konklusion vi drømmejægere nu må drage af Den Amerikanske Drøms tilsyneladende forlis?

Kan vi affeje det med, at amerikanernes fortælling bare var en ‘forkert’ eller uholdbar vision, og fastholde troen på, at Den Danske Drøm, vi arbejder os frem mod, naturligvis vil blive både bedre og mere langtidsholdbar? Blandt fordi den indeholder idealer og værdier, der nærmest er stik modsat de amerikanske.

Eller viser udviklingen i USA os, at hele dette scenarium med at holde en drøm op foran sig og påstå, at takket være dén kan vi ændre både os selv og verden, altid vil ende med at blive afsløret som blålys og luftkasteller?


Uligheden større end nogensinde

I USA har globaliseringen fjernet millioner af traditionelle job, så unge i dag slet ikke kan forestille sig den fulde beskæftigelse, som var en selvfølge for deres middelklasseforældre. Samtidig fortæller den ene rapport efter den anden, at det amerikanske uddannelsessystem halter bagefter konkurrenter i Asien og Europa.

En ny OECD-rapport, ‘Divided We Stand: Why Inequality Keeps Rising’ fra 5. december 2011 fortæller den amerikanske regering, at den skal fokusere på et større element af lighed, blandt andet ved at øge uddannelsesniveauet.

Jørgen Ullerup skriver:

“Ugemagasinet Time mindede for nylig om, at amerikanerne altid har defineret deres land som et sted, hvor enhver kan komme frem, hvis hun eller han arbejder hårdt nok. Så længe der stadig er en chance for at komme højere op på den sociale rangstige, er amerikanere parate til at acceptere en høj grad af social ulighed.

Men nu synes den amerikanske drøm at være kørt af sporet sammen med resten af økonomien. De rige er blevet meget rigere, mens resten kæmper for at få enderne til at nå sammen. USA er et af verdens mest ulige lande, og uligheden er nu større end nogensinde siden krakket i 1929.

En rapport fra budgetkontoret i den amerikanske kongres fastslog i slutningen af oktober, at medlemmerne af USAs højestlønnede 1 pct. af befolkningen mere end fordoblede deres del af hele nationens velstand i de sidste tre årtier. Et lille forgyldt mindretal på 1 pct. sidder på 21 pct. af de samlede indtægter og på 35 pct. af USA’s rigdom.

Navnlig på grund af en høj arbejdsløshed er indtægterne for resten af befolkningen stagneret.

I 1970erne tjente en topchef i en stor koncern 40 gange mere end den dårligst lønnede i virksomheden. I dag tjener topchefen 400 gange mere.

Time fortæller om en undersøgelse foretaget af det ansete Pew-forskningscenter, der viser, at USA heller ikke længere er drømmelandet, når det handler om at komme frem i verden. Den blinde tro på, at alt er muligt i USA, passer ikke mere sammen med kendsgerningerne.”


Modløshed og vrede

Krisen er i færd med at fratage amerikanerne den optimisme og den dynamik, de altid har været så berømte for.

Den indisk-amerikanske tv-vært, journalist og forfatter Fareed Zakaria fortæller, at når han i disse dage rejser fra USA til Indien, sådan som han gjorde for nylig, er det som om verden er blevet vendt på hovedet:

“Inderne er fyldt med håb og tro på fremtiden,” fortæller han: “Efter århundreders stagnation er deres økonomi sat i bevægelse, og det giver næring til høje håb og ambitioner. I mellemtiden er stemningen i USA blevet sur og trist. Amerikanerne er modløse og vrede. (...) ‘Vi-kan’-landet er blevet overbevist om, at det ikke kan.”

Den amerikanske drøm er et kulturelt løfte om succes til alle, der er villige til at arbejde hårdt for at nå deres individuelle mål. Den udspringer af et ideal om politisk lighed og lige rettigheder for alle og er gennem amerikansk historie vokset til en magtfuld kulturel fortælling, skriver Casper Holst Mayo Nielsen, der har arbejdet i USA:

“Amerikanernes selvopfattelse og -forståelse er i høj grad bundet op på den struktur, der er indlejret i fortællingen om den amerikanske drøm, hvor du vinder din succes over nogen eller noget ved selv at kæmpe dig fra lidt til meget. I krisetider, hvor løftet om en rimelig chance ikke længere er legitimt, fordi der ikke er ressourcer og muligheder nok til, at alle i en eller anden størrelsesorden kan opnå succes, bliver bevægelser som Occupy Wall Street og Tea Party gensidigt afhængige af hinanden for at kunne opretholde troen på løftet om succes.

Hvis amerikanerne skal møde de samfundsmæssige udfordringer, finanskrisen har afledt, både økonomisk og socialt, er de nødsaget til at vågne af den tornerosesøvn, der tillader dem at drømme den amerikanske drøm.”


Om Den Amerikanske Drøms oprindelse

Udtrykket Den Amerikanske Drøm, fortæller Fareed Zakaria, blev opfundet under Depressionen i USA. Historikeren James Truslow Adams udgav “The Epic of America” i 1931 i en atmosfære af endnu større fortvivlelse end nutidens. Han ønskede at kalde sin bog ‘The American Dream’, men det gjorde hans forlag indsigelse mod. “Ingen vil betale 3,50 dollars for en bog om en ‘drøm’,” sagde de. Alligevel brugte Adams udtrykket så ofte i sine tekster, at det endte med at blive optaget i leksikonerne.

Ifølge James Truslow Adams handler The American Dream om “et bedre, rigere og lykkeligere liv for alle vores borgere af enhver rang, og det er det største bidrag, vi amerikanere har givet til verdens tankesæt og velfærd. Denne drøm eller dette håb har været til stede lige fra starten. Lige siden vi blev en selvstændig nation har hver generation set almindelige amerikanere gå ind i kampen for at redde den Amerikanske Drøm fra de kræfter, som så ud til at ville ødelægge den.”

Den nye OECD-rapport beretter i øvrigt, at selvom uligheden også er steget i Danmark – fra 5-til-1 i 1980 til 6-til-1 i dag – er Danmark stadig det land, hvor afstanden mellem rig og fattig er mindst.



Jyllands-Posten søndag den 4. december 2011:
Drømmen nærmer sig et mareridt
Middelklassen i USA lider. Den dynamik, der tidligere holdt den amerikanske drøm i live, er pist forsvundet
Af Jørgen Ullerup

Artiklen er en del af serien ‘Myte, mareridt eller mantra?’, hvor Morgenavisen Jyllands-Postens USA-korrespondent Jørgen Ullerup og fotograf Casper Dalhoff beretter om jagten på Den Amerikanske Drøm. Tidligere artikler i serien er bragt i avisen den 6. oktober, den 10. oktober, den 18. oktober, 25. oktober, den 30. oktober og den 16. november.


Time – 1. december 2011:
American Dream Deferred: We Now Embrace More Modest, Personal Goals
moneyland.time.com/2011/12/01/american-dream-deferred-we-now-embrace-more-modest-personal-goals

Af Martha C. White


Altinget – 24. november 2011:
Det amerikanske mareridt
www.altinget.dk/usa/artikel/det-amerikanske-mareridt

Af Casper Holst Mayo Nielsen

Time – 14. november 2011:
What Ever Happened To Upward Mobility?
www.time.com/time/magazine/article/0,9171,2098584,00.html

Af Rana Foroohar

Time – 13. september 2011:
Downgrading the American Dream
moneyland.time.com/2011/09/13/downgrading-the-american-dream

Af Dan Kadlec


Time – 21. oktober 2010:
How to Restore the American Dream
www.time.com/time/magazine/article/0,9171,2026916,00.html

Af Fareed Zakaria


Fabian Everding's blog:
The American Nightmare - About the Failure of the American Dream
america.day-dreamer.de/contra.htm


Forskning i værdier og en værdimodel

LogbogsnoterOprettet af Mik Aidt søn, november 27, 2011 16:17
Så! Nu må vi have nogle forskere ind i denne blogs søgelys.

Den israelske socialpsykolog Shalom H. Schwartz har for ti år siden udarbejdet en ‘værdimodel’, som siges at være nyttig ikke kun hvis man vil forstå, hvad værdier er og hvordan der er sammenhænge imellem dem, men også for forståelsen af, hvad selve begrebet ‘kultur’ er for en størrelse. Hvilket jo må siges at være relevant i en blog, som afsøger feltet mellem ‘kulturkamp’ og ‘kulturdrømme’ i sin jagt efter en dybere forståelse af netop disse sammenhænge: forbindelsen mellem hvad vi tror på og hvad – eller hvem – vi opfatter os selv som. Samt hvorvidt – og i så fald hvordan – vi kan opbygge en ny, fælles forståelse af et dansk, skandinavisk eller nordisk værdisæt, som giver os nogle særlige muligheder eller kan spille en særlig rolle i et globalt perspektiv.

Når vi skal træffe et valg, bruger vi vores værdier som et slags kompas, der har betydning for vores valg og handlinger. Vores værdier er med til at afgøre, hvad vi mener er vigtigt eller uvæsentligt, rigtig eller forkert. Det bekræfter forskningsresultaterne.

At værdier præger vores adfærd, kan vist ikke komme som en overraskelse for nogen. Men forskningen har samtidig vist, at vi i høj grad er påvirkelige i vores adfærdsmønstre i forhold til hvilke værdier, vi præsenteres for. Det er blevet undersøgt, beskrevet og efterprøvet af sociologer verden over, og disse forskningsresultater understreger, hvor vigtigt det er, at vi i en stadigt mere kulturelt mangfoldig verden forstår denne sammenhæng. At vi forstår, hvordan vi påvirkes af vores værdier, sådan at vi eksempelvis ikke lader os manipulere rundt i manegen efter politikeres eller mediers forgodtbefindende.


Danskernes uforandrede værdier

Hvad er det, der bestemmer vores værdier? Hvem skaber dem? Hvor kommer de fra?

“Meget grundlægges i opvæksten, hvor vi præges af den måde, samfundet er på. Vokser man op i en tid med økonomisk krise, lægger man vægt på økonomiske forhold. Vokser man op i overskudstider, handler det måske mere om at realisere sig selv,” fortalte Peter Gundelach, som er professor i sociologi ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, i en radioudsendelse på DR P1 i januar 2011.

Han står bag en større afdækning af danskernes værdier, og i mere end 20 år har han stået i spidsen for den danske del af en omfattende europæisk værdiundersøgelse, som er foretaget med mellemrum i de sidste 30 år. Han blev ofte interviewet i medierne i januar 2011, fordi på det tidspunkt udkom bogen ‘Små og store forandringer’, som er redigeret af Peter Gundelach. Den bygger på interviews med 1.500 repræsentativt udvalgte borgere og omfatter forskellige værdiområder som moralske værdier, arbejdsrelaterede værdier og værdier i familien, samt en udlægning af konklusionerne på den internationale værdiundersøgelse. (Mere om bogen på www.gyldendal-akademisk.dk)

Sammenlignet med 1981 viser Peter Gundelachs 2011-tal en øget tolerance over for folk, der er lidt anderledes. Det gælder både over for homoseksuelle, aleneforsørgere og indvandrere.

At danskerne skulle have udviklet sig til et “egoistisk og fremmedfjendsk folk, der hytter sig og sine”, passer slet ikke ifølge Peter Gundelachs forskning. Den viser nemlig efter sigende, at danskerne ikke har ændret meget på deres værdier gennem de seneste 30 år. Danskerne er generelt blevet mere tillidsfulde over for andre og over for samfundets institutioner. Desuden er er ingen tegn på stigende individualisme. Danskerne lægger tværtimod i dag større vægt på de nære fællesskaber, end de har gjort tidligere.

“Det er en overraskelse, at danskerne er blevet mere tillidsfulde, og at der er i det hele taget er en større grad af tilslutning til det nationale fællesskab,” sagde Peter Gundlach til Poul Friis på DR P1 i januar 2011. Når man igennem især det seneste årti har kunnet få nærmest det modsatte indtryk fra medierne, så er det ifølge Peter Gundelach fordi historien om forfald altid er mere pirrende og er nemmere at snakke om, end at det går godt.


Effekten af en bestemt diskurs

Og her er det, at jeg i første omgang tænker: Fint! Forskningen i udviklingen af de danske værdier over lang tid underbygger min fornemmelse af, at der i nutidens Danmark er så rigeligt med grundlag for og masser af gode grunde til at få påbegyndt arbejdet med at udkrystalisere Den Nye Danske Drøm.

Men Peter Gundelach sagde så efterfølgende til Jyllands-Posten, den 27. november 2011:

“Hvis man i samfundet har en diskurs, der er meget dominerende over lang tid, så kan det faktisk godt have en vis effekt og generelt ændre menneskers opfattelse af og adfærd i forhold til et bestemt emne.”

Hvilket altså alligevel vil sige, at værdierne ikke er helt så uforanderlige, som Gundelachs fremlæggelse af forskningsresultaterne i januar 2011 antydede.

Dette understreger i min optik behovet for at begynde at arbejde mere strategisk med, hvordan vi kan forandre eksempelvis den vedvarende “dem-og-os”-diskurs i medierne.

Og det bringer mig tilbage til fortællingen om de resultater, som værdiforskeren Shalom H. Schwartz er nået frem til.


Ti værdigrupperinger

Shalom Schwartz har foretaget store undersøgelser i 63 forskellige lande, hvor han har ladet sine informanter selv definere de 57 værdier, han opererer med i undersøgelsen. Værdier, som informanterne selv mente var ‘retningsgivende principper for ens liv’. Det er altså ikke forskeren, der har bestemt sig for, hvad der er vigtigt, men informanterne selv, og det gør hans data særlig spændende som sammenligningsgrundlag.

Schwartz samlede de 57 værdier i ti grupper – svarende til at han opdelte menneskeheden i ti forskellige ‘værdi-arketyper’: De sikkerheds-fikserede, de magt-fikserede, de gavmilde, de selvstændige, og så videre.

På det individuelle plan er værdierne med til at påvirke os, når vi fortolker en given situation og skal træffe et valg eller udføre en handling. På nationalt plan afspejler værdierne de løsninger, som hele befolkningsgrupper kan enes om at udvikle som svar på både de materielle og eksistentielle udfordringer, vi står overfor.

Schwartz betragter kultur som en kompleks af betydninger, meninger, praksis, symboler, normer og værdier, der er fremherskende blandt mennesker i samfundet. Hver eneste af os fungerer i et kulturelt miljø, hvor visse værdier, normer, holdninger og praksis er mere eller mindre dominerende.


Værdihjulet

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte en to-siders artikel med overskriften ‘Den indre værdikamp’ om hans arbejde den 27. november 2011. Artiklen er skrevet af Malene Aadal Bo og er prydet af Shalom Schwartzs ‘værdihjul’, som viser den indre sammenhæng, som Schwartz er nået frem til, der er mellem værdierne. I hjulet har Schwartz grupperet de 57 værdier på en sådan måde, at de værdier, der står tæt sammen, er forbundet, kan aktivere og forstærke hinanden og har det med at optræde stærkt hos de samme mennesker, mens værdityperne over for hinanden i hjulet er modsætninger, som svækker hinanden.

Malene Aadal Bo skriver: “Ifølge Schwartz kan man placere disse værdier på en vippe – jo mere man taler til og aktiverer en bestemt værdi, desto mere svækker man den værdi, der står overfor i værdihjulet.

Hvis politikerne taler meget om økonomi, svækker det altså folks lyst til solidaritet, hvis ngo’er tilbyder præmier som belønning for donationer, gør det folk mindre ivrige for at give, og hvis knægten derhjemme bliver lokket med lommepenge for at rydde op, svækker det hans lyst til at gøre det bare for at gøre sin mor glad.”

“Hvis man aktiverer værdien hjælpsomhed hos folk, er de altså ikke alene mere tilbøjelige til at være hjælpsomme, de er også mindre tilbøjelige til at gå op i penge. Og omvendt.

Det bekræftes af senere studier.

Professor i psykologi Tim Kasser, Knox College, Illinois, har vist, at materialistiske mennesker er mindre tilbøjelige til at udvise empati.

Kathleen D. Vohs fra Carlson School of Management, University of Minnesota har vist, at de, der sætter pris på social status, er mindre tilbøjelige til at bede om hjælp, og George Lakoff, University of California, har vist, hvordan stærke familieværdier kan hindre mennesker i at være åbne over for fremmede mennesker.”

Alt efter hvor vi placerer os i ‘værdihjulet’ kan vi ifølge Schwartz altså udpege, hvilke konsekvenser placeringen får i forhold til de valg, vi træffer og de handlinger, vi vælger at udføre – eller ubevidst fravælger.


Hvad kan vi bruge det til?

Jamen, hvis Schwartzs værdihjul holder stik, giver det os jo et landkort, vi kan navigere efter. Vi kan pege på hjulet og sige: “Det er dér, vi gerne vil befinde os.” Eller: “Det er dét felt, og de værdier, som Den Danske Drøm skal indeholde.”

Eller vi kan sige det modsatte: “Værdihjulet viser, at vi ikke kan begrænse os til ét felt eller ét bestemt værdisæt, men at vi tværtimod skal kunne rumme hele hjulet – alle de ti arketyper” – i en bevidsthed om, at det er evnen til at kunne leve sammen på tværs af vores forskelligheder, som gør os til dem, vi er – her i dette lille hjørne af jordkloden.

Eller...?

(Fortsættelse følger)




-----------------------------------------------------

Konkrete bud på danske værdier


“At tale om "danske værdier" er en lidt nationalromantisk genoplivning efter 1864. Det passer ikke rigtig på det 21. århundrede. Vi skal se udad og dermed udvikle dansk kultur.”
Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/334907:Danmark--Hvad-er--danske-vaerdier


“For os handler ægte danskhed om lighed, solidaritet, tryghed og fællesskab.”
Villy Søvndal, SFs partiformand, 2009


-----------------------------------------------------

Nævn tre konkrete bud på danske værdier


“Individets frie ret til selv at vælge i alle livets forhold uden at overtræde andres rettigheder. Ytringsfrihed. Janteloven.”
Abdul Wahid Pedersen, imam


“Dialog. Respekt for hinanden. Frisind.”
Ebbe Lilliendal Jørgensen, formand for Dansk Friskoleforening


“Tolerance. Det gode humør. Fællesskabsfølelse.”
Mette Winge, forfatter


“Demokrati. Medbestemmelse. Menneskerettigheder.”
Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening


“Danskerne lægger i særlig høj grad vægt på demokrati. Og danske unge har europarekord i druk. Man kan gøre hvad som helst til noget, der i særlig grad kendetegner danskere.”
Peter Gundelach, professor i sociologi, forsker i danskernes værdier



Kilder

Kristeligt Dagblad den 14. januar 2011:
‘Den store beskriver af danske værdier’
kristeligt-dagblad.dk/artikel/403097:Mennesker--Den-store-beskriver-af-danske-vaerdier


Kristeligt Dagblad den 18. august 2009:
‘Hvad er danske værdier?’
kristeligt-dagblad.dk/artikel/334907:Danmark--Hvad-er--danske-vaerdier


Weekendavisens forsidehistorie den 7. januar 2011:
‘Sociale dyr’
Værdiundersøgelse. Med ni års mellemrum siden 1981 har forskerne stillet identiske spørgsmål til danskerne. Det giver et enestående indblik i forandringerne af danskernes mentalitet i en tid, der har været præget af politikernes skærpede værdikamp.
gyldendal-akademisk.dk/Books/~/media/Files/gundelach%20weekendavisen.ashx


DR P1 den 3. januar 2011:
‘Vi kan godt lide hinanden’
dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2011/01/25131502.htm


DR P1 den 3. januar 2011:
‘Apropos .... værdier’
dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2011/01/04084835.htm


Shalom H. Schwartz: ‘Universals in the Content and Structure of Values: Theoretical Advances and Empirical Tests in 20 Countries’ (1992)
en.wikipedia.org/wiki/Shalom_H._Schwartz
changingminds.org/explanations/values/schwartz_inventory.htm


E. Papazova, m.fl. Psychological thought no. 6, side 40-54:
‘Value dimensions of culture - comparative analysis’ (2008)
scribd.com/doc/26050450/VALUE-DIMENSIONS-OF-CULTURE-COMPARATIVE-ANALYSIS

Løkkes nye Danske Drøm

LogbogsnoterOprettet af Mik Aidt lør, november 26, 2011 17:52
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har ikke lagt sin Danske Drøm til side. Han arbejder videre med den, og i et nyhedsbrev den 23. november sætter han nye ord på, hvad han i dag – tre år efter han først begyndte at tale om den – mener, at Den Danske Drøm skal handle om:

“Danmark skal videre. Vi skal i offensiven. Jeg har derfor udstukket fem offensive sigtelinjer, som viser klare holdninger. De fem sigtelinjer skal bringe Venstre tilbage til magten og gøre Den Danske Drøm til virkelighed,” skriver Lars Løkke Rasmussen.

Partiformandens fem offensive sigtelinjer er:

• Reformer for velfærd. (Sænke skatten)

• Velfærd med frihed. (Frihed skal fylde mere i den offentlige sektor)

• Flere skal med. (Hold de svage oppe uden at holde de stærke nede)

• Et konkurrenceklart samfund. (Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft)

• Danmark aktiv i verden. (Føre en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik)

“De fem sigtelinjer viser klare holdninger, og dem skal vi nu i fællesskab forme, konkretisere og gøre til en del af vores politiske fortælling,” skriver Lars Løkke Rasmussen på www.venstre.dk


Over 500 personer markerede i løbet af et døgns tid på Lars Løkke Rasmussens Facebook-side, at de synes godt om hans udmelding.

Kikki Lauritzen og Neil Nutzhorn Jensen spørger alligevel igen: “Hvad er den danske drøm?” Hvortil Birthe Rasmussen blandt andre svarer: “Den danske drøm er at Helle og hendes flæng, sidder kortest tid på magten. At Lars bliver statsminister igen og vi undgår flere skatter og afgifter.”

Kenni Barkoz mener, at “den danske drøm skal sku helst forblive individuel.”

Og Jesper Christensen skriver: "Vi kommer nok desværre ALDRIG til at høre vores statsminister (uanset om det er en fra rød eller blå blok) udtale det samme som statsminister Julia Gillard (AP) i Australien gjorde: ”Dette er VORES nation, VORES land og vi har VORES måde at leve på. Vi vil give alle indvandrere muligheden til at nyde godt af alt dette. Men dersom du er en indvandrer som klager, snyder og brokker dig over VORES flag, VORES ed, VORES kristne tro eller VORES måde at leve på, vil jeg på det stærkeste opfordre dig til at benytte dig af en anden rettighed, og det er retten til at forlade landet. Dersom du ikke føler dig tilpas her, så REJS. Vi tvang dig ikke til at komme. Du har valgt at være her...." Sådan!"

Læs selv flere kommentarer - eller tilføj din egen til Lars Løkke - på www.facebook.com/larsloekke


Her er min kommentar

Jeg synes, at Lars Løkke og Venstre med deres udlægning af Den Danske Drøm begrænser “drømmen” til at være en politisk vision. Det er titlen på et partiprogram. Og dermed ikke en drøm for alle, eftersom ikke alle stemmer på partiet Venstre.

For mig at se handler Den Danske Drøm om nogle helt andre, dybereliggende ting, end spørgsmålene om, hvordan vi fordeler ressourcerne eller formulerer vores udlændingepolitik.

Jeg vil gerne dreje diskussion hen på, hvad den danske måde at være på indebærer. For mig handler det ikke om politiske paroler, men om at finde ind til, hvad der er kernen – og styrken – i den måde, vi tænker på og opfører os på i dette danske, skandinaviske eller nordiske hjørne af kloden.

Den Danske Drøm, som jeg er på jagt efter, skal i gennemslagskraft kunne matche den så berømte Amerikanske Drøm. Den skal opbygge selvtillid, styrke selvopfattelsen og være samfundsforandrende på samme måde, som Den Amerikanske Drøm var vigtig for skabelsen af det USA, vi kender i dag: et nationalt ideal, som rigtigt mange kan spejle sig i, være enige og deles om.

“Rigdom, rang eller et imponerende navn havde ingen betydning. Den eneste legitimation, byen bad dig om, var din dristighed til at drømme,” skrev forfatteren Moss Hart om de år i 1930ernes New York, hvor Den Amerikanske Drøm blev født. (“Wealth, rank, or an imposing name counted for nothing. The only credential the city asked was the boldness to dream.”)

“Som et folk er vi amerikanere unikke ved at have sådan en ting, en mere eller mindre officiel National Drøm. (Der findes ingen tilsvarende betagende canadisk drøm eller slovakisk drøm.) Den er en del af vores charter – som formuleret i anden sætning i Uafhængighedserklæringen, i det berømte afsnit om "visse umistelige rettigheder", som inkluderer "livet, frihed og stræben efter lykke" – og det er, hvad der gør vores land og vores livsstil attraktiv og tillokkende for folk i andre lande,” mener David Kamp, som skrev en artikel om Den Amerikanske Drøm i Vanity Fair i 2009. www.vanityfair.com


Følsomhed og åbenhed

For nylig talte jeg med en amerikaner om emnet. Han hedder Austin Dacey og er en filosof og forfatter, der beskæftiger sig med musik, religion, ytringsfrihed og menneskerettigheder. I den samtale, vi havde i en hotellobby den 21. november 2011, sagde han blandt andet:

“Den Amerikanske Drøm er for den ene procent. Den amerikanske myte er, at USA er et land af vinderne, af erobrere. Men selvfølgelig kan vi ikke alle sammen vinde.

Den danske drøm, derimod, er en drøm for alle. Et godt samfund er et, der forbereder sig på, at der kan ske uheld. Det er et, der tager sig af sine tabere, de mennesker, for hvem tingene ikke gik, som de skulle. Det er en drøm, som jeg tror på, fordi det er en drøm, som alle kan blive en del af.

Jeg kan se de udfordringer og de ​​problemer, I har i Danmark. Vi er nødt til at være forsigtige og omhyggelige i forhold til, hvordan vi levendegør drømmen, men sådan er vilkårene jo – det er præcis, hvad det betyder at leve i et fællesskab af mennesker.

USA er kendt som landet med den amerikanske maskulinitet, men Steve Jobs og Bill Gates, fremtidens nørdokrati, viser, at der findes en anden måde at lede på, der ikke indebærer dominans eller sport-ificering. Den indebærer sårbarhed, at stille spørgsmål og søge konsensus.

Jeg tror, ​​at den danske drøm skal forsøge at positionere sig i denne nye økonomi, som ikke er økonomien af oliemænd – der som W. Bush går ud i en ørken og forsøger at overbevise investorer om, at der findes olie dér. Det er en økonomi af ingeniører og viceværter, forfattere og kreative folk i den vidensbaserede økonomi. Jeg tror, ​​den vidensbaserede økonomi vil være mere åben for den danske måde at være på. Åbenhed for at opleve.

Varemærket for den amerikanske, dominerende han er lukkethed. Det er ufølsomhed over for omgivelserne. I sidste ende er det det, mod og viljestyrke er: ufølsomhed over for omgivelserne. Den Amerikanske Drøm kræver ufølsomhed – at man har skyklapperne på.

I den verden, som ​​vi kan se i fremtiden, er det åbenhed til den anden, åbenhed over for omgivelserne, som vil være en styrke.”

Man kan se et foredrag, Austin Dacey gav i Stockholm for nylig – om et andet emne, musik og ytringsfrihed – her: www.freemuse.org/sw45593.asp


Værdien af et godt kompromis

Jens Stoltenberg, Norges statsminister, sagde i et interview med Adam Holm i Deadline på DR2 den 25. november 2011, at vi i Norden i sammenligning med Sydeuropa “har en større grad af social tilknytning, en større oplevelse af fællesskab, så alle er villige til at bidrag og til at til holde lidt igen, fordi man ved, at det kommer alle til gode. I samfund præget af større social ulighed er det sværere, fordi man er bange for, at andre løber med gevinsten. Det, at vores lande er præget af stor social udjævning, stærke offentlige velfærdsløsninger og et ret højt skatteniveau har vist sig ikke som en ulempe, men tværtimod som en styrke. Det er ikke mange år siden, vi hørte, at den nordiske model var fortabt i en moderne, globaliseret, åben økonomi på grund af høje skatter, stor offentlig sektor og for jævn indtægtsfordeling. Men vi er blandt de mest konkurrencedygtige på grund af en høj grad af fordeling og en stærk offentlig sektor.”

“Det handler om at skabe og dele. Når mange deltager, bliver vi også gode til at skabe. En veluddannet arbejdsstyrke er vigtig for at skabe værdi. Når kun få står udenfor, bliver vi bedre til at skabe et rigt samfund. At skabe og dele er et socialdemokratisk kendetegn, som præger Norge.”

I interviewet kom Jens Stoltenberg ind på, at han gerne vil fremhæve værdien af kompromiser:

“Politik handler om at finde en balance i forskellige hensyn. Kompromiser opfattes som regel som noget mindreværdigt. Noget urent. Men jeg tror meget på, at den bedste politik laves, når man afvejer forskellige hensyn og finder en løsning, som tager flere hensyn. Et godt kompromis kan man være stolt af.”

Note til formanden for Værdikommissionen

LogbogsnoterOprettet af Mik Aidt søn, oktober 09, 2011 22:52
Til: Elisabeth Dons Christensen (blogindlæg på kum.dk)


Folketingsvalget har, ja, flyttet fokus. Vi slipper en stund for at skulle diskutere 'kulturkamp' og opsætning af grænsebomme, og kan i stedet åbne op for at tænke visionært om fremtiden: hvad der skal til for at vi i Danmark kan blive bedre til at skabe en fælles drøm om fremtiden? En fælles forståelse af, hvem vi er – på tværs af både religion, hudfarve og kulturel baggrund, foruden køn, seksualitet og meget andet.

Det nye fokus handler ligesom det gamle om værdier, identitet og selvforståelse - men nu handler det som noget nyt om, hvordan man skaber samhørighedsfølelse i et samfund præget af kulturel mangfoldighed, migration og globalisering, hvor terrorisme-bekymringer, økonomisk krise og klimaændringer skaber frygt for fremtiden og for hinanden. Det handler om hvordan nysgerrighed over for verden og hinandens kulturer kan omsættes i erhvervelse af nye interkulturelle kompetencer – og i sidste ende om overlevelse for danske virksomheder og overskud på betalingsbalancen i en global konkurrencesituation.

Jeg har for nylig startet en blog, ‘Fra kulturkamp til kulturdrømme’, fordi jeg er interesseret i, om vi kan italesætte nogle af de ting, som I taler om i Værdikommissionen på en måske lidt mere jordnær og ligefrem måde – med nogle mere almindelige ord, så at sige, og med mindre fokus på kristendom, islam og det forrige årtis ‘værdikampe’. For mig at se handler det om – sådan som et forældrepar med indvandrerbaggrund formulerede det i et læserbrev i 2008 – at se fremad og finde frem til de værdier, der – når de formuleres simpelt og kort – kan udgøre og opleves af unge teenagere, der vokser op i dette land, som Den Danske Drøm – noget de kan tro på. Forstået som et dansk/skandinavisk alternativ til Den Amerikanske Drøm, men helst med samme råstyrke, gennemslagskraft og effekt, som den amerikanske har haft.

Det undrer mig, ja jeg vil næsten sige at det er bekymrende, at der er så få indlæg og så lidt debat i Værdikommissionens blog. Man kan frygte, at det er et udtryk for, at Værdikommissionen generelt har et ‘kommunikationsproblem’ i forhold til befolkningen derude – de, som I skal have i tale. Det vil være ærgerligt, for det emne, som I har fået til opgave at fordybe jer i og undersøge, er jo utroligt vigtigt for Danmarks fremtid, og netop nu er der et momentum for at sætte tryk på dette udviklingsarbejde. Måske kræver det, at det bliver formidlet lidt tydeligere, sådan at alle kunne forstå det, at resultatet af Værdikommissionens arbejde vil kunne bidrage til, at vi her i Danmark inden for de næste par år lykkes med at få formuleret vores nye, fælles Danske Drøm.

The Secret Company har en campingvogn, som de ofte drager ud i de danske landskaber med, hvor de inviterer folk fra gaden indenfor i campingvognen og laver lange interview-sessions med dem. Dét var måske en metode til at indsamle nogle af de input, som vil være aldeles fraværende både her i kum.dk-bloggen og på debatmøder afholdt på lokaliteter som hos Kristeligt Dagblad.

Under alle omstændigheder håber jeg, at min blog kan være et bidrag til debatten.

mvh Mik Aidt

‘Fra kulturkamp til kulturdrømme’:

http://mikaidt.dcai.dk

Få de udefrakommendes blik med i 'den danske drøm'

LogbogsnoterOprettet af Mik Aidt tir, oktober 04, 2011 21:10
Danmarks nye kulturminister, Uffe Elbæk, har skrevet, at "Kulturpolitikken skal sigte på at ruste danskerne til globaliseringen, til at stå ansigt til ansigt med det nye, og samtidig bevare trygheden, fællesskabet og lysten til at virke...” (i magasinet Atlas, atlasmag.dk/node/357 )

Jeg synes, at det peger i retning af, at Uffe Elbæk hurtigst muligt burde se at få sig en snak med den såkaldte 'værdikommission', som den forrige regering nedsatte i foråret, sådan at kommissionens arbejde kan blive rettet ind mod en mere bevidst og målrettet afsøgning og ‘kortlægning’ af den 'nye danske drøm'.

Dermed ville projektet få sig en forankring og også et budget - for værdikommissionen har jo en bevilling på seks millioner kroner, såvidt jeg har forstået.

'Den-danske-drøm'-kommissionen kunne indhente en række gode ideer og tanker om emnet, hvis den sørgede for systematisk at stille mennesker, som bor i Danmark, fordi de har VALGT at bo her (og altså er 'indvandrere') spørgsmål om, hvad det oprindeligt var for nogle tanker, de havde om Danmark, INDEN de valgte at flytte hertil:

Hvad var det for nogle værdier og signaler, som tiltrak dem og fik dem til at tænke, at Danmark ville være et godt sted at slå sig ned?

Der kunne nemlig sagtens vise sig at være interessante sammenfald mellem det indtryk, udlændinge engang havde af den såkaldte 'skandinaviske model' og indholdet af en 'ny dansk (/skandinavisk/nordisk) drøm'.

I mit verdensbillede et det altid sundt at lade sig blive konfronteret med et udefrakommende syn på ens egen virkelighed.


Næste »